Det skal vi være bedre til


Det skal vi være bedre til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TRUMMERUMTERROR: Hverdagen er lige om hjørnet, og i år skal det hele være anderledes, lover mange. Men hvordan undgår man trædemøllen og de bristede ferieløfter?
Uret ringer usædvanligt tidligt. Efter et par irriterede udbrud og lidt roderi med diverse kontakter, går pråsen op. Nå ja, vi har jo besluttet at stå en halv time tidligere op om morgenen for at få en mere tålelig start på dagen med børnene, end vi havde inden sommerferien. Kom så, et ben ad gangen. Lige pludselig virker en halv times ekstra søvn dog som det eneste lim, der kan få én til at hænge sammen en hel dag.

Du kender måske situationen. Efter nogle gode lange uger med autocamperen, Weber-grillen, badehåndklædet, Bill Clintons murstensbiografi, Alt for Damerne, dybe samtaler og romantik kigger man sin partner dybt i øjnene og siger; Det her må vi altså også gøre noget mere efter ferien, for ellers bliver hverdagen for sur.

Mere kvalitetstid med børnene. Flere weekendudflugter. Mere højtlæsning for hele familien. Flere gode middage med vennerne. Flere kys og kram i hverdagen. En time tidligere hjem fra arbejde. Mere struktur på hverdagen. You name it.

Det store vinderspørgsmål er blot, hvordan løfterne skal blive til virkelighed. For hvis det er så nemt, hvorfor har vi så ikke gjort det for længst? Et mindst lige så værdifuldt spørgsmål er, om det overhovedet er en god ide at forsøge at lægge sin hverdag om i stil med en virksomhed, som ændrer forretningsplan efter nogle sølle indtjeningsår?

Sexguruen mener ja. Børneguruen siger rungende nej. Politikerne siger både og - og komikeren er i chok. Men lad os tage dem en af gangen.

Erotisk aften

- Nej chef, på torsdag kan jeg desværre ikke spise sammen med reklamebureauet, for der har Poul og jeg erotisk aften.

Lyder det som en sætning, der kunne komme fra din mund?

Hvis ikke, så er din målsætning om mere romantik i hverdagen allerede blevet en del sværere. En ugentlig erotisk aften er nemlig sexolog Joan Ørtings første bud på, hvordan parforholdet kan få en hverdagsrenæssance.

- Spontant er det ikke, men hvis man ikke gør det, så sker der slet ikke noget! Derfor er det vigtigt at kunne sige til hinanden: Vi har en aftale, så nu hiver vi stikkene ud, slukker for fjernsynet, og sender børnene tidligt i seng eller over til mormor og morfar. Og så ellers giver plads til spontanitet og hinanden, s ger Joan Ørting.

De fleste, særligt mænd, stejler godt nok over, at romantikken på den måde skal sættes på skema, men den triste kendsgerning er, at vi ikke ligefrem bliver mere impulsive med årene.

- Vi skal bevidst beslutte, at sex er det, vi ønsker, og tage ansvar for, at det sker. Det sker ikke bare sådan: Hov, der bollede vi! Det skete, da vi var helt nyforelskede eller 18 år, det gør det bare ikke, når vi er oppe i alderen, siger Joan Ørting.

En anden ting, som for nogen kan virke mere overkommeligt at få ind i kalenderen, er at udveksle ønsker. Noget man gerne vil have mere eller mindre af. Manden kan måske ønske sig at blive lidt mindre kritiseret af sin hustru, og hun kan til gengæld ønske sig at få en kompliment hver dag. Bare et eksempel. Efter en måned tages det op til revision, og så kan man konstatere, om det virker.

Et tredje bud fra Joan Ørting er at indføre en god gammeldags tungeslasker om dagen. Det er nemlig noget af det første, der ryger, når forholdet kommer under pres, og det er ærgerligt, for et godt kys sætter ellers gang i alle de rigtige kemiske kærlighedsprocesser.

Hvis det lykkes at indføre - og overholde! - både kysset, aftalen og den erotiske aften, så er der rigtig gode muligheder for at få forholdet til at slå de rigtige gnister.

Drop det!

Ganske anderledes forholder det sig med de forkromede planer om at blive den perfekte forælder, som har mere kvalitetstid med sine børn i hverdagen. Til det har sundhedsplejerske og landets fremmeste børnekender Sigrid Riise kun én kommentar: D rop det.

- Man har ikke fantasi til at forestille sig, hvordan et barn udvikler sig, og hvad det har behov for, for er der noget, der flytter sig hurtigt, så er det børnene. Derfor duer sådan nogle planer ikke. Og det giver nogle frustrationer, når man ikke lever op til dem. At sætte sig ned og slappe af og være spontan er i virkeligheden det bedste, man kan gøre for sig selv og sine børn i stedet for alle de planer om, hvor man nu skal jogge hen ad. Lyt i stedet til, hvad børnene synes er godt. Tit og ofte har de lyst til at lave ingenting, de ønsker bare trygheden ved at man er der, siger Sigrid Riise.

Jamen hør, hov, er det ikke lige præcis det, vi altid hører er problemet med de moderne forældre? At de har alt for travlt og bruger alt for lidt tid sammen med deres stakkels poder, som derfor må slæbe sig igennem en institutionstilværelse? Er det ikke lige præcis der, den dårlige samvittighed ligger begravet?

Nej, lyder det kontant fra den erfarne sundhedsplejerske. Den dårlige samvittighed er noget af det værste, vi har skabt for moderne forældre, buldrer hun, og den kan vi ikke bruge til noget som helst. Danmark har gode institutioner, og hvor skulle børnene ellers møde andre børn.

- Forældre er utrolig meget sammen med deres børn - mere end de var i gamle dage, så det står slet ikke slemt til. Myten om de gode gamle dage vil jeg så gerne være med til at pløje igennem, for den duer ikke og den er ikke sand, siger Sigrid Riise.

Hvis man endelig vil ændre noget i hverdagen, så handler det blot om at være nærværende sammen med sine børn og inkludere dem i hverdagens små projekter, opfordrer Riise, såsom madlavning, og når et søm skal slås i væggen. Børn kan godt lide at føle sig til nytte.

Fra politikernes verden

De fleste forældre kan derfor godt drage et dybt lettelsens suk og lægge den dårlige samvittighed på hylden sammen med de forkromede sommerplaner.

Den radikale politiker og mor til tre, Margrethe Vestager, er enig i, at man ikke kan revolutionere sin hverdag, og at det i bund og grund er meget naturligt, at der er forskel på hverdag og ferie. Men hun kan ikke sige sig fri for at tage hverdagen op til revision af og til. Til gengæld kan hun også komme med eksempler på, at det rent faktisk er lykkes at ændre på nogle ting.

- V . Jeg er også blevet meget bedre til at glæde mig over min hverdag og tænke, at jeg er heldig, i stedet for at få ondt af mig selv over små ting, som når det for eksempel regner, og man står der med sin cykel, siger hun.

Hendes kollega og afløser i Undervisningsministeriet, Ulla Tørnæs, er heller ikke storforbruger af sommerforsætter, selv om hun tilbringer sin hverdag i København, langt fra de tre børn og manden i Jylland.

- Jeg er selvfølgelig i en travl periode, hvor jeg er mindre sammen med mine børn end tidligere, men min mand og jeg talte tingene meget igennem, da jeg blev minister, og der lavede vi klare aftaler om, hvordan det skulle være. Derfor er jeg ikke ramt af dårlig samvittighed eller trang til at ændre på tingene. Når jeg er hjemme, er jeg sammen med børnene, og når jeg er i København, arbejder jeg. Sådan er det.

Byggeboom

Og så skal man jo ikke glemme, at det forholder sig stik modsat for en masse mennesker, som nærmest ikke kan vente med at komme tilbage til hverdagens tryghed. For eksempel stiger efterspørgslen efter parterapi efter sommerferien, fortæller sexolog Joan Ørting. Så kommer alle de par, som troede det hele ville blive meget bedre efter en lang ferie med tid til hinanden og børnene, men chokerede må konstatere, at det forholdt sig stik modsat.

En anden slags chok har komikeren Jan Gintberg oplevet i sin sommerferie. Han er nemlig nybagt far for anden gang.

- Jeg tror, at der er rigtig mange voksne mænd, som ikke er gearet til at være så meget sammen med små børn. Derfor er det lidt af et kulturchok at holde ferie, hvor man er konstant eksponeret for små børn. Jeg tror, det er derfor, at der er så meget knald på byggemarkederne, Jem og Fix, og hvad de ellers hedder. Jeg har også selv været deroppe et par gange. Jeg tror, der bliver bygget havestuer som aldrig før.

Sådan kan feriefrustrationerne altså være så forskellige.

Det skal vi være bedre til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce