Skuespiller Peter Mygind har indledt sit eget korstog for integration, efter at hans teenagesøn flere gange er blevet overfaldet af en drengebande
Det var en sen eftermiddag i januar 2007. Sønnen Julius på 14 år var smurt ind i blod, da han trådte ind ad døren hjemme i villaen i Charlottenlund.

Den Peter Mygind, vi alle kender som en skuespiller, der får os til at smile, når han træder ind på scenen eller toner frem på skærmen i hyggelige tv-serier, var som forvandlet. I chok.

- Man bliver ligesom en hanløve, der vil forsvare sin unge, fortæller Peter Mygind, der råbende og skrigende løb ud af døren kun iført sokker: "Hvor er de henne," råbte han.

Batulo Abdirahman ...

... er i denne og næste uge praktikant på Fyens Stiftstidendes Odense-redaktion.

Hun har deltaget i et 14-ugers journalistisk kursus på Krogerup Højskole og er i den anledning kommet i praktik på avisen. Batulo er 22 år, kommer oprindeligt fra Somalia og har boet i Odense, siden hun kom til Danmark i 1996.

Artiklen her er skrevet med hjælp fra uddannede journalister.

- Jeg kunne have væltet hele jorden, fortsætter han og farer dramatisk frem i stolen, mens han fortæller.

Vi møder ham i Odense Congress Center, hvor han endnu en gang har fortalt historien om dengang, hans søn blev overfaldet to gange på halvanden måned - og om det sociale engagement, der har brændt i Peter Myginds hjerte lige siden.

Overfaldet i januar var det andet overfald. Sønnen Julius var på vej fra skole og sad på en bænk på Hellerup Station og ventede på et tog hjem til Charlottenlund. Han var alene, da en gruppe på cirka 10 drenge henvendte sig venligt til ham og blandt andet roste hans tørklæde. Drengene var mellem 12 og 15 år og fulgte med Julius til Charlottenlund.

- Han havde ikke gjort noget. Det var tilfældigt og helt meningsløst - ud af den blå luft, at de valgte ham. De vidste ikke, at det var min søn. Han råbte ikke noget og gav heller ikke fuck-fingeren, siger Peter Mygind.

Drengene spurgte, om de måtte låne Julius' mobiltelefon. Men han havde ikke meget taletid tilbage og afviste. De dannede ring om ham og begyndte at sparke ham bagfra. Først ved knæhaserne, så i hovedet og på kroppen. De blev ved så længe, at han bagefter måtte på hospitalet med en alvorlig flænge i hovedet.

Anden etnisk baggrund

Men selv om familien lige siden har været dybt berørt af episoden og har gået i familieterapi, er drengene ikke blevet retsforfulgt. Peter Mygind hørte om deres fortid og opgav at kræve erstatning.

- Jeg har tilgivet dem. Det gjorde jeg ret hurtigt. Det er ret nemt at tilgive nogen, når man finder ud af, hvilket dårligt liv de har. De var nogle ulykkelige unge drenge, der havde nogle desperate forældre, som ikke havde overskud til at give dem den omsorg og kærlighed, de har brug for. Jeg vil ikke gå ud og hive penge ud af den familie, siger Peter Mygind, der i stedet har vendt vreden til et brændende socialt engagement.

Han har meldt sig ind i forældreorganisationen "Natteravnene" og rejser rundt og fortæller om sine erfaringer og holdninger på blandt andet folkeskoler. Dels for at stoppe den meningsløse vold, dels for at missionere for integration.

De fleste af drengene bag overfaldet havde nemlig anden etnisk baggrund end dansk. Men det får publikum ikke at vide, når Mygind holder foredrag, for det er netop en del af hans budskab:

- Hvis vores integration skal lykkes, skal vi holde op med at kalde folk for "indvandrere" eller for "folk med anden etnisk baggrund", siger Peter Mygind, der altid giver sig tid til at tale med de unge for at forstå dem.

- Mange af dem er dybt frustrerede. De føler sig ikke respekteret, og de føler, at de ikke har samme muligheder som andre unge. Derfor gider de ikke at blive kaldt for hverken "indvandrere" eller "folk med anden etnisk baggrund". De er unge, som bor i Danmark, og som har tænkt sig at blive i Danmark. Og de kan lide Danmark, siger han.

- Det gør mig bare endnu mere ked af, at nogle af drengene i de bander har anden etnisk baggrund, for det er med til at få hele integrationsdebatten til at blusse op og sætte dem i et endnu dårligere lys, siger han, men indrømmer, at han også selv kan blive ramt af fordomme.

Som i sidste uge, da han sammen med sin søn gik ud for at købe en is.

- Så stod der pludselig 15 drenge. "Hold kæft, det er ham fucking skuespilleren mand." Og umiddelbart når man hører "fucking" så tænker man "åh nej" for det er et meget aggressivt sprog. Men hvis jeg har tid, stopper jeg altid op og giver mig tid til at snakke med dem. Så kan jeg mærke, at de jo bare er nogle drenge, der har set mig på tv og vil have en snak med mig, fortæller han og opfordrer andre til at gøre det samme.

Tre af drengene bag overfaldet på Myginds søn er brødre og er i dag tvangsfjernet fra hjemmet og bor hos en plejefamilie.

- Måske vil jeg en dag mødes med dem. For det kan være, at jeg kan gøre en forskel i deres liv.
  • Fyens Stiftstidende