Græsplænen

Græsplæner kræver en del gødning, hvis de skal være grønne og bestå af græs og ikke mos og ukrudt eller vilde blomster. Græs kræver meget af den gødning, der er godt for det grønne. Det er kvælstof (N). Lige så vigtigt er noget, der udvikler roden. Den skal blive ved med at producere det grønne, fordi det hele tiden klippes ned. Kalium (K) er godt for roden. Blomstring og frø kræver især fosfor (P), og da de færreste havefolk er frøavlere, så er der ikke det store behov for fosfor.

Altså skal du se efter en gødning, hvor tallet for N og tallet for kalium er stort og gerne næsten ens. Det kan fint være med en helårsgødning, eller det, der også kaldes universalgødning.

Er din plæne på 100 kvadratmeter skal den have ca. syv kg gødning fordelt i vækstsæsonen. Bruger du en organisk gødning, så fordeler du bare det hele i april. Vælger du kunstgødning/uorganisk gødning, så fordel det over månederne april, maj og juni og lidt i september, her har græsset især brug for kalium til at modstå vinterens strabadser.

Køkkenhaven

Stort set alle afgrøder skal have gødning, men nogle er mere krævende end andre. Som ved græs fordeler man også her gødningen over flere omgange. Hvis vi antager, at planten skal bruge 20 gram gødning i alt, så spred for eksempel fem gram i forbindelse med såning og plantning, så er der noget at starte på. Når der er gang i væksten i maj og juni, giver man så de sidste 15 gram. Hvis temperaturen er lav, vokser planterne lidt langsommere, og så kan man fordele anden omgang over to omgange.

Kræverne

De mest krævende i køkkenhaven er kålplanterne, herunder broccoli. Grønkål lidt mindre end de øvrige kål. Herudover kræver blad- og knoldselleri samt porre en del gødning. En del betyder i en leret jord omkring 20 g kvælstof pr. kvadratmeter plus lidt P og K. En sandet jord holder ikke helt så godt på gødningen, så her skal du altid bruge lidt mere kvælstof, det vil sige omkring 25 g kvælstof.

Hvis du skal regne ud, hvor meget kvælstof der er i den gødning, som du gøder med, skal du læse på posen. Kalksalpeter fra Kongerslev er for eksempel en ren kvælstofgødning uden andet end kvælstof (N). På posen fremgår, at der er 15,5 % N. Lad os sige, du vil starte med at strø fem gram kvælstof på jorden i din køkkenhave. De fem gram er altså 100 %. Del 100 med 15,5, det er 6,45 og gang med 5, så har du 32,25 g. Du skal med andre ord give planterne 32,25 g Kongerslev for at få fem gram kvælstof.

En kende mindre

De lidt mindre krævende grøntsager er tomat, grønkål, fennikel, kartofler, kinakål, løg, pastinak, radiser, rodpersille, rødbede og salat. De æder sig igennem 15-20 gram kvælstof alt efter, om det er ler eller sandjord.

De beskedne

De mindst krævende er gulerod, sukkermajs, spinat, squash, krydderurter, der kan nøjes med 10 - 15 gram kvælstof.

Næsten gratis

De taknemmelige, eller dem, som vi skal være taknemmelige over, er ærter og bønner. De forsyner sig selv med kvælstof via deres knolde på rødderne. De skal dog som de øvrige stadig tilføres lidt forfor og kalium. Frugtbuske, frugttræer og stauder samt hækken skal kun have moderate mængder af gødning.

Sådan gøder du roserne

Haveselskabets rosenmand Peter Ørum Scherg har over 400 roser. Dem gøder han med komposteret hestemøg, rosengødning og almindelig universalgødning, altså kunstgødning. Hans erfaring er, at det er ligegyldigt, om han bruger den speciel rosengødning eller en helt almindelige universalgødning.

I januar lægger han komposteret hestemøg på sine roser. Almindelig kompost fra haven er heller ikke dårligt. Omkring 1. marts får roserne almindelig gødning. Det får de en gang om måneden frem til 1. august, hvor al gødning af roser senest skal stoppe, så roserne når at hærde inden vinter. Mængden er en halv håndfuld pr. plante, hele vejen rundt om rosen og i en afstand på 20 cm fra stammen. Hvis du vil bruge en organisk gødning, så undgå hønsegødning, er rosenmandens råd. Det er for stærkt.

  • fyens.dk