Vi skal prale lidt mere

- Vi er et troværdigt universitet. Det er også derfor, vi ikke giver andre skylden for vores situation, siger rektor Jens Oddershede - her fotograferet foran Peter Tybjergs mosaik-skulptur ved det humanistiske fakultet.
Foto: Kim Rune

Vi skal prale lidt mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rektor Jens Oddershede forklarer, hvorfor hans universitet er det hårdest ramte i landet i det styrtdyk, der har ramt optaget til de højere læreanstalter.

Det burde være så godt, og så er det faktisk temmelig skidt.

Sådan er situationen for Syddansk Universitet, efter at det forleden stod klart, at optagelsen af nye studerende er styrtdykket.

"Elevflugt får universiteter til at bløde", hed det på forsiden af Politiken.

Og denne avis konstaterede, at "Humaniora bløder på SDU".

Selv om det aldrig har været lettere at komme ind på de videregående uddannelser, måtte det fusionerede syddanske universitet konstatere et fald i sit optag på 21,5 procent. Hermed er SDU hårdest ramt blandt landets universiteter, og i det kommende studieår vil hver femte stol stå tom.

- Hvad er gået galt?

Et øjeblik tygger rektor Jens Oddershede på spørgsmålet. Så kommer det uden omsvøb:

- Vi har åbenbart ikke været i stand til at tiltrække de unges opmærksomhed i samme grad som tidligere. Men endnu ved vi ikke, hvorfor de ikke vælger os. Det må vi finde ud af. Men de nye tal skal også ses på baggrund af, at vi sidste år havde en fremgang på 17 procent. Den har vi så tabt og lidt til. Men set over to år er Syddansk Universitet stadig et af de mere populære universiteter herhjemme.

- Hvad tænkte du, da du fik tallene?

- Jeg blev ked af det og skuffet, for jeg synes faktisk, at vi gør det ret godt på Syddansk Universitet. Men så sagde jeg til mig selv, at der må være noget, vi ikke gør godt nok.

- Så far blev skuffet?

- Ja, og overrasket. Jeg havde ventet en nedgang, men kun det halve.

- Er det de unge, du er skuffet over?

- Nej, dem kan man ikke være skuffet over. De vælger nu engang, som de gør. Jeg er skuffet over, at det produkt, jeg har ansvaret for, ikke har haft større tiltrækningskraft hos de unge.

- Skyndte du dig selv i gang med en videregående uddannelse, da du i sin tid var blevet student derhjemme i Thisted?

- Ja, det gjorde jeg. Jeg kunne simpelthen ikke vente med at komme i gang.

- Ville du selv vælge Syddansk Universitet, hvis du var ung i dag?

- Jeg valgte udelukkende ud fra faglige hensyn, og de fag, jeg valgte, fysik og kemi, kunne jeg også godt have valgt på Syddansk Universitet, hvis det ellers havde eksisteret. Jeg startede jo i 1964, og universitetet her kom først til i 1966.

- Hvorfor tror du, at SDU er hårdest ramt?

- Det kan måske hænge sammen med, at vi havde så stor fremgang sidste år. En anden forklaring kan være, at alle i år kan komme ind på drømmestudiet, og vi har traditionelt optaget en del studerende, der har haft os som anden- eller tredjeprioritet. Dem har vi væsentligt færre af i år.

- Har du spurgt dig selv, om Syddansk Universitet er attraktivt nok?

- Naturligvis. Og det mener jeg bestemt, det er. Men vi har måske været lidt for tilbageholdende med at prise os selv. Andre er nok bedre til at prale, end vi er. Det kan måske skyldes min personlige baggrund. Jeg er jo ikke voldsomt god til at gå rundt og prale af de ting, jeg har gjort. Men det skal vi nok gøre noget mere, for vi er faktisk ret stolte af, hvad vi har udrettet.

- Da du i 2001 blev rektor, sagde du, at din største opgave var at slå navnet Syddansk Universitet fast. Er det lykkedes?

- Ja. Jeg føler, at man overalt i Danmark kender Syddansk Universitet. Det er ikke sikkert, at alle ved, hvad vi laver, men jeg tror, at alle i vores målgruppe kender universitetet. Det gjorde man ikke i 2001.

- Føler du også, at det er lykkedes at skabe den profil, som dit konsistorium efterlyste, da det også i 2001 gik på jagt efter nogle fyrtårne?

- Ja, vi har nogle ting, vi er rigtig dygtige til og rigtig stærke i på Syddansk Universitet. Det gælder både i Odense og i de andre byer, så den side af sagen synes jeg er lykkedes.

- Hvis universitetet har et problem, hvad er så det?

- Jeg tror ikke, at universitetet har et problem. Jeg tror, at vi er i en situation, hvor vi bare skal se fremad.

