Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mod nye horisonter

Bendt Bendtsen.
Foto: Carsten Bundgaard

Mod nye horisonter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her gik man og troede, at han ville være landmand hjemme hos sin Kirsten på slægtens gård i Allesø, når han en dag stoppede på Christiansborg.

Og så lader han meddele, at han vil være EU-parlamentariker med base i Bruxelles.

- Hvad er nu meningen med det?

Bendt Bendtsen tager imod i den grønne stue, jagtstuen med de mange gevirer på væggen, piberne og arsenalet af forskellige whiskymærker inden for rækkevidde.

Over hans hovede hænger geviret fra hans livs kronhjort Den måtte lade livet søndag den 23. april 2006 klokken 7.22 om morgenen i Vejers Plantage. Datoen er indgraveret i en messingplade.

- Nu skal jeg vise dig en ting, siger han og rejser sig fra sofaen.

Frem af gemmerne finder han en lille smykkeæske. Den viser sig at gemme et kors.

- Jeg har ikke sagt det til nogen før, men det fik jeg af Dronningen, da jeg var i afskedsaudiens. Det er et kommandørkors af 1. grad.

- Det skal De have, fordi de har tjent landet i ni år, Bendtsen, sagde Dronningen.

- Jeg er jo en af dem, der går ind for Gud, konge og fædreland, så jeg kan godt sige, at jeg som gammel garder er stolt. Det tror jeg også, at min far ville have været.

Bendt Bendtsen synes rørt. Han tager atter plads i den tunge lædersofa, og vi begynder samtalen om EU.

- Tiden var inde til et generationsskifte i mit parti. Jeg har været med i ni år, og det har både været slidsomt og morsomt, men nu var tiden inde. Men der kommer da en periode, hvor jeg skal hjem til gården. Den er bare ikke kommet endnu.

- Men havde du ikke fået politik nok, siden du nu vil i EU-Parlamentet?

- Jeg tror, at vi politikere har en bacille, der gør, at vi ikke bare kan lade tingene ligge. Jeg kunne i hvert fald ikke. Jeg er jo kun 54.

- Hvorfor kom din beslutning lige netop nu?

- Fordi tidspunktet er det rigtige, både for partiet og for mig. At være leder i ni år er lang tid. Tager vi de seneste 40-50 år, har kun Poul Schlüter og jeg siddet så længe. Og så ville jeg ikke begå den samme fejl som i Socialdemokratiet, hvor fire personer sad på magten i 30 år. Man skal skifte, mens tid er.

- Hvad tænkte du, da du sad i det fly hjem fra Kina og traf din beslutning?

- Jeg kunne godt sidde nogle år endnu med opbakning fra baglandet, men da jeg sad i flyet, tænkte jeg ved mig selv, at så er det nu, Bendt. Man skal jo hele tiden gøre, hvad der er bedst for partiet og for Danmark. Og ser jeg mig selv i spejlet, kan jeg godt se, at det har været et slidsomt job.

- Tænkte du også på, at livet er for kort til at være både superminister og partiformand?

- Ja. Jeg har ikke har set ret meget til min familie de seneste ni år. Selvfølgelig er der også en del rejseaktivitet i EU-Parlamentet, men slet ikke på det niveau, jeg har været vant til. Sidder man som nummer to i Danmark har man nok at se til. Jeg er vant til at køre tidligt hjemmefra mandag morgen og komme hjem sent fredag aften. Og weekenden har ofte været beslaglagt med arrangementer, så jeg mange gange har haft en arbejdsuge på over 80 timer. Derfor handler det også om at stoppe, mens legen er god.

- Føler du, at du har glemt at leve livet, eller er du bare kørt træt?

- Jeg er ikke træt, og jeg har ikke glemt at leve livet. Men da jeg gik rundt uden for lands lov og ret i det skotske højland i sommerferien og kiggede på naturen, kom jeg til at tænke på værdierne i livet.

- Her var jo ingen mobiltelefoner eller lignende. Kirsten og jeg boede i en lille hytte for enden af en lang, blind vej, og så kom jeg til at tænke på, at der måtte være en anden mening med livet end at arbejde så mange timer.

Bendt Bendtsen ser tankefuldt frem for sig. Vi benytter anledningen til at skifte spor.

- Hvad er der egentlig med dig og mortorcykler?

