GRÆNSELØST: Hjemmearbejds-pladser er en fare for arbejdsnarko- maner, men fleksibilitet er kommet for at blive
Man vil gerne have de interessante opgaver. Udviser vilje til at gøre en ekstra indsats. Og når først jobræset kører i højeste gear, er det svært at bremse op.

Efter syv år som fællestillidsrepræsentant for DJØF'erne i Fyns Amt har Lone Rasmussen set historien gentage sig igen og igen.

Og hun har fuld forståelse for, at arbejdsgejsten tager styringen.

- Jeg har selv prøvet. Jeg sagde på et tidspunkt direkte til min familie, at arbejdet havde førsteprioritet. Der skete så noget i mit liv, så jeg valgte at geare ned, fortæller Lone Rasmussen.

Karriereræset har hun oplevet, siden hun begyndte i Fyns Amt i 1984. Men det var først, da den teknologiske udvikling eksploderede, at forventningerne til kvalitet og afleveringstidspunkter blev skærpet så meget, at nogle medarbejdere forvandlede sig til arbejdsnarkomaner.

- Man får aldrig mulighed for at koble helt fra. Hjemmearbejdspladser har været meget efterspurgte, men det øger forventningerne fra hele systemet. Og det er svært at styre for folk, der er pligtopfyldende og gerne vil markere sig, siger Lone Rasmussen.

DJØF's stressundersøgelse fra marts i år viser, at de fleste sætter pris på muligheden for at arbejde hjemme. Men for fire procent går hjemmearbejdet i høj grad ud over privatlivet. For 25 procent i nogen grad.

En kultur skal ændres

Hos Ledernes Hovedorganisation er arbejdsnarkomani - eller workaholic - et velkendt fænomen. Det er primært mellemlederne, der glemmer omgivelserne i kampen for at kravle højere op ad rangstien.

- Det er et problem for dem selv og deres familier. Men det er også uheldigt, hvis man udsender signaler til medarbejderne om, at man svarer på mails klokken 22.00. Et af vores vigtigste råd er, at lederne skal vise sig som rollemodeller, siger arbejdsmiljøkonsulent Signe Tønnesen fra Lederne.

Hun mener, at arbejdsnarkomanien skal stoppes ved at ændre miljøet og undgå misforståede signaler.

- Jeg tror ikke, man kan ændre på de fleksible arbejdsrammer, for det er en stor fordel for mange. Vi skal bare lære at styre det. Det er kun 15 år siden, at vi blev overhalet af it, så det er ikke så mærkeligt, at vi ikke har lært det endnu, siger Signe Tønnesen, der mener, at man kan nå langt, hvis alle holder øje med deres underordnede

- Der kommer mere og mere fokus på stress, men det er en kultur, der skal ændres, og så længe, der er prestige i at have travlt, er problemet langt fra løst, siger hun.

Deres personlighed

Som psykolog har Pernille Rasmussen en anden indgangsvinkel til begrebet arbejdsnarkomani. Hun har skrevet speciale om fænomenet, der ellers ikke er videnskabeligt berørt herhjemme.

Hun ser arbejdsnarkomani som en del af folks personlighed. Men understreger, at det er den uafgrænsede arbejdstid, der giver arbejdsnarkomanerne problemer.

- Herhjemme forveksler man arbejdsnarkomani og stress. En arbejdsnarkoman er ofte stresset, men man kan sagtens have stress uden at være arbejdsnarkoman. Problemet er, at der ikke er nogen forskning på området, og derfor fokuserer man kun på stress og glemmer arbejdsnarkomanien, siger Pernille Rasmussen.

Hun mener, at drivkraften er jagten på anerkendelse.

- Arbejdsnarkomaner har selv svært ved at se problemet. De undskylder sig med, at det kun er en periode, de har travlt, og siger, at de prioriterer familien. Men familien oplever noget andet, siger Pernille Rasmussen.

Et kig på USA afslører, at fænomenet er stigende og bør tages seriøst. Her kommer der stadig flere foreninger for anonyme arbejdsnarkomaner.

- Det samme ser man i England og Frankrig, og det er jo ikke ukendt, at også Danmark følger efter USA, siger Pernille Rasmussen.
  • fyens.dk