Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politik er blevet cool

- Der er masser af plukkeklare unge, der betragter politiske partier som en karriereindgang og sagtens kan påvirkes i en bestemt retning. Unge er i dag politisk bredt orienterede og ikke særlig ideologiske, siger KU's landsformand, Rune Kristensen.
Foto: Arkivfoto

Politik er blevet cool

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stadigt flere unge bruger fritiden på politik. Ungdomsorganisationer som Konservativ Ungdom, SF’s Ungdom og Radikal Ungdom oplever, at medlemsskaren fordobles eller tredobles i disse år. Men opsvinget går uden om VU og DSU, som ifølge en ekspert er blevet for kedelige og gør for meget honnør for moderpartiet.

De er velklædte og kommer i store biler til gymnasierne, hvor de som en storm indtager aulaer og kantiner til høj musik fra ghettoblastere og uddeler flyers for KU - Konservativ Ungdom. Det er "Hit and Run"-kampagner. Hvis de er hurtigt ude igen kan de nå ud til 8-10 gymnasier på en dag og op til 50 på en uge.

- Nøgleordene i vores hvervestrategi er "ambitiøs, cool og elegant". Vi skilter ikke direkte med vores strategi, men vi går efter ledertyper, der kan være forbillede for nye medlemmer, fortæller landsformand for Konservativ Ungdom, Rune Kristensen, der betegner 2008 og 2009 som fokuserede "kampagneår".

Det samme gør mange af de andre politiske ungdomsorganisationer, og der er faktisk noget at komme efter. Antallet af unge, der melder sig ind, er steget støt de seneste år efter et drastisk fald i 2005. Også forsker i unge, identitet og politik, Johannes Andersen fra Aalborg Universitet, melder om frugtbare jagtmarker:

- Der er masser af plukkeklare unge, der betragter politiske partier som en karriereindgang og sagtens kan påvirkes i en bestemt retning. Unge er i dag politisk bredt orienterede og ikke særlig ideologiske, siger han og giver som eksempel, at flere og flere unge benytter sig af netavisernes politiske "Hvad er jeg?"-tests, hvor resultatet oftest viser en blanding af en kristendemokrat og en socialdemokrat.

Unge vil provokere

På trods af det er det dog ikke just Dansk Socialdemokratisk Ungdom (DSU), der har været hot de seneste år. Fremgangen gælder nemlig kun visse partier. Medlemsudviklingen tilbage til 2000 viser, at udover Konservativ Ungdom er det særligt Radikal Ungdom, som har haft held til at fordoble sit medlemstal, ligesom SF’s Ungdom (SFU) har tredoblet sit medlemstal - på bekostning af DSU, som er halveret siden 2000.

- DSU har grundliggende svært ved at få tag i de unge, der i mange år har gået uden om dem og valgt Radikal Ungdom eller SF’s Ungdom til i stedet. Det skyldes især, at DSU nok er den ungdomsorganisation, der følger partilinjen mest, og som er mindst sprælsk. Ungdomsorganisationer plejer ellers at være stedet, hvor man kan finde en sag og sparke til Søren og være lidt mere fræk end moderpartiet, men det virker som om, at DSU har svært ved at finde sig selv her, siger Johannes Andersen.

Matheden gælder også Venstres Ungdom. VU er ellers kendt som en pitbull, der tidligere har provokeret med rabiate udmeldinger. Godt nok skabte de overskrifter, da de inviterede nazister ind til debat, men overordnet er de i dag blevet etableret og "sat" og står snarere som forsvarer for regeringens politik end aggressive liberalister, der konstant snapper Venstre i haserne, siger Johannes Andersen.

- Og det er altså ikke særlig sexet i unge borgerlige øjne.

Selv om VU stadig er det største borgerlige ungdomsparti, mærker de også Konservativ Ungdoms succes. Hvor VU siden 2000 har mistet medlemmer år for år, formåede KU at knække den negative kurve i 2005 og satser i år på at have 1250 medlemmer - halvtreds procent mere end i 2005. Også KU er kendt som provokatører, for eksempel for forslag om genindførelse af dødsstraffen og revselsesretten over for børn samt afskaffelse af Kongehuset, og de vakte særlig opsigt, da 10 unge i 2001 blev sigtet for at have smidt et råddent grisehoved ind i den daværende justitsminister Frank Jensens (S) have efter et KU-landsmøde.

- KUs succes hænger nøje sammen med kampen for at slippe ud af nørderollen og slå på ambitioner og succes, fortæller formand Rune Kristensen.

"Hvorfor er min lærer så fucking rød?" og "Jeg spiller ikke kostbar, jeg er det!" står der på reklame-t-shirts fra KU.

