FORSØG: Jobcentret i Vollsmose er en forløber for fremtidens beskæftigelsessystem, hvor kommuner og AF slår pjalterne sammen. Stiftstidende tager temperaturen på pilotprojektet
I sin halvlange sorte frakke og sirligt barberede hageskæg ligner han mest af alt en gangsterboss med styr på tilværelsen. Men omgivelserne afslører, at det næppe er tilfældet.

Det er torsdag formiddag, og midt i Center Øst står Walid El-Hajj blandt jobkonsulenter og socialrådgivere i Odenses nye ArbejdsmarkedsCenter i Vollsmose.

Ligesom en række andre borgere har han valgt at trodse sommersolen, der for en gangs skyld har valgt at kigge frem, for at snakke om vejen ud af arbejdsløshed.

Rundt omkring ved computerne sidder ledige og tjekker nye jobopslag. Det behøver Walid El-Hajj ikke. Han skal bare lige have detaljerne på plads omkring det buskørekort, han snart skal i gang med at tage.

Godt nok er han ikke den gangsterboss, han umiddelbart ligner, men der er en anden god grund til, at det selvtilfredse smil har klistret sig fast i hans ansigt.

Efter otte år på bistand - eller kontanthjælp som det hedder i dag - ser fremtiden nemlig lys ud for den 26-årige libaneser.

Tegning af fremtiden

Han har nydt godt af forsøgsprojektet ArbejdsmarkedsCenter Nordøst. Den 1. april åbnede jobcentret dørene for det, der bliver essensen i fremtidens beskæftigelsessystem. Nemlig jobcentre, hvor kommunens socialrådgivere tager sig af kontanthjælpsmodtagere side om side med Arbejdsformidlingens jobkonsulenter, der dirigerer dagpengemodtagere ud på arbejdsmarkedet.

Et enstrenget system med en og samme indgang for alle ledige. Sådan lyder konceptet fra regeringen og Dansk Folkeparti, der står bag den strukturreform, der fra 2006 vil medføre omvæltningen på beskæftigelsesområdet.

Det er stadig for tidligt at evaluere på beskæftigelsestal og effektivitet i det odenseanske pilotprojekt. Men Walid El-Hajj vil gerne sige sin mening om, hvad jobcentret har givet ham i forhold til den behandling, han tidligere fik på kommunekontoret.

- Her har jeg fået meget mere hjælp til at finde et job. Her vil min sagsbehandler have, at jeg får et arbejde. Før blev jeg bare sendt i aktivering, siger han.

Når han har taget sit buskørekort, venter der et job, og så kan Walid El-Hajj forsørge sig selv uden hjælp fra det offentlige.

- Det gør mig stolt. Så er der ingen, der bestemmer over mig mere, siger libaneseren, der ikke har haft fast arbejde, siden han kom til Danmark i 1993.

Målrettet jobsøgning

Den nye sagsbehandler i ArbejdsmarkedsCenter Nordøst, som Walid El-Hajj omtaler så rosende, er Lena Rasmussen.

Hun kommer med en baggrund som socialrådgiver i kommunen, og hun har også mærket en forandring i sin egen tilgang til arbejdet, siden hun fik skrivebord blandt AF's medarbejdere.

- Jeg har nogle gode kolleger, som lærer mig en hel masse. Folk fra AF ved mere om arbejdsmarkedet, og de tænker mere målrettet på at få folk i job. Det har givet mig en anden vinkel på, hvordan man løser ledighed som et problem. Det handler om at fokusere på arbejdet i stedet for de personlige problemer, siger hun.

- Min opfattelse er, at det er en kæmpemæssig fordel for kontanthjælpsmodtagerne at komme i et fælles jobcenter. Det er også mere værdigt for dem, at vi møder dem som jobsøgende i stedet for klienter, siger Lena Rasmussen.

Det er ikke kun kulturen blandt medarbejderne, der har ændret sig. Alene de fysiske omgivelser med jobopslagene på hylderne udstråler, at det ikke handler om at søge kontanthjælp, men om at finde et job.

Bedst for bistandere

Dagpengemodtagerne er vant til de jobrelaterede omgivelser fra Arbejdsformidlingen. Men også for de forsikrede ledige er jobcentret en fordel, mener Kurt Bæk, der i 10 år har arbejdet med at finde arbejdskraft til virksomheder fra sit AF-kontor i Dannebrogsgade, inden han begyndte i pilotprojektet.

- Især de svage dagpengemodtagere nyder godt af det. Socialrådgiverne fra kommunen kender til de sociale kompetencer. De er bedre til at gå i dybden, og det lærer vi noget af, siger Kurt Bæk.

Han nævner et eksempel på en forsikret ledig, der efter en sygdomsperiode fik afvist dagpengene af sin a-kasse. Hun var nødt til at gå til kommunens socialrådgivere for at få smør på brødet.

- Her var det en fordel, at vi sidder sammen. Ved fælles hjælp fik hun et vikariat ved ISS, og nu er hun fastansat. Hun er et typisk eksempel på en, der ville blive kastet rundt mellem systemerne, hvis ikke vi var samlet, siger Kurt Bæk, der indrømmer af den slags sager er i fåtal.

- Vi kan da godt sige, at det her i begyndelsen er kontanthjælpsmodtagerne, der har de store fordele, fordi de kommer tættere på arbejdsmarkedet, siger Kurt Bæk.

En svær fødsel

Selv om de to medarbejdere gerne vil fortælle om de succeshistorier, der allerede er skabt efter tre en halv måned, lægger de ikke skjul på, at det nye samarbejde mellem de to systemer er stopfyldt med problemer.

For selv om alle er samlet under samme tag, er der stadig to lovgivninger, to pengekasser, to it-systemer og to vidt forskellige kulturer.

- Den første uge var vi nødt til at have to forskellige cigarkasser med frimærker, fortæller Lena Rasmussen, der stadig skal melde sig syg til både jobcentrets leder og chefen i kommunen, hvis en forkølelse skulle ramme hende.

- Vi forsøger at se det sjove i begynderproblemerne, men det giver meget administrativt arbejde, at man ikke har lavet nogle former for sammenkøringssystemer, siger Kurt Bæk.

Især it-systemerne, der ikke tilnærmelsesvis kan kommunikere med hinanden, skaber irritation. Men også de forskellige regelsæt tager tid fra det, det hele handler om. Nemlig at få flere arbejdsløse i job.

- Hvis man vil lave en fælles indgang, skulle man nok også lade reglerne nærme sig hinanden, siger Lena Rasmussen.

Men det er politik og langt uden for de to medarbejderes rækkevidde. De vil koncentrere sig om at skabe flere succeshistorier og selvsikre smil hos folk som Walid El-Hajj.

- Og der er ingen tvivl om, at tanken med at samle systemerne i centre er den helt rigtige. Også selv om vi har haft vores bøvl, siger Kurt Bæk, og Lena Rasmussen nikker.
  • fyens.dk