Jeg er meget glad i det

Flemming Toft.
Foto: Carsten Bundgaard

Jeg er meget glad i det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Han kommenterer sin femte EM-slutrunde på tv i disse dage. Rikke Hyldgaard nåede en enkelt halvleg med TV2's Flemming Toft, inden det går løs

I går flyttede denne mand ind i rigtig mange hjem.

EM i fodbold begyndte. Og de næste tre uger vil du blive irriteret over hans latterlige kommentarer, som var han din mor.

Du vil brøle af grin sammen med ham, som var han en af kammersjukkerne.

Og du vil overhøre ham, som var han din kone.

TV 2's garvede Flemming Toft skal kommentere fodboldkampe nummer Gud ved hvad. Og han glæder sig lige så meget, som enhver hjulbenet knægt i landet forestiller sig.

- Det bliver hårdt. Det bliver rigtig hårdt. Vi skal fare frem og tilbage mellem Østrig og Schweiz hver dag og kommer til at køre 6000-7000 kilometer. Men det bliver skægt.

- Skægt?

- Det er sådan en form for klimaks. Nu har forberedelsestiden været lang nok, nu skal vi bare ind i rumlen.

- Hvad er det for en rumlen?

- Den med at flytte sig hele tiden og være til store kampe hver dag. Jeg skal hele tiden være på tæerne og være veloplagt. Det er skægt.

- Hvordan gør du det?

- Det ved jeg sgu ikke. Jeg synes egentlig ikke, at det er så svært. Der er jo en ny gulerod hver dag. Og så gør det her medie altså et eller andet. Når først nedtællingen er i gang, så er jeg helt oppe og ringe. Det er det, der er særligt ved live-udsendelser.

- Hvornår opdagede du, at det tændte dig?

- Det gjorde jeg ikke før, jeg prøvede det første gang i 1988. Napoli-Juventus.

- Prøv at beskrive det?

- Jeg var hamrende nervøs. Jeg havde lavet radio, men der er stor forskel, for på tv skal du supplere billederne. Det er mere en entertainer-rolle. Men det var fantastisk. Jeg rejste rundt i Italien sammen med Preben Elkjær og Frank Arnesen og lavede reportager. Det var rimeligt sejt at komme ind til de der store kanoner. Det var der, kicket kom.

- Og du fik en følelse af hvad?

- At det var det, jeg skulle. Det var jeg helt sikker på.

- Havde du stræbt efter det?

- Overhovedet ikke. Jeg var meget glad for at skrive som journalist. Men det gav et kick at være på live - at sidde med fornemmelsen af, at det ikke kunne laves om. At hovsa ikke findes.

- Hvordan er du privat?

- Hvis man skal være en god kommentator, skal man have musik i sproget og i sin fremtoning. Og så gør det ikke noget, at man har humoren med. Den skal bare ikke være påtaget. Du kan ikke skrive ting ned, du skal sige det. Og sådan er jeg også privat. Det kommer meget spontant.

- Og det musiske?

- Jeg har altid været meget musikalsk. Jeg er sindsygt glad for musik og hører det meget. Uden at det skal misforstås, har jeg som kommentator gjort en dyd ud af at give det danske sprog lidt musik.

- Hvordan?

- Jeg hører meget udenlandsk. Når jeg rejser og på tv. Jeg tror, at jeg har lidt sprogøre. Specielt for musikken i det, fremtoningen på italiensk og spansk. Der synes jeg, at det danske mangler lidt.

- Hvordan tilfører du det?

- Det handler om op- og nedture i sproget.

- Ligesom at spille på et instrument?

- Ja faktisk. Hvis du skal fortælle noget godt, skidt eller kedeligt - så skal der forskellige toner på. Og nerven skal være med nede i det, der foregår.

- Hvad kræver det?

- At man elsker sit instrument.

- Har du nogen forbilleder?

- Jeg har lyttet meget til de engelske kommentatorer. De har et fantastisk sprog at lege med. Dansk er lidt begrænset.

- Hvordan mærker du det, når du sidder der?

- Jeg ville godt bruge nogle flere synonymer og gøre det mere levende.

- Hvad gør du for at oparbejde det ordforråd?

- Jeg kan godt lide at sidde og snakke lidt i bilen, når jeg kører alene. Det virker helt åndsvagt, men så sidder jeg og kommenterer, hvad jeg ser.

- I stedet for at sige, at der kører en bus, så prøver jeg at finde en anden måde at forklare på, hvordan den bus kommer kørende. Finde andre fortælleformer. Fodboldreportager bliver ofte meget klicheprægede. Der er ikke altid noget galt i klicheer, det er bare dårlige manerer.

- Dårlige manerer? Over for hvem?

- Seerne. Og over for sproget. Det er for slapt, hvis man ikke bøjer det lidt af.

- Hvordan gør du det til dit eget sprog, så det ikke lyder påtaget?

- Det kan man ikke øve sig på. Jeg tilpasser ikke mit sprog. Vi hænger bare sammen.

- Har du sagt noget, som du er særlig glad for?

- Der er selvfølgelig "huttelihut" fra EM i 1992, men det var jo ikke engang ret godt.

- Jeg havde ellers besluttet ikke at nævne det?

- Er du klar over hvor mange gange, jeg er blevet bedt om at gentage det? Er du rigtig klog. Jeg kunne have tjent mange penge. Hyundai ville have mig til at sige det i en reklame før VM i Korea. Selveste underdirektøren ringede mig op, da jeg havde sagt nej én gang. Jeg kunne næsten selv bestemme, hvad der skulle stå på checken.

- Hvorfor sagde du så nej?

- Fordi det ville være for slapt. Min personlige stolthed forbød det. Udtrykket var jo bare noget, der væltede ned i hovedet på mig. Jeg var ikke tekstforfatter i den situation.

- Hvad bestræber du dig ellers på som kommentator?

- Jeg er meget bevidst om, at seerne skal med derhen. De får ikke begivenheden hjem. Vi sidder sammen på stadion. Og jeg kommer med de samme udbrud, som jeg ville komme med, hvis vi sad ved siden af hinanden på tribunerne. Det er meget kammeratligt.

- Det lyder også meget legende det hele?

- Det er det også. Selvfølgelig er det benhård forretning, men for mig er det også leg.

- Har du altid været sådan en "knejtrøv"?

- Det vil jeg sige. Jeg er meget glad ... i det. Livsglad lyder sgu så åndsvagt. Men jeg er meget positiv. Hvorfor starte med minus? Der skal være glimt i øjet i alt, hvad jeg laver.

- Så som dreng havde du skrammer alle steder?

- Det kan du tro. Jeg havde mange blå mærker.

- Og som ung?

- ... var jeg livlig. Der var fest og farver. Jeg kan godt lide at være i bevægelse hele tiden. Jeg duer ikke til at sætte mig ned og bare læse. Eller se tv.

- Hvad giver det af skrammer at være så livlig?

- Der er nogen, der synes, at det er lidt for friskfyragtigt. Men sådan er jeg. Og jeg har også været igennem den obligatoriske skilsmisse for journalister. Men det er sgu for privat at komme nærmere ind på. Det var ikke jobbets skyld.

- Men det er vel lidt et rakkerliv?

- Det er det også at være trucker eller turnerende musiker. Og de elsker det jo. Det gør jeg også.

- Hvad med hele livet omkring det? Jeg har været med en gang, og det er jo en sær lille lejr af sportsjournalister?

- Der kommer på de lange ture altid en midtvejskrise. Hvis Mølby og jeg har været af sted i seks uger, så går vi ikke op og ned ad hinanden hver dag. Så har jeg behov for at gå for mig selv.

- Derudover er det også et støjhelvede at være kommentator. Det summer i mit hoved i flere uger efter. Du skulle prøve i bare 10 minutter. Jeg får den støj så koncentreret ind i ørebøfferne, fra publikum og fra holdet derhjemme, der råber kommandoer til mig, mens jeg taler. Så der er ingen, der skal tale til mig lige efter en kamp. Der vil jeg hellere sidde for mig selv. Det er temmeligt fysisk trættende.

- Hvordan bevarer du så glimtet i øjet midt i det inferno?

- Det er begejstringen for øjeblikket, for sport og for mediet. De tre ting tænder op under mig hele tiden, og der er ikke rigtig nogen anledning til at falde ned.

- Heller ikke til et EM uden Danmark?

- Det betyder ikke noget for mig. Det er ærgerligt, men når de først begynder at spille ... hvorfor så tage minus?

- Hvem er du uden fodbold?

- Jeg følger meget med i udenrigspolitik. I dag er det godt nok blevet meget ensidigt. Det handler kun om muslimer og islam og terrorisme, og der tales ikke så meget om de store udenrigspolitiske spørgsmål mere. Det ærgrer mig. Jeg er specielt optaget af den tredje verden. Den gør vi alt for lidt ud af.

- På hvilken måde?

- Det kan jo ikke være rigtigt, at vi negligerer, hvor mange børn der dør hver dag af noget så banalt som sult, vel? Jeg skal ikke spille hellig. Men det er vi sgu for dårlige til at gøre noget ved. Vi piber, hver gang vi skal betale mere til flygtninge. Mens vi vælter os i friværdi og hopper og springer.

- Det er pludselig en meget alvorlig Flemming Toft?

- Ja, men jeg kan sgu ikke have, at børn bare ligger og dør. Og de ting, der sker i Myanmar. Det kan ikke være rigtigt i 2008.

- Gør du noget selv?

- Jeg har været i Bosnien for organisationen No More Landmines for otte-ni år siden. Der gik jeg meget ind i en kampagne mod miner, og jeg ville faktisk gerne noget mere af den slags. Der kunne jeg bruge mit huttelihut på den rigtige måde. Så kommer den gode ide, så er jeg klar. Men nu skal vi lige til EM.
Foto: Carsten Bundgaard
Foto: Carsten Bundgaard

Jeg er meget glad i det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce