Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Familiens sorte får

En enkelt knytnæve startede Kaino Lodbergs nedtur fra karrieresoldat til vaneforbryder bag tremmer.

Familiens sorte får

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En enkelt knytnæve startede Kaino Lodbergs nedtur fra karrieresoldat til vaneforbryder bag tremmer

- Jeg vågnede en morgen ved et skrig inde fra nabocellen, fortæller Kaino Lodberg, der forsigtigt stak hovedet ud af sin egen celle.

Som en del af et narkoopgør havde hans tyrkiske nabofange fået smidt tre liter kogende vand direkte i ansigtet.

- Hans højre øjenlåg var kogt af, og huden i ansigtet var begyndt at boble op. Det så forfærdeligt ud, fortæller Kaino Lodberg, der på det tidspunkt selv var en aktiv del af narkomiljøet i det gamle statsfængsel i Horsens.

Her solgte han heroin, mens han i en bedøvende hashrus gled gennem dagene. Han var omgivet af folk, der ligesom ham selv ikke havde noget at miste. Trusler, narko og rå vold var en naturlov på linje med tyngdekraften.

På sergentskolen

I dag sidder han 34 år gammel på en behandlingsafdeling i det nybyggede statsfængsel ved Horsens, hvor han over flere kopper sort kaffe i plastickrus fortæller sin historie om 13 år bag tremmer.

Kaino Lodberg voksede op i et normalt, velfungerende hjem i Vestjylland hos sin mor og stedfar, som han altid har kaldt far. Begge var lovlydige og havde fast arbejde. Stedfaderen som maskinarbejder og moderen som rengøringsinspektør. Begge Kaino Lodbergs to søstre har i dag fast arbejde, hus og børn.

- Det er bare mig, der er familiens sorte får, siger Kaino Lodberg.

Da han var 19 år, var der ikke noget, der tydede på, at han ville ende som vaneforbryder. Han var optaget netop på sergentskolen og havde underskrevet sin kontrakt med forsvaret, så han kunne blive udsendt som fredsbevarende soldat i Bosnien.

- Jeg havde et godt liv dengang. Det hele lå klart på bordet, fortæller han.

Han kunne lide at holde sig i form og var glad for sammenholdet i Artilleriregimentet på Skive Kaserne. Der tilbragte han sine hverdage, mens han drømte om måske en dag at blive løjtnant.

Imens gik weekenderne med fest og farver med de andre fyre, han kendte fra Ringkøbing. Det var også dem, han fejrede nytårsaften med, da alle planerne røg på gulvet.

- Det var en skide hyggelig aften med habitter, champagne og cigarer, mindes han med et smil.

Men på vej ned til byen røg der en sejlgarnsbombe over vejen. Den landede i en snedrive og sprøjtede med et knald beskidt sjap op ad Kaino Lodbergs habitjakke og bukser.

På den anden side af vejen stod en gruppe fyre, og ham, der havde kastet kanonslaget, havde ikke tænkt sig at sige undskyld.

- Jeg gik tæt på for at vise, at jeg mente det, og råbte "nu stopper du!"

Fyren slog ud efter ham, men ramte ikke. Det gjorde Kaino Lodberg til gengæld. Med en knytnæve mod hovedet.

Slaget ødelagde mere end de 14 dages sommerferie, som han brugte på at afsone dommen. Det ødelagde også hans karriere i forsvaret, der ikke kunne sikkerhedsgodkende en kriminel.

- Men jeg var jo ikke kriminel. Jeg havde aldrig så meget som stjålet en cykel.

Nederlaget sendte ham på en månedlang druktur, der endte i endnu et slagsmål. Men denne gang kostede det 90 dage i statsfængslet ved Sønder Omme.

- Det var der, jeg begyndte at blive kriminel.

Hash fik tiden til at gå

Det var også i Sønder Omme, at Kaino Lodberg for alvor begyndte på sit stofmisbrug.

Hashrygningen passede godt til at sidde i fængsel. Et par gram om dagen slog hjernen fra og fik tiden til at gå.

