Min base: Efterårsnostalgi

I Nora Ephron-filmen "You've got mail", skriver den ene hovedperson, Joe, på et tidspunkt i en mail til den anden hovedperson, Kathleen: "Elsker du ikke også New York om efteråret? Jeg får altid lyst til at gå ud og købe skolesager."

Sådan har jeg det også. Min søn får derfor altid et sæt nye Staedtler-blyanter, også selv om penalhuset slet ikke trænger. Der er altid det der skifte i vinden, man kan dufte det, nu er efteråret her. Og jeg elsker, når efterårsvinden kommer og smyger sig om os.

Efterår er nedfaldne kastanjer. Efterår er uldsokker. Efterår er lune radiatorer. Efterår er farver. Efteråret er måske den smukkeste årstid af dem alle fire. Synes jeg. Min søn og jeg cykler hver morgen gennem en park på vej til henholdsvis skole og avisen, og det vue, der møder os om morgenen med alle de røde og gule blade i solopgangens skær, luner næsten mere end strikvanterne.

Det er nu, vi begynder at putte os i sofaen med dyner og tæpper, varm kakao med flødeskum og en god film i fjernsynet (eller, indrømmet, på Netflix). Det er nu, det ikke gør så meget, hvis vi bruger en hel lørdag formiddag på at futte rundt i uldsokker, mens vi læser modeblade og Anders And og spiser klistrede kanelsnegle.

Efterår er også Den store bagedyst, hvor jeg hvert år bliver kastet ud i nye udfordringer. Min og søn og jeg har knuselsket det program, lige siden vi opdagede det midtvejs i anden sæson.

Vi har haft vores egne bagedyster, og vi lærer hver gang noget nyt, og vi har derfor lavet kager med fondant (puha, ad), vi har lavet creme caramel (smager som budding), vi har fundet den bedste opskrift på fransk citrontærte med marengslåg (hos os bedre kendt som lagkage), og vi har heppet, grint og gispet, når det enten er gået godt eller bare helt galt.

Efterår er på en eller anden måde også nostalgi. Måske er det det der med, at året går på hæld, og man begynder at tænke tilbage på tiden, der er gået. Jeg har det med at finde bøger frem, jeg har læst tusind gange før. Så ligger Karen Blixen der i mine hænder igen og franske Delphine de Vigan må vige pladsen. Det er det samme med film.

Måske er det derfor, jeg kom til at tænke på den, jeg nævnte i starten, "You've got mail". En film som, da den kom frem, handlede om noget så banebrydende som emails! Men som allerede nu er håbløst forældet, og bare det at se den er gennemsyret af nostalgi. At logge på internettet kunne snildt tage 5-10 minutter dengang for 17 år siden. Og det er da egentlig lidt hyggeligt.

Så jeg tror, jeg vil starte en ny efterårstradition med min søn; vi skal se filmen om de spæde internetdage og LOL'e ad ham Frank, der er forelsket i sin skrivemaskine, mens vi spiser noget hjemmebagt bagedystbag. Og nu jeg tænker over det ... jeg tror faktisk, den ligger på Netflix.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
I dag vil jeg bage mig et brød til de døde

I dag vil jeg bage mig et brød til de døde

Da farmors Melitta flyttede ind - og stempelkanderne rykkede ud

Da farmors Melitta flyttede ind - og stempelkanderne rykkede ud

Det hele startede med en killing, vi kaldte Miv