Prisen på olie har sprængt alle rammer inden for de seneste måneder til stor overraskelse for de fleste. Fortsætter det, bliver vi vidne til en meget anderledes verden end den, vi kender i dag. De første tegn har allerede vist sig
Mange kloge hoveder slog sig på lårene af grin, da den 36-årige analytiker Arjun Murti fra verdens største investeringsbank Goldman Sachs i 2005 spåede, at olieprisen i nær fremtid ville runde historiske 100 dollar for en tønde.

Nu griner de ikke længere.

I dag kan de nemlig konstatere, at pilen ikke bare er hamret forbi de 100 dollars. De seneste måneder har olieprisen fortsat sin himmelfart op i nærheden af 140 dollars og dermed slået alle tidligere rekorder.

Arjun Murtis nye forudsigelse lyder, at vi inden for de næste 6-24 måneder vil se prisen runde 200 dollar per tønde.

Lyder det som kedelige og uvedkommende tal?

Måske.

Til gengæld er der intet kedeligt eller uvedkommende ved konsekvenserne af den eksploderende oliepris.

Mens de kloge hoveder på verdens børser og universiteter diskuterer, hvad årsagerne til den stigende pris er, og hvordan det egentlig vil ende, er de fleste enige om, at vi er vidne til meget mere end en oliekrise. Den globale energiforsyning er under pres, og det vil sætte markante fingeraftryk i hele verden - og ikke mindst på din og min hverdag. Det gør det faktisk allerede.

Stigende priser

Det er blevet dyrere at være dansker. Bilisterne har allerede mærket, hvordan tanken er begyndt at sluge rigtig mange hundredkronesedler. Tirsdag i denne uge delte en Shelltank i Nordsjælland gratis benzin ud i en time som en slags plaster på såret, inden prisen rundede 12 kroner literen. I Sydeuropa er spanske vognmænd gået på gaden for at protestere mod de høje priser, som underminerer deres forretning, og i USA er salget af store miljøsvinere i frit fald.

De dyrere transportudgifter har fyldt meget i medierne den forløbne uge. Og der er ingen tvivl om, at forbrugerne er ved at indrette sig på en hverdag, hvor prisen på brændstof kan mærkes i budgettet.

Bilisternes interesseorganisation FDM frygter, at det på sigt vil påvirke danskernes adfærd i negativ retning, med mindre bilafgifterne bliver lagt om, så det kan betale sig at købe en miljøvenlig familiebil.

- Man burde drosle registreringsafgiften ned til fordel for en teknisk grøn ejerafgift, som var afhængig af, hvor miljørigtig og sikker din bil var. Sidste års afgiftsomlægning tilgodeså kun små, miljørigtige biler, mens du nemt slipper 350.000 kroner for en moderne, brændstofvenlig bil med plads til familien og en barnevogn. Det har de færreste råd til, siger chefkonsulent Torben Kudsk, som frygter, at hvis priserne på brændstof fortsætter deres vækst, vil danskerne være meget mindre mobile i fremtiden, men stadig ikke have råd til at skifte den gamle, benzinslugende oser ud. I forvejen er 40 procent af den danske bilpark over 10 år gammel til skade for både miljøet og sikkerheden på vejene.

Jakabov

Turen i supermarked bliver også en mere og mere dyr affære. Ikke kun på grund af den verdensomspændende fødevarekrise, men fordi det pludselig er blevet meget dyrere at transportere bananer og kaffe den halve verden rundt.

Flere internationale økonomer har ligefrem spået, at vi står over for en bevægelse, som går imod globaliseringen. Hvor verdenshandelen bliver mere og mere regional, idet landene vil øge handelen med deres naboer i stedet for at købe varer på den anden side af kloden. Til skade for frihandlen og de fattige ulande.

Den spådom tager cheføkonom Klaus Rasmussen fra Dansk Industri med et gran salt.