- Da jeg var en ganske ung politibetjent i København, fik jeg tilbudt at få kørekort til motorcykel. Til gengæld skulle jeg binde mig for tre år i motorcykelafdelingen. Det havde jeg bare ikke lyst til, for jeg ville gerne hjem til Fyn. Sagen er jo, at man kan tage Bendt ud af Fyn, men ikke Fyn ud af Bendt. Derfor besluttede Kirsten og jeg, at vi ville have kørekort til motorcykel, når vi blev lidt ældre. Vi er meget optaget af forfatteren Hjalte Tin, der kørte rundt med sin kone og to små børn på motorcykel. Det ville vi selv gerne have gjort med vores børn, men det havde vi hverken tid eller råd til. Det har vi nu, og vi er begge blevet bidt af det.

- Og så skal turen gå tværs over USA ad Route 66?

- Ja, i 2010. Vi har i år holdt en af de bedste ferier nogen- sinde. Vi pakkede, hvad vi kunne have i et par motorcykeltasker og kørte op langs Jyllands østkyst til Skagen og så hjem langs Vestkysten. Det gav os en fantastisk fornemmelse af frihed. Jeg burde have haft det kørekort for 30 år siden.

- Som den gamle grev Gregers på Egeskov vil du også have jagttegn til bue og pil?

- Ja, på baggrund af greven på Egeskov har jeg faktisk i mange år været optaget af jagt med bue og pil, og når jeg nu får tid til det, vil jeg tage et jagttegn til det. Jeg er jo inkarneret jæger, som du kan se her på min væg. Hvis du peger på et enkelt af de mange revirer, vil jeg være i stand til at skrive et A-4 ark om det. Jagten har givet mig store oplevelser. Men jeg skyder ikke længere de unge dyr. Nej, jeg går efter de gamle, som alligevel har fremtiden bag sig.

- Vil du også bygge dine egne buer?

- Nej, nu skal jeg lige først lære at skyde.

- Vil du også som den gamle greve på jagt i Afrika?

- Det tror jeg aldrig, jeg får råd til, men jeg kunne godt tænke mig at prøve ...

- Motorcykel, jagt med bue og pil. Er du i virkeligheden en stor drengerøv?

- Jeg vil sige, at forskellen på et legebarn og en drenge-røv er prisen på legetøj.

- Nu var du en topfigur i dansk politik i ni år. Hvad har du lært?

- Ufatteligt meget om den politiske proces og om at få mennesker til at arbejde sammen. At skabe Danmarks bedste folketingsgruppe har jo samme koncept, som Bjarne Riis har brugt til at skabe verdens bedste cykelhold. Man skal sørge for at have de folk, der vil slås for hinanden, ofre sig for hinanden og køre vandflasker op til lederen.

- Det er, hvad det handler om. Jeg har haft en folketingsgruppe, hvor man kunne holde selv min afgang som formand skjult. Det er fuldstændig unikt på Christiansborg.

- Hvad er det bedste, du har oplevet?

- At vinde tre folketingsvalg og komme i regering.

- Hvad er det værste?

- Det, tror jeg godt, at Stiftstidendes læsere ved.

- Føler du dig slidt?

- Overhovedet ikke. Jeg føler, at jeg lige har behov for at trække stikket ud og prøve på at lande. Jeg har slået landingsstellet ud, men er ikke landet endnu. Jeg plejer at have de første telefonsamtaler meget tidligt hver eneste morgen. Men de seneste morgener er der ikke en eneste, der har ringet til mig, og jeg har uden bekymring kunnet sove til klokken halv ni. "Men er det ikke dejligt, Bendt" spørger Kirsten. Hun er en god pige.

- Nu ser vi så, at partiet går frem, efter at du er gået. Er Lene Espersen bedre til at sælge billetter end dig?

- Hun er en meget dygtig kommunikator. Da jeg kom til i august 1999, stod vi konservative til 5,6 procent i meningsmålingerne. Da jeg havde været formand i en måned, var vi steget med tre procent. Et lederskifte har naturligvis altid nyhedens interesse. Men nu skal man også passe på, at man ikke stiller så høje krav til Lene Espersen, at det er en katastrofe, hvis meningsmålingerne vender igen. En ny leder får altid en voldsom eksponering i medierne.

- Føler du dig lettet over at have lagt ansvaret fra dig?

- Ja, men jeg lider af en underlig fornemmelse. Jeg har det lidt som en løve i et bur. Jeg er vant til at træffe mange beslutninger og have et personale under mig. Nu sidder jeg her på Østergård, og der er ikke nogen, som lige har ringet og spurgt mig til råds. Men jeg føler mig lettet over at være blevet befriet for ansvaret. Der er et pres, der er forsvundet.

- Hvordan vil du gerne huskes?

- Som manden, der formåede at samle et dødsdømt parti og komme i regering og skabe gode politiske resultater. Men jeg vil også gerne huskes for at have været et ordentligt menneske.

Mod nye horisonter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.