Tegner Ole Martensen fra Odense, der blev kendt for sine humoristiske plakater, ville denne sommer være fyldt 80 år. Vi har kigget med i hans brors scrapbog, der er fuld af glade minder
- Han brugte altid humoren i sine tegninger. Og se bare her, hvad han kunne finde på ...

Erik Martensen, Odense, viser en malet træfigur på størrelse med spidsen af en lillefinger frem. Den forestiller ham selv iført OB-trøje, og på bagdelen står: 2. division.

Så er det sagt!

En kommentar fra hans halvandet år yngre lillebror, Ole Martensen, der ligesom Erik Martensen som dreng fulgte den lokale boldklubs op- og nedture.

Da de blev større, gav de to brødre deres arbejdsliv til reklamebranchen. Ole blev tegner og arbejdede de sidste år inden sin død i 1973 som freelancer. Erik blev tekstforfatter med eget bureau i Odense.

Denne sommer ville Ole være fyldt 80, men Erik savner ham stadig og vil gerne binde en mindekrans for broderens virke ud fra de scrapbøger og pudsige hilsener, som han har samlet gennem årene.

- Humoren var hans vigtigste våben til at formidle et reklamebudskab, siger Erik Martensen.

Og det virkede tilsyneladende, for Ole Martensen vandt flere plakatkonkurrencer - blandt andet blev Carlsbergs eksportplakat fra 1957 kåret blandt 600 forslag. Formålet med plakaten var at "fremme interessen og øge afsætningen af Carlsberg øl i fem verdensdele."

Ole tegnede en glad elefant med en øl i snabelen. Elefanten sparker koket bagud med det ene ben, og under foden har den en etiket. Så er det op til beskueren at tolke humoren.

Brødrene Erik og Ole havde samme interesser: fodbold, jazz og spejderliv, og Ole kommenterede det hele med sin streg. I første omgang spejderlivet i dagbogen for 5. patrulje, Bjørnen, i 2. Odense Trop i Det Danske Spejderkorps.

Og det blev hans debut som tegner kendt i lidt større kredse. Da troppen i 1940 fejrede 20-års jubilæum i Industripalæet i Odense, blev der vist film med tegninger af den 12-årige spejder.

I klassen på Mulernes Legatskole fyldte Ole Martensen sine kladdehæfter med karikatur- og situationstegninger af lærere og kammerater - mere end med bogstaver og tal, og da han fik sin mellemskoleeksamen, var det slut med skolegang.

Indtil han i 1945 kom i lære hos ex-libris-eksperten Christian Blæsbjergs tegnestue i Kogensgade, bolterede han sig til familiens rædsel med at tegne karikaturer over en lille moustacheprydet mand fra Tyskland.

Især da en af Erik Martensens skolekammerater blev arresteret og afhørt på Gestapos hovedkvarter på Husmandsskolen, blev familien nervøs.

- Da blev vi derhjemme bange for at have bogen liggende fremme. Man vidste jo aldrig, husker Erik Martensen.

I 1948 skiftede Ole Martensen fra Blæsbjergs tegnestue til Ethel Johansen Reklamebureau i Nørregade, hvor han kom til at præge mange kampagner.

I 1950 kom der for en stund alvor i stregen. Ole Martensen vandt en konkurrence om trafiksikkerhed, udskrevet af færdselsafdelingen i Odense Politi. Plakaten viste et dødningehoved omgivet af overskrifter fra odenseanske dagblades ulykkesrapporter. Teksten var enkel: "Døden lurer i trafikken - vis hensyn!"

Med årene blev Ole Martensens produktion mere omfattende og anerkendt. En plakat, der skulle illustrere internationalt samarbejde om bedre levestandard, fik ærefuld omtale fra det europæiske Marschall-kontor i Paris. (Marschall-hjælpen var Amerikas håndsrækning til at genopbygge det sønderbombede Europa efter Anden Verdenskrig).

Ole Martensen tegnede for Cirkus Louis, Bryggeriet Carlsminde i Nyborg og Express Knallert, og en plakat, som han lavede for Det internationale Uldsekretariat, med teksten "Der er ingen erstatning for uld" blev gengivet i det internationale "Grapic Annual 1953-1954".

Blandt tegnekammeraterne var Edvin Lindhardt, Bendt Veber og Helge Engelbrecht, der alle senere blev en del af den fynske kunstverden, husker Erik Martensen.

Glimt i øjet

Der er glimt i øjet i de fleste af Ole Martensens tegninger. En af hans første opgaver som reklametegner i Odense var for H.C. Andersens herreekvipering: Den løste han ved at lade en lang kø af mænd og drenge i alle aldre sno sig mellem herremagasinets mange tilbud.

En anden reklame, som Ole satte sit fingeraftryk på, var for Odense Fuglemagasin, der foruden fugle også solgte nogle små aber. Så i stedet for at tegne fugle opfordrede Ole Martensen folk til at interessere sig for aberne.

Ud over tegneopgaverne holdt Ole Martensen af at sprede latter. En kollega kunne ikke fordrage "Wollesens Boogie Woogie Vals", og Ole Martensen gik til Fyens Radio Lager og bad om at få pladen spillet. Han ringede til kollegaen, som på tegnestuen fik musikken for fuld udblæsning.
  • Fyens Stiftstidende