- Det er klart, at virksomhederne ikke vil fragte ting over så lange afstande, som de har gjort hidtil, hvis de kan undgå det. Men vi vil stadig få bananer fra Sydamerika og dvd-afspillere fra Kina, fordi fragtomkostningerne trods alt stadig er så lille en del af prisen. Men varerne bliver dyrere, siger han.

Der bliver altså længere mellem slagtilbuddene.

Undersøgelser har vist, at det første sted, danskerne sætter sparekniven ind, når priserne stiger, er i madbudgettet. I onsdags kunne både Dansk Supermarked og Coop fortælle, at kunderne i stigende grad går forbi køledisken med dyre bøffer og hen til hakkekødet. I USA er salget af det billige dåsekød Spam steget med 10 procent inden for de seneste tre måneder. Et produkt, som er mere kendt for at have lagt navn til spam-mailen end for sin kvalitet.

Herhjemme forventer Tulip-slagterierne, som er førende på dåsekød i Europa, også at sælge 10-15 procent mere fremover. I fremtiden vil Jakabov altså frem for flæskesteg pryde spisebordene.

Brændstoftillæg

Der, hvor de stigende oliepriser for alvor kan mærkes, er i fragten af store eller meget tunge ting, såsom rockwool og cement.

Og selvfølgelig i transporten af mennesker. Krisen er allerede begyndt at kradse hos flyselskaberne, som i forvejen er pressede på grund af den hårde konkurrence på billetpriser. Nogle har, som American Airlines, valgt at indstille ruter ved at tage de ældste og mest brændstofslugende fly ud af brug. De fleste andre, for eksempel SAS og Sterling, har væltet den stigende olieudgift over på passagererne ved at indføre et brændstoftillæg på billetten. Det samme har rederier i Danmark gjort på færgedriften.

- Det er ikke sikkert, at forbrugerne synes, det er en god idé. Men for virksomhederne er det mest ubehagelige faktisk, at råstofpriserne farer op og ned, for det påvirker selvfølgelig den pris, de skal tage for deres varer, og man vil helst undgå at ændre sine priser hvert andet øjeblik. For nogle betyder det også, at de har indgået nogle kontrakter, som er blevet væsentligt dyrere end forudset, siger Klaus Rasmussen fra DI.

Ressource-forbandelsen

Det er ikke kun forbrugerne, som skal finde sig til rette i en dyrere hverdag. På den internationale arena skal vi også vænne os til, at magtbalancen lige så stille er ved at ændre sig.

Mens stormagten USA kæmper med at få styr på boligkrise, budgetunderskud og et abnormt energiforbrug, bliver de olieproducerende lande (OPEC) med Saudi-Arabien i spidsen endnu mere styrtende rige.

Og dermed bliver de en magtfaktor, som er meget svær at komme udenom, fortæller forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Steen Nordstrøm, som er ved at lægge sidste hånd på en ph.d. om verdenskonflikter over naturressourcer.

- Der er mange af disse lande, som gerne vil være en torn i øjet på USA, og det kan de nemmere, når olieprisen er høj, for så sidder lederne sikkert i sadlen, selv om de lægger sig ud med det internationale samfund, siger Steen Nordstrøm.

Eksempelvis kan man se, at Sudan opfører sig, som det passer dem i Darfur-regionen, fordi Kina holder hånden over dem i FN. Sudan leverer nemlig olie til Kina. På samme måde kan man se olielandet Venezuela tale USA imod og lave kontroversielle alliancer blandt andet med Iran. Og Rusland, som under Putin har spillet med stormagtsmusklerne over for Europa, vel vidende, at Europa er afhængig af den stadigt dyrere naturgas fra Rusland. At lande som Saudi-Arabien, Venezuela og Sudan bliver styrtrige på olie, gavner ikke nødvendigvis verdensfreden eller deres egne befolkninger. Tværtimod, for pengene bliver ikke ligefrem investeret i skolebøger og hospitaler.

- De havner i det, man kalder ressource-forbandelsen, som er, at diktatorer altid sidder længere og stærkere på magten, når olieprisen er høj, fordi det gør det nemmere for dem at købe sig til politi og militærmagt, fortæller Steen Nordstrøm.

Samtidig kan man konstatere, at en stigende andel af verdens konflikter finder sted i oliestater, som den anerkendte amerikanske forsker Michael L. Ross fra UCLA i denne uge fortalte til tidsskriftet Newsweek. Og der kommer flere nye oliestater, for eksempel Cambodia og Østtimor, som heller ikke ligefrem er berømmede for demokrati.

Hvem kommer til kort? Det gør størstedelen af de vestlige lande med USA i spidsen, fordi de ikke selv besidder nogle naturressourcer. Og som ikke kan oversvømme resten af verden med billige produkter, som Indien og Kina kan.

Derfor ser man en kollektiv bevægelse mod at bringe energiforbruget ned i Vesten og investere i energiformer, som kan gøre os uafhængige af olie og gas fra skumle regimer.

Og den interesse kan mærkes på Forskningscenter Risø DTU, fortæller forskningsspecialist Poul Erik Morthorst.

Globalt er der ingen som helst tvivl om, at de høje oliepriser gør, at man synes, det her med vedvarende energi er meget interessant, for nu er vi afhængige af de her lande på to måder, både fordi vi skal betale en høj pris, og fordi vi er afhængige af, at de forsyner os, siger han.

Fra politisk side har Risø mærket interessen i form af bedre bevillinger.

- Viljen til at åbne for pengepungen er meget større nu end for fem-syv år siden, især efter at statsministeren har skiftet hest og synes, at det her er vigtigt, fortæller Poul Erik Morthorst, som forventer, at interessen vil stige yderligere.

- Hvis olieprisen holder sig deroppe, får vi behov for noget vedvarende energi ret hurtigt, og så begynder det at kunne betale sig at investere i det, fordi det så faktisk kan konkurrere på lige vilkår, siger han.

Umiddelbart er vindmøller det bedste grønne kort, for allerede i dag er en vindmølle, der er sat op det rigtige sted, konkurrencedygtig. Derfor er der i øjeblikket så stor global efterspørgsel på vindmøller, at producenter som Vestas og Siemens ikke kan følge med.

På Forskningscenter Risø DTU holder man desuden et vågent øje med 2.generations bioethanol, bølgeenergi og et projekt med at lave solceller på plasticunderlag, som dog stadig er på forskningsstadiet.

Særligt i Tyskland bliver der sat solceller op i en lind strøm allerede, fordi der er gode støttekroner bag, men det er stadig en dyr energiløsning, især i det solfattige Norden påpeger Poul Erik Morthorst.

Jagten på guldet

Jokeren i hele puslespillet er, hvordan olieprisen vil udvikle sig fremover. Ingen ved det, så det er mere en trossag. Optimisterne regner med, at markedet regulerer sig selv, underforstået, at når prisen er høj, betaler det sig at investere i nye olieborefelter, og så vil nye, store oliefelter dukke op og prisen justere sig. I denne uge meldte DONG blandt andet ud, at de fremover vil satse på at investere i nye olieboringer frem for vindmøller til stor irritation for de danske politikere.

Pessimisterne regner derimod med, at olien er en udtømmelig ressource, som er ved at slippe op, idet de ældste boringer leverer mindre end tidligere.

- Så spørgsmålet er, om vi er ved at løbe tør, eller om det blot er et bump på vejen, inden der bliver fundet mere olie. De fleste er stadig optimister, men hvis pessimisterne har ret, vil prisen blive ved med at stige, og så vil 200 dollar per tønde bare være et skridt på vejen, siger Steen Nordstrøm fra DIIS.
  • Fyens Stiftstidende

Mere om emnet

Se alle

Ny rekord på oliepris.

Rusland forudser oliepriser på 250 dollar

Prisen på olie kender kun en vej