Og det er smart tænkt, mener Johannes Andersen.
Fakta
- KU lægger fokus på at få folk til at føle sig udvalgte, og dermed rammer de præcist den tendens, der har vokset sig stærkere siden 1990’erne.

Unge vil føle sig udvalgte

- KU lægger fokus på at få folk til at føle sig udvalgte, og dermed rammer de præcist den tendens, der har vokset sig stærkere siden 1990’erne. Det er ikke længere i så høj grad ideologi, der får unge til melde sig ind i et ungdomsparti, som det er den identitet, medlemskabet giver, og følelsen af at kunne handle og få politik mellem hænderne, siger han.

Og det er klogt, at KU ikke mekanisk skeler til, hvad der virkede, sidst de var store - nemlig i 1980’erne, da Schlüter var statsminister og yuppie, konservativ i jakkesæt og slips var noget af det hotteste:

- X-factor-strategien passer dårligt ind i tidsånden og finanskrisen lige nu, siger han.

Fra vagthund til magthund

Tidsånden derimod passer perfekt til SF’s Ungdom (SFU). SF stormer frem, og partileder Villy Søvndal er blevet kult hos ældre, men i særdeleshed hos yngre vælgere. Og i SFU behøver man nærmest blot slå dørene op, så kommer der medlemmer helt af sig selv.

- Vores succes skyldes både SF’s generelle fremgang og vores egen aktivitetspolitik, hvor masser af lokale kampagner, som foreksempel uddeling af kondomer under sloganet "Kærlighed frem for vold", har givet medlemmerne en følelse af, at de gør en forskel, vurderer landsformand Pelle Dam.

At være i opposition er desuden en kæmpefordel, fastslår forsker Johannes Andersen, der begrunder SFU’s fremgang med SF’s og SFU’s aggressive udmeldinger om regeringen samt den coolness, der hviler over partiet for tiden. SFU har især stjålet folk fra Socialdemokratisk Ungdom, men det betyder ikke, at DSU bør tage ved lære af SFU, siger DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen:

- Årsagen til, at vi ikke er større, er, at vi har holdt fast ved vores holdninger, og vi protesterer ikke bare for protestens skyld.

Han er meget uenig med Johannes Andersens påstand om, at DSU er for slappe over for moderpartiet og mener, at SFU derimod har svigtet sit ansvar for at kigge kritisk på de "voksne" SF’eres dagsordener:

- SFU har opgivet sig selv som intern opposition til moderpartiet, og deres nye slogan "Fra vagthund til magthund" siger jo en del, siger han.

SFU’s formand Pelle Dam bekræfter, at organisationen er bevidst om ikke at lufte kritik af moderpartiet offentligt:

- Vi er ikke altid enige med SF, men vi er deres ungdomsparti og har et ansvar for at bakke op, så SF kan komme til magten. Det er slut med SF som et brokkeparti - nu handler det om løsninger og indflydelse, siger Pelle Dam.

Ny bølge i sigte

Selv om de fleste i ungdomsorganisationerne melder sig ind i en tidlig alder, er de, der holder ved, oftest fortsat på videregående uddannelser - ofte samfundsvidenskabelige.

- Det gælder over hele den politiske linje, at ungdomspartierne er et springbræt til en karriere, det er hvert fald de forhåbninger, de unge gør sig, selv om der ikke er plads til alle, siger Johannes Andersen.

Det er en tendens, der længe har irriteret DSU, der frygter, at de kandidater til Folketinget, der hentes fra DSU, er for ens med samme baggrund og mærkesager. Det har fået DSU til at vende blikket mod landets tekniske skoler - ikke kun for at fiske nye medlemmer, men også for at give organisationen frisk blod.

- Det er et stort problem for demokratiet, at der er så få af de unge på de skoler, der engagerer sig politisk. Eleverne her har været overset politisk - både hvad angår at få dem gjort interesseret i politik og at lytte til deres syn på samfundet, siger DSU- formand, Peter Hummelgaard Thomsen.

I praksis er de oversete tekniske skoler gode jagtmarker for alle ungdomspartier, vurderer Johannes Andersen, der fastslår, at der ikke længere er nogen fast linje mellem specifikke erhverv og bestemte partier.

Det er også noget, Venstres Ungdom har kunnet mærke på gymnasierne, der ellers historisk er "rødt område":

- Vi får ofte meldinger om, at mange gymnasieelever er ved at få nok af de selvforherligende røde fra SF’s Ungdom, DSU og Socialistisk Ungdomsfront, der har infiltreret ungdomsorganisationer i mange år, siger VUs formand, Thomas Banke.

At der er en ændring af den røde bølge på vej, kan han have ganske ret i, vurderer Johannes Andersen:

- Men det er jo kun logisk. Det er ligesom med alle andre konjunkturer. Når magten stiger, starter en ny opposition.

Politik er blevet cool

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.