- Jeg fandt hurtigt ud af, at hvis jeg købte 30 gram og solgte dem videre, så kunne jeg selv ryge de 10 gram gratis.

En fange, han var i madgruppe med, styrede hashsalget i fængslet og kunne godt bruge en fyr som Kaino Lodberg.

- Du er sammen med kriminelle 24 timer i døgnet. Enten bliver du en del af det, eller også så knækker du.

Da han kom ud efter sin anden dom, begyndte han at opsøge pusherne uden for murene. Kontakterne havde han fra fængslet. Og så begyndte det med hans egne ord at gå "lidt halvhurtigt".

Netværket rakte udenfor

Voldsdommene hobede sig op, og hver gang blev der lagt flere måneder til.

- Det virkede ikke specielt skræmmende at skulle i fængsel. Mit netværk herinde er større end udenfor, siger han.

Så hver gang han røg ind, gik tiden bare med at planlægge, hvordan de næste penge skulle tjenes. Imens smuldrede livet uden for kriminalforsorgens bevogtede mure stille og roligt.

- Inden jeg kom ud, havde jeg aftaler om forretninger med folk. Så jeg har udbygget mit kriminelle miljø hver gang.

- Da jeg først var inde i systemet, havde jeg ikke noget at miste. Jeg tænkte hverken på straf eller ofre, fortæller han.

Gang på gang er han kommet ud af fængslet uden uddannelse og arbejde, men med regninger for sagsomkostninger i 100.000 kroners klassen.

Så selv om Kaino Lodberg stod som dørmand tre nætter om ugen og arbejdede som vicevært ved siden af, var pengene små.

- Det er flovt igen og igen at låne penge af sin gamle mor. Så til sidst blev smagen i min mund så grim, at jeg ikke så andre muligheder end selv at lave nogle penge.

Forskruet tankegang

Og det betød hver gang ny kriminalitet. Havde hans kunder svært ved at betale deres narkogæld, lå de hårdtslående argumenter lige for.

- Jeg har sagt til folk, at hvis de ikke kan skaffe pengene, så må de røve en bank. Ellers bliver det alvor.

Men det skal være slut nu.

I halvandet år har Kaino Lodberg ikke rørt hashpiberne. Et afvænningsprogram fik tågerne til at lette og tvang ham til at se indad.

- Jeg er 34 år, men hvad har jeg udrettet? spørger han sig selv.

- Da jeg fik min sidste dom, kunne mine små niecer kun kravle. I dag kan de kraftedeme slå vejrmøller.

I løbet af Kaino Lodbergs sidste afsoning har hans mor også fået to blodpropper i hjernen, mens han har siddet låst inde - ude af stand til at hjælpe.

- Jeg kæmper hårdt for at lave om på den kriminelle og impulsive måde at tænke på, siger Kaino Lodberg.

- Det er en forskruet måde at tænke på, jeg har tillagt mig i det her system. Jeg er nødt til at gøre noget ved det for at kunne komme ud herfra som et helt menneske.

Derfor går han ud over narkobehandlingen også i terapi hver uge for at lære at styre sit temperament.

Håber stadig

Når Kaino Lodberg om otte måneder kommer ud igen, skal det ikke gå som alle de andre gange.

- Jeg skal tilbage på arbejde, inden jeg kommer ud. Ellers er jeg tilbage i lortet igen, siger Kaino Lodberg, der ikke mener, at systemet hjælper ham nok i overgangen fra fængsel til fri mand.

- Hvorfor ikke lade mig passe et arbejde i dagtimerne, når jeg alligevel er på udgang? Så jeg har et fundament, når jeg kommer ud, siger han.

Kaino Lodberg har dog fået en aftale med Teknisk Skole i Herning, hvor han kan begynde i smedelære de sidste måneder af sin afsoning.

- Jeg vil jo gerne selv synes, at der er håb.

Overflyttet

Siden avisen besøgte Kaino Lodberg i Østjyllands Statsfængsel ved Horsens, er han blevet overflyttet til det åbne fængsel Kærshovedgård i Ikast. Der kan han komme på frigang og tage sin uddannelse til smed på Teknisk Skole i Herning.

Familiens sorte får

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.