- Hvordan vil du karakterisere den situation, universitetet nu befinder sig i?

- Ikke som meget anderledes end for tre-fire uger siden. Vi har en opgave, som vi altid har haft, nemlig at markere Syddansk Universitet som et af de førende danske universiteter.

- Er Odense en god studieby?

- Ja, men måske har den ikke været så god til at fortælle det. Vi har gjort mange ting. Som de første har vi givet vore studerende en boliggaranti, og vi har været de første til at tilbyde garanti for studiejob. Vi har også lavet et nyt studenterhus i Brandts Passage og vi får Kulturmaskinen startet op. I det hele taget mener jeg, at Odense har mange kvaliteter, men vi skal sørge for, at der er andre end os selv, der ved det.

- Hvorfor er I så overhalet indenom af Aalborg?

- Jeg synes ikke, at Aalborg gør mere som studieby end Odense. Måske har de bare været bedre til at promovere sig selv.

- Forleden sagde du til universitetets blad, at "Syddansk Universitet godt kan ekspandere". Tog du munden for fuld?

- Nej. Rom blev ikke bygget på én dag. Vi har haft fremgang, lige siden vi startede, og selv med den tilbagegang, vi har haft nu, optager vi flere studerende end i 2004. Så vore ekspansionsplaner er ikke kuldsejlede. De har blot fået et midlertidigt tilbageslag, som vi skal have rettet op. Jeg ser sådan på det, at tingene går i bølger, og i øjeblikket er vi nede i en dal.

- I Syddanmark bor 21 procent af landets befolkning. Skulle vi have 21 procent af landets studerende, ville vi være mere end dobbelt så store. Det er en god ambition at have. Den har jeg stadig.

- I samme blad har du sagt, at I har tre mantraer. I skal være nyskabende, troværdige og helhedsorienterede. Føler du, at I har været det?

- Jeg mener i høj grad, at vi har været alle tre ting. Vi har virkelig lavet mange nye ting i den danske universitetssektor, også ting som er internationalt synlige.

- Jeg mener også, at vi er et troværdigt universitet. Det er derfor, vi ikke giver andre skylden for vores situation. Den må vi selv arbejde os ud af. Hvad angår det helhedsorienterede, arbejder vi for hele universitetet i alle studiebyer og ikke kun for en del af det.

- Du har været rektor siden 2001. Hvad er du mest stolt af?

- At vi har skabt landets første egentlige regionale universitet med levedygtige aktiviteter i flere byer. Jeg er også stolt af, at vi har nogle forskningsområder, som er enestående i verden. Det er os, man kommer til, når man skal dyrke disse områder. Endelig er jeg stolt af, at vi har set en fremgang i tilslutningen til universitetet i de år, jeg har været rektor.

- Hvor længe bliver du forresten ved?

- Jeg har en kontrakt, der løber i endnu to et halvt år. Den har jeg tænkt mig at opfylde, og så må vi se.

- Nu er du ikke vestjyde for ingenting. Blandt andet er du kendt for dine ambitioner om, at de ting, du går ind i, skal lykkes. Hvad gør I nu?

- Analyserer tallene. Spørgsmålet er, hvordan vi adskiller os fra de andre universiteter. For eksempel kan jeg nævne, at vi har afvist flere på optagelseskravet end i Århus og København. Var det ikke sket, havde vi måske optaget et par hundrede flere. Og lad mig tilføje, at vi vil gå til de byer, hvor vi er til stede med afdelinger af universitetet, og bede dem være med i en markedsføringskampagne for både de respektive byer og universitetet. Det viser sig nemlig, at det i lige så høj grad er byen, man vælger, som det er universitetet.

- Universitetet skal altså sælges, som var det leverpostej eller Libresse?

- Nej, og det er grunden til, at jeg ikke tidligere er gået så voldsomt ind i al denne markedsføring. Jeg har en vis aversion imod, at man sælger et universitet, som man sælger varer i øvrigt. Jeg forestiller mig mere en oplysningskampagne de steder, hvor de unge er til stede, det vil sige på nettet, på cafeer og lignende. Det skal være sådan, at når de unge tænker på et studievalg, tænker de automatisk på Syddansk Universitet.

- Men I vil altså reklamere?

- Vi vil have en større grad af synlighed, ja!

- I har i dag 19.000 studerende. Hvad er visionen?

- Visionen er, at vi skal vokse til et antal studerende, der svarer til den del af landet, som vi dækker. Vi er ikke tilfredse med kun at være 19.000 studerende. Så har vi også ambitioner om at tiltrække væsentligt flere udenlandske studerende.

- Danske studerende rejser til udlandet. Vi ser det som vores opgave at tiltrække nogle den modsatte vej. Det er en af de måder, vi prøver at fastholde vor styrke på.

Vi skal prale lidt mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce