Rygterne om statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) bejlen til et internationalt topjob tager til, og diplomatiet koger i Europa for at få brikkerne til at falde i hak.
Er man tilstrækkeligt højt på strå, er der ikke længere noget, der hedder jobansøgninger. En toperhvervsmand eller toppolitiker bliver enten headhuntet eller sender selv følere ud i netværket, hvis lysten til et jobskifte melder sig. Derfor er jobansøgningen og svaret på næste side ren fiktion.

Men indholdet falder ikke så langt fra virkeligheden endda.

De færreste tror efterhånden på statsminister Anders Fogh Rasmussens forsikringer om, at han ikke kandiderer til en international toppost - og at hans rundrejser i Europa slet intet har at gøre med de snart ledige job som henholdsvis EU's første præsident, kommissionsformand og EU-udenrigsminister samt ny generalsekretær for NATO.

Både antallet og vigtigheden af disse poster har længe fået embedsmænd og toppolitikere i såvel Europa som NATO-landene til at arbejde på højtryk for at få positioneret deres kandidater og interesser bedst muligt i puslespillet.

I løbet af denne uge tog rygterne om Anders Fogh Rasmussens kandidatur til, da dagbladet Politiken bragte en historie med anonyme NATO-kilder, som bekræftede, at Anders Fogh Rasmussen er i spil som ny generalsekretær.

Sandsynligt bud

Stillingen som generalsekretær er klart den mest oplagte stilling til ham, mener EU- og NATO-forskere herhjemme, og de vurderer, at Anders Fogh Rasmussens chancer er gode.

Ikke mindst på grund af Danmarks store engagement i Afghanistan og Anders Fogh Rasmussens tætte bånd til både USA og Frankrig.

Og så vores størrelse.

- Mens de store lande gerne sætter sig på de tunge militærposter i NATO, går posten som generalsekretær typisk til et af de små lande, der så kan optræde som en form for koncensus-skaber i alliancen, siger Steen Rynning, der er professor i international politik på Syddansk Universitet.

Flere røster i debatten mener desuden, at et nordisk land står for tur, fordi vi alt for ofte er blevet forbigået. Blandt andet da Uffe Ellemann-Jensen i 1995 var eneste officielle kandidat til posten som generalsekretær, men i sidste time måtte se sig slået af spanske Javier Solana.

- Traditionelt har de nordiske lande ikke været gode nok til fodarbejdet med at opbygge de nødvendige alliancer, skabe kontakter og pleje netværket, så vi i sidste ende blev tilgodeset til disse job, mener Marlene Wind, leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

Gode viljer

En af de afgørende forskelle i dag er, at der er opstået en helt anden vilje til samarbejde mellem nøglespillerne USA og Frankrig end tidligere. Ikke mindst fordi franskmændene arbejder på at komme helhjertet med i NATO-samarbejdet, hvor de ellers kun har været observatører siden 1967.

- De har længe vidst, at der var for store omkostninger ved ikke at være helt med. For eksempel taler de ikke godt nok engelsk, og de har ikke procedurerne og kommandovejene inde på rygraden, hvilket er et problem under missionerne, forklarer Steen Rynning fra Syddansk Universitet.

Forventningen er derfor, at der vil ligge et kompromis mellem USA og Frankrig, når NATO fylder 60 år i april næste år. Så vil Frankrig komme helhjertet med i NATO, mod at USA til gengæld godkender EU's forsvarspolitiske samarbejde.

Derfor er Frankrig ikke helt så tilbøjelig til at stemme nej til en USA-venlig kandidat til generalsekretærposten a la Anders Fogh Rasmussen som tidligere.

Desuden står NATO over for store udfordringer.

Den altoverskyggende opgave er, at missionen i Afghanistan skal lykkes, hvis ikke NATO-samarbejdet skal havne i en alvorlig krise. Dernæst kommer forhandlinger om udvidelse med Ukraine og Georgien, ligesom det langstrakte Cypern-problem mellem Tyrkiet og Grækenland skal løses. Sidst men ikke mindst skal NATO i 2009-2010 have forfattet et nyt strategisk koncept for, hvad ledetråden i samarbejdet skal være fremover.

Alt dette havner i hænderne på den nye generalsekretær.

Dansk spydspids

Hvis Anders Fogh Rasmussen skulle ende med at få jobbet, hvad vil det så betyde for Danmark?

Fælles for de ledige stillinger er, at den ansatte forventes at udvise objektivitet og behandle alle medlemslande ens.

Alligevel er professor Steen Rynning ikke i tvivl om, at en toppost til Fogh Rasmussen indirekte vil gavne Danmark.

- Det giver synlighed, for mange vil notere sig, at der er en dansker i spidsen for NATO, så det vil give lydhørhed over for danske synspunkter. Danmark vil formentlig også få en god adgang til informationer i NATO. Og så er det en fordel med en generalsekretær, der ved, hvad Danmark står for, og hvilken tilgang vi har til NATO-samarbejdet, mener han.

Leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet Marlene Wind er enig:

- Der er heller ingen tvivl om, at danskerne vil kigge lidt mere på, hvad man laver nede i NATO, hvis der sidder så kendt en dansker i spidsen for det, siger hun.

Posten skal besættes til næste år.
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle
Fogh klar til NATO - men Tyrkiet stritter imod

Fogh klar til NATO - men Tyrkiet stritter imod

Søvndal: Fogh forsvinder snart

Søvndal: Fogh forsvinder snart

USA fortsat i tvivl om Nato-chef

USA fortsat i tvivl om Nato-chef