Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Borgmester på stoffer

Thomas Banke fortæller i ny bog ærligt om sit misbrug af morfin mens han var borgmester, misbrug af kommunens hævekort mm. Foto: Mette Mørk

Borgmester på stoffer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire år levede Thomas Banke en skyggetilværelse ved siden af at være borgmester. Fredericias første borgerlige borgmester strøg ind i et stigende behov for at holde sig oppe på en cocktail af morfin og benzodizapiner - nu lægger han kortene på

En skarp duft af hvidløg damper fra skovbunden yderst på Trelde Næs, hvor ramsløgene står med regnvåde blade efter en heftig forårsbyge. Forårssol brydes med de sorte skyer i horisonten over Lillebælt. 35-årige Thomas Banke suger naturen ind, trækker vejret dybt og spoler syv år tilbage i sit liv, da han stod præcis samme sted i et sus af stoffet Oxycontin.

- Jeg havde haft en frygtelig uge, og jeg var helt kørt ned. Jeg havde bare glædet mig til en aften på sofaen, da det gik op for mig, at jeg havde glemt en aftale med nogle unge mennesker i Troldehuset på Trelde Næs. Det var helt uoverskueligt. Jeg havde nogle morfinpiller liggende fra, da jeg havde været igennem en tandbehandling. Jeg tog en, og pludelig kunne jeg det hele. Det var fantastisk, fortæller Thomas Banke.

Da pillen blev trykket ud af blistret, var vejen mod afhængighed skabt. Den ene pille førte til den næste og lagde sig som en skygge over den unge borgmesters embedsperiode.

I bogen "Borgmester på stoffer - mine fire år i narkohelvede" gør han rent bord om det morfinmisbrug, der styrede hans liv gennem borgmesterårene fra 2010 til 2013 og var nær ved at koste ham livet i kølvandet på den politiske og menneskelige deroute.

- Jeg var så langt ude, at jeg kunne kunne være død, hvis ikke jeg havde fået sat stolen for døren af mine nærmeste. De fik mig sendt på afvænning på Stien. Jeg vidste, at det var sidste udkald, og jeg valgte livet, siger han afklaret.

"Far" var tilfreds

Den unge Venstre-løve skulle om ikke tæmmes, så guides på ret kurs.

Statsministerrådgiver Søs Marie Seerup så muligheder i at vende Thomas Bankes svagheder til en styrke for partiet. Han skulle tone rent flag i Ekstra Bladet og markere, at den nye VU-formand havde styrker og svagheder som andre unge. Strategien blev godkendt helt til tops af Anders Fogh Rasmussen.

- Jeg vil ikke sige, at far var glad, men han accepterede det, husker Thomas Banke stormfulde år senere.

For meldingen i Ekstra Bladet om, at VU-formanden gik ind for fri hash og i øvrigt selv havde eksperimenteret med stoffer, ramte ham som en boomerang, da han som borgmester seks år senere måtte erkende et misbrug, der nu var i en helt anden klasse.

Springbræt

Men først var der en borgmesterkæde, der skulle sikres i arbejderbyen Fredericia, hvor bystyret siden begyndelsen af 1900-tallet havde været rødt.

- Det var ikke min ambition, at jeg skulle være borgmester. Jeg ville i folketinget. Men borgmesterposten kunne være et springbræt. Derfor sagde jeg ja, da jeg blev spurgt i 2007, siger Thomas Banke, som på det tidspunkt var landet i byrådsgruppen for Venstre som 1. suppleant.

Venstres gruppe og bagland så potentialet i den oratorisk stærke Thomas Banke.

Det politiske talent var lysende.

Han kunne udfordre den mangeårige socialdemokratiske borgmester Uffe Steiner Jensen, som fundamentet smuldrede under, da han stillede sig i spidsen for ønsket om at opsige lejekontrakten med byens skibsværft til fordel for udvikling af en ny bydel på havnen.

Vælgernes mand

Thomas Banke blev valgt som spidskandidat med en lille margen.

Nogle var nervøse, for om han kunne stå distancen. Men vælgerne var ikke i tvivl. Det personlige stemmetal på over 3000 overgik den siddende borgmesters med 300 stemmer. Stemmerne fordelte sig, så rød blok trak 10 mandater, blå også 10 og den lokale Borgergruppen et mandat.

Borgmesterkæden var pludselig indenfor rækkevidde, og det samme var det springbræt, som kunne sende Thomas Banke til Christianssborg.

Lange politiske forhandlinger fulgte, og som det sidste sted i Danmark faldt brikkerne på plads, og posten var Thomas Bankes.

Presset hverdag

Thomas Banke fik som 28 år og dermed landets yngste borgmester ansvaret for landets 27. største kommune, 4000 ansatte og over 50.000 borgere. Med en opposition, der ikke var parat til at samarbejde og et borgerligt kludetæppe af V, DF, konservative og borgergruppen.

Presset blev hurtigt stort og svært at håndtere for Thomas Banke.

- Jeg var helt utrænet. Jeg ville ikke skuffe nogle, så jeg sagde aldrig nej til at møde op eller tage samtaler med folk. Det pressede mig helt vildt, erindrer han.

Så efter fem måneder på posten blev løsningen morfinpiller.

- Der er mennesker, som er hooked på den første pille. Jeg er blandt dem, der lider af afhængighed, har jeg lært, og derfor var det umuligt at stoppe, da jeg først var i gang, siger Thomas Banke.

Verdens bedste løgner

Da det så værst ud, skulle der fyldes på kroppen adskillige gange i døgnet.

- Jeg stod op kl. 4 for at få dækket mit behov. Så passede det med, at jeg kunne tage en pille, før jeg skulle ind på Rådhuset. Der kunne jeg klare nogle timer ad gangen, før jeg måtte tage noget igen, siger Thomas Banke, som i sin bog ikke lægger skjul på, at misbruget fik overtaget.

Mistanken til, at noget var galt, begyndte at gro blandt både ansatte, partifæller, konstitueringspartnere og opposition.

- Men når man er misbruger, udvikler man samtidig en fantastisk evne til at kunne manipulere med folk. Når nogle konfronterede mig med, om der var problemer, fik jeg talt det ned. Det lykkedes mig masser af gange, så jeg forstår godt, at de ikke fik stoppet mig tidligere. Misbrugere er ganske enkelt verdens bedste løgnere, siger Thomas Banke.

To kalendere

Borgmesterkontoret blev hans helle, hvor han kunne trække sig tilbage med besked til sekretæren om, at han ikke ville forstyrres.

Imens faldt han om i Børge Mogensen-sofaen og var helt væk. Han førte et kompliceret dobbeltliv med to kalendere. En for sit arbejdsliv og en for sit stadig mere avanceerede pillemisbrug. Rusen skulle tilpasses, at han kunne udføre sine borgmesterpligter.

For da morfinen ikke længere slog til, lagde han et forbrug af benzodizapiner, oxynorm og diazepram oven i. Det udløste en voldsom energi kortvarigt og en dødlignede træthed efterfølgende.

Mistanken tog til på borgmestergangen og i partiet. Konfrontationerne fik Thomas Banke vendt til, at det ikke var ham, der var noget galt med. Det var de andre.

- Det gik ud over alle - både mine kolleger, mine medarbejdere, min familie, min kæreste, læger, og jeg slap afsted med det, konstaterer han.

KL-mødet

Efter to år som borgmester med et parallelliv begyndte tingene at skride i 2012. I marts var Thomas Banke med sin Fredericia-delegation til årsmøde i Kommunernes Landsforening.

- Jeg havde det dårligt, og jeg havde sagt, at jeg ikke ville deltage i aftenfesten. Men det skulle jeg, og selvfølgelig gik det galt, siger Thomas Banke om det pinagtige optrin i Aalborg, hvor han faldt i søvn hen over buffeten.

Hjemme i Fredericia hev oppositionen fat i borgmesterens partifæller. Noget måtte ske, og han lovede bod og bedring.

Men misbruget fortsatte.

Thomas Banke mødte storsvedende op til møder og arrangementer. Skyllede litervis af vand i sig. Opførte sig pinligt på et venskabsbesøg på Grønland, hvor det lykkedes ham at få et medicinpas, så han kunne slæbe et større arsenal af piller med.

Hyppige lægeskift og zig-zag mellem Trekantområdets apoteker sikrede, at han kunne have attachemappen fyldt med pilleglas.

Læsset ramlede

I november ramlede læsset.

Thomas Bankes tro våbendrager, Venstres mangeårige byrådsmedlem, Peder Hvejsel kom til at trykke på de forkerte taster i en mailkorrespondance med partikolleger om forsøgene på at få borgmesteren i behandling.

De kompromitterende mails endte med en erkendelse på forsiden af Fredericia Dagblad 11. november 2012.

- Jeg tror, at jeg kunne have reddet stormen af, hvis jeg havde sygemeldt mig og var gået i behandling. Men da oppositionen bad om aktindsigt i mine bilag og mødekalender, var det slut. Jeg skulle sættes af, siger han.

I nogle desperate uger kæmpede han for at beholde posten. Men da statsminister Lars Løkke Rasmussen 10. januar gik på TV og trak tæppet væk under den unge borgmester, var det slut.

- Jeg tror ikke, at han havde gjort det, hvis det alene havde handlet om mit misbrug. Det var bilagene, der ramte hårdest, fordi han selv havde været trængt i sin bilagssag, vurderer Thomas Banke.

Et liv i opløsning

Fra 10. januar og to år frem rutsjede den tidligere politiske stjerne ned i et misbrug, der var mere og mere fatalt. Med daglige doser stærk receptpligtig medicin, bevægede han sig mod bunden.

- Min familie prøvede at hive fat i mig. Min kæreste gav op. Jeg tågede rundt, og kan nærmest ikke huske, hvad jeg gjorde. Jeg udnyttede venners sygesikringskort til at skaffe mig medicin, handlede med amatørpushere, som jeg fandt frem til via gamle kanaler, fortæller Thomas Banke.

For hvor det politiske arbejde tidligere kunne give modspil til narkomanien, så var der nu ingenting. Hans økonomi var katastrofal oven på års dyrt misbrug. Det var et liv i opløsning. Han var alene med sin morfin og sine tre katte.

Mærkede livet

Efter en måned udtrapning på behandlingsstedet Stien i Vojens vågnede Thomas Banke op til en forårsdag. Det var i 2015. Når han mellem de krogede træer på Trelde Næs tænker tilbage på den dag, så står den ham lige så klart som den dag, han åbnede for sine dæmoner ved at trykke den første morfinpille ud.

Han følte sig for første gang i flere år levende. Han kunne sanse, at solen skinnede, at der var forår i luften.

- Det var fantastisk. Jeg kunne mærke, at jeg var på vej, og det er jeg stadig. Jeg ved som andre misbrugere, at risikoen for at falde i altid er der, siger han.

Han er afklaret, som han følger skovstierne rundt om næsset. Han har blotlagt sig ærligt på 200 sider og håber, at hans historie kan virke som en advarsel om at holde sig fra pillerne.

- Min værste frygt er, at jeg en dag bliver ramt af sygdom eller et uheld, der gør, at jeg skal have smertestillende medicin. Det kunne starte et nyt misbrugshelvede. Der har jeg været en gang, og jeg ønsker det ikke for min værste fjende, siger Thomas Banke.

Borgmester på stoffer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.