Zå luk da øjnene og zov...zzzzzzzz


Zå luk da øjnene og zov...zzzzzzzz

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

GODNAT: Omkring en tredjedel af den danske befolkning sover elendigt, og det påvirker vores tilværelse i de vågne timer. Søvnforsker giver gode råd i ny bog
Klokken er kvart over et.

Der var noget, der vækkede mig.

Hvad var det nu, jeg skulle huske i morgen?

Resten af familien sover, og det burde jeg også gøre.

Nu er klokken næsten to, og jeg har stadig ikke lukket et øje.

Kvart over to.

Ved siden af sover fruen. Jamen, hvorfor er det så uretfærdigt fordelt, at nogen kan sove, mens andre ikke kan?

Halv tre.

De røde tal på clockradioen irriterer mig. Jeg burde slukke den dumme kasse.

Nu var lyden der igen. Er det børnene, der siger noget, eller går nogen rundt i stuen?

Måske skulle jeg tælle får.

En. To. Tre. Fire. 65. 66. 68.

Hov, jeg sprang over én.

Klokken er næsten fire.

Det begynder at lysne uden for. Jeg bander inden i mig selv.

Jeg vil have mørke nætter. Ikke lyse.

Måske skulle man flytte ned i en jordhule.

Kvart over fire.

Hvordan skal jeg komme igennem næste dag, hvis jeg ikke får sovet?

Halvfem.

Fem.

Zzzzzzz.

Vækkeuret ringer. Klokken er halv syv.

Fuldstændigt rundt på gulvet, grus i øjnene og som om, kroppen går én meter ved siden af sig selv, tumler jeg op. Har jeg overhovedet sovet, og hvordan skal jeg dog komme igennem en hel arbejdsdag.

Når hjernen ikke vil

Der er sikkert mange læsere, der kender problemet. Søvnløshed. Når hjernen vil have, kroppen skal sove, men det bare ikke lykkes.

Der er med garanti nogle læsere, der har forsøgt sig med alt lige fra at tælle får, nynne den samme melodi igen og igen og igen, en natbajer til en leverpostejmad, en kedelig bog eller en tjekkisk kortfilm på en tysksynkroniseret tv-kanal.

Det kan gå én enkelt nat. Måske to i rap. Men når det er den fjerde inden for samme uge, og det stadig kun er torsdag, har man en problem.

Og det er der mange danskere, der har. Ifølge en ny bog "Sov godt og få det bedre" af den svenske søvnprofessor Torbjörn Åkerstedt lider en tredjedel af Danmarks befolkning af søvnforstyrrelser.

Derfor er det heller ikke så underligt, at forbruget af sovemedicin er alarmerende højt.

På årsbasis udskrives der 300.000-400.000 recepter, og over halvdelen af dem med søvnproblemer skønnes ikke at kunne sove uden den daglige sovepille.

Men pillerne er - undskyld udtrykket - en sovepude, mener søvnforskeren, fordi kroppen meget hurtigt vænner sig til medicinen, og derfor aftager virkningen meget hurtigt.

Siden oldtiden har søvn været genstand for stor interesse.

Den græske filosof Aristoteles påstod, at søvn var mangel på vågenhed. I dag ved vi lidt mere om søvn, men der er stadig stor mangel på viden om det, vi i gennemsnit bruger en tredjedel af vores liv på.

Men en god nats søvn er samtidig ensbetydende med, at vi i den vågne del af døgnet bedre er i stand til at klare pressede situationer, træffe vigtige beslutninger og være i bedre humør.

Stress, uro og støj

Egentligt burde det være det mest naturlige at sove, når man lægger sig og er træt. Sådan er det da også for en stor del af danskernes vedkommende.

Men for andre er det svært at "koble fra".

Uregelmæssige arbejdstider, skifteholdsarbejde, stress, uro, miljøforstyrrelser, støj og sygdom er ofte det, der kan få os til at ligge vågne time efter time.

Men også frygten for at ligge vågen kan holde en vågen. Det kaldes psykofysiologisk insomni, og bunder ifølge den svenske søvnforsker i en traumatisk hændelse, en udstrakt stressperiode eller en negativ forbindelse med det at skulle sove.

Når man går i seng og endnu en gang frygter at ligge vågen den halve eller hele nat, gør det, at man netop ikke kan sove.

"Total søvnmangel har negative virkninger på immunforsvaret, og risikoen for infektioner øges. Selv delvis søvnmangel - tre-fire timers forkortelse pr. nat - kan have visse effekter på immunforsvaret", skriver Torbjörn Åkerstedt, der samtidig fastslår, at mangel på søvn kan ændre stofskiftet og øge fedtindholdet i blodet.

Godnat-øl en dårlig idé

Mange vil mene, at en godnat-øl gør det lettere at falde i søvn.

Det er ifølge den svenske søvnforsker også korrekt, men alkoholen fører til gengæld også til søvnforstyrrelser senere på natten. Uanset hvor meget eller lidt alkohol, man har indtaget, vil man vågne op omkring klokken fire om morgenen, hvorefter det vil være svært at falde i søvn igen.

Alkohol kombineret med kaffe forstærker endnu mere søvnforstyrrelserne.

Til gengæld bør man ikke gå sulten i seng.

"Tom mave og lavt blodsukkerniveau fører til aktivering og mindskede forudsætninger for at falde i søvn", skriver Torbjörn Åkerstedt, som anbefaler varm mælk med honning.

Motion er godt for søvnen, men ikke før sengetid. Der skal gå mindst et par timer efter, at man har dyrket intens motion, og til man lægger sig for at sove.

Lys er også med til at forhindre os i at sove. Det gælder om at få soveværelset mørk-lagt, enten med et decideret mørklægningsgardin eller noget, man hænger op.

"Lys har ligesom lyd en vækkeeffekt. Jo lysere sovemiljøet er, desto højere aktivering og desto sværere er det at sove eller falde i søvn", konkluderer forskeren.

Lys gør os aktive, blodtryk og hjertefrekvensen stiger, og vi afgiver flere stresshormoner. Lys modvirker søvn og døsighed.

- Så luk da bare øjnene og sov, for så er der mørkt, lyder det fra dem, der aldrig ligger vågne den halve nat.

Men her tager Torbjörn Åkerstedt til genmæle.

"Læg mærke til, at lyset påvirker selv den sovende, fordi cirka ni procent af rumbelysningen slipper gennem de lukkede øjenlåg. Vi vågner betydeligt tidligere, hvis der er stærkt lys i rummet. Det lys, som slipper ind gennem øjenlågene, øger den fysiologiske aktivering".

Mindre behov for søvn

Man kan også bare erkende, at ens behov for at sove ikke er lige så stort som andres.

Nogle har behov for otte-ni timer eller mere, mens andre klarer sig med fire-fem-seks timer.

Nogle af verdens store ledere har ofte klaret sig med ganske få timers søvn.

David Ben-Gurion, Israels første premierminister, sov kun få timer om natten. Til gengæld kunne han finde på at sove under et møde midt på dagen, hvis det blev ham for kedeligt.

Winston Churchill sov heller ikke ret meget, men tog sig indimellem en lur midt på dagen.

Den svenske søvnprofessor har da også svært ved at give et entydigt svar på, hvor meget, vi skal sove.

Den nyfødte sover 17-18 timer, den femårige 10-12 timer, og den 10-årige 9-10 timer. En voksen sover inden for normalintervallet på seks til ni timer i døgnet.

Men sammenligner vi menneskets søvn med andre arter er den meget forskellig. Flagermus sover f.eks. i 19 timer, katte i 14,5 timer, kaniner i otte timer, køer i 3,9 timer og heste i 2,9 timer. Delfinen sover med en hjernehalvdel ad gangen.

Farligt at køre bil

En enkelt nat uden søvn overhovedet påvirker os ikke ret meget, medmindre man er i gang med noget søvndyssende som ved stillesiddende eller monoton aktivitet.

Man er heller ikke egnet til at køre bil efter kun at have sovet ganske lidt. Kort søvn er nemlig en meget almindelig årsag til trafikulykker.

Selv en højlys eftermiddag kan man blive døsig bag rattet, og pludselig er bilen så langt ude i rabatten, at man ikke kan rette den op - eller man kører over i modsatte kørebane, hvilket er endnu mere katastrofalt, hvis der kommer modkørende.

Er man træt, kan man med fordel tage sig en lur.

En normal lur har fire-seks gange så høj værdi som den tilsvarende søvnlængde i slutningen af en traditionel otte timers søvn.

Men lider man i forvejen af søvnproblemer om natten, bør man ikke tage en lur. Det vil kun forværre problemet.

Afslapningsmetoder

Når man nu ligger i sengen og ikke kan sove, kan man ifølge Torbjörn Åkerstedt altid forsøge sig med afslapningsmetoder.

Det kan være med beroligende tankebilleder, foreslår han. For eksempel grønne enge eller spejlblanke søer, gamle dagdrømme, eller en hvilken som helst monoton forestilling.

Man kan også indstille hjernen på at "vise" et helt sort billede for at skubbe mere besværlige billeder væk.

En anden mulighed er at tælle får, repetere et gammelt digt for sig selv, oversætte et stykke tekst for sig selv, lyder rådet fra søvnprofessoren.

"Det vigtigste er, at hjernen bliver optaget af at arbejde med noget kedeligt og dermed forhindres i at give os ubehagelige tanker".

For den søvnløse er det ofte lettere sagt end gjort.

Zå luk da øjnene og zov...zzzzzzzz

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce