Troels Frederik og Jeannes beretning er så bemærkelsesværdig, at avisen må tage ny metoder i brug
Det er ikke hver dag, at man som journalist møder en historie, der giver en lyst til slippe alt og begrave sig i uoverskuelige bunker af dokumenter.

Men sådan er historien om Jeanne og Troels Frederik.

En utrolig beretning, hvor hans kriminalitet og hendes kærlighed filtrer sig sammen - og hvor ingen af de to spor særskilt kan forklarer de hændelser parret kommer ud for. Historien skal fortælles i sammenhæng.

Det hele begynder i sommeren 2007, da Troels Frederik skriver til Fyens Stiftstidendes Samfundsredaktion. Han mener, det er på tide, at hans historie bliver fortalt. Hans personlige mål er hans bedragerier på nettet bliver forklaret på en måde, der måske vil gøre det mere forståeligt for Jeannes familie, at han har gjort det.

Efter et par interviewmøder indvilger Troels Frederik og Jeanne i at stille sig fuldt til rådighed for projektet.

Det betyder blandt andet, at Fyens Stiftstidende har fuld agtindsigt i samtlige papirer som rykkere, inkassoskrivelser, domsreferater og en lang række andre centrale dokumenter.

Også mere personlige papirer som dagbøger, breve, nedskrevne sms-beskeder og samtlige parrets digitalbilleder, stiller Troels Frederik og Jeanne til rådighed.

For at sætte hændelserne i historien ind i en sammenhæng har vi valgt en form, der kaldes fortællende journalistik.

Formen bruger mange af de samme virkemidler som skønlitteraturen. For eksempel bliver centrale begivenheder gengivet i scener - eller som hvis journalisten havde været til stede med et kamera.

Eksempel fra 1. kapitel afsnit 7:

Søndag 14. juli 2002 står Jeanne på soldækket på færgen "Pearl of Scandinavia" sammen med Troels Frederik. Det er en mild dag. "Tørt og solrigt. 23-24 grader og svag vind fra nordøst", sagde de i radioen i morges. Hun mærker vinden i håret og glæder sig til de to dage om bord sammen med Troels Frederik. Han står til gengæld og sender sms'er til gamle folkeskolevenner.

"Kunne han ikke for en gangs skyld være lidt romantisk", tænker hun, men har alligevel svært ved at blive rigtig sur på sin drengede kæreste, der står der i knæbukser og ternet skjorte og trykker på telefontasterne.

- Kom, du skal se kahytten, siger Troels Frederik ivrigt, da han er færdig med at sms'e.

Men til forskel fra skønlitteraturen er intet opdigtet i den fortællende journalistik. Hver enkelt detalje er tjekket .

1. For eksempel er datoen for rejsen hentet fra en udskrift fra domsbogen fra Retten i Helsinge, hvor DFDS kræver at få penge for rejsen. Udskriften er fra 25. august 2003.

2. Færgens navn fremgår af DFDS bekræftelse af købet af det Commodore Minicruise, som Troels Frederik bestiller i Jeannes navn.

3. Temperaturen og vejrudsigten er tjekket hos Danmarks Meteorologiske Institut.

4. Jeannes følelser ved at stå på dækket er hun blevet interviewet om.

Andre beskrivelser som vi kun har Jeanne og Troels Frederiks beskrivelser af, er så vidt muligt krydstjekket med for eksempel Jeannes mor eller far eller barndomsvenner og studiekammerater. Andre gange har vi studeret en begivenhed, som er blevet optaget på video eller har set billeder fra en tur eller ferie og bagefter interviewet nogle af dem, som var med.

I modsætning til almindelig journalistik holder man også oplysninger tilbage i fortællende journalistik. Vi forklarer altså ikke alting med det samme, selv om vi måske kunne.

Det gør vi, for at læserne skal opleve forløbet, som det skete - og samtidig skulle det gerne bygge en spænding ind i teksten, som skal give folk lyst til at læse videre. Det er den samme effekt, man kender fra fortsatte tv-serier eller spændende bøger.

Troels Frederiks mor og far har desværre begge afvist i at medvirke til historien.
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle

Godt gået, Troels Frederik

Håbet

Håbet

En engels ansigt

En engels ansigt