GENTAGELSE: Alle typer danskere peger på samme fire problemer
I jagten på det danske samfunds største problemer er Nordjyske og Fyens Stiftstidende stødt på et helt andet fænomen.

For selv om flere iagttagere de seneste uger har gruet for integrationen og samfundets sammenhængskraft, så er ensheden et ganske særligt kendetegn ved danskerne.

Uanset om man spørger mand eller kvinde, ung eller gammel, jyde eller københavner... så er det de samme fire problemer, danskerne opfatter som samfundets største:

Problemerne med integrationen, som det for eksempel kommer til udtryk i ghettodannelsen. Blev oprindeligt fore- slået af blandt andre Eigil W. Rasmussen, formanden for Kommunernes Landsforening.

Politikernes manglende mod til at træffe langsigtede beslutninger. Også bragt på banen af Eigil W. Rasmussen.

Sundhedssystemets svagheder, for eksempel manglende omsorg og kommunikation. Foreslået af Ældres Sagens direktør, Bjarne Hastrup.

Forureningen af miljøet. Budet kom fra Børnerådets formand Klaus Wilmann.

Den eneste befolkningsgruppe, der skiller sig en smule ud i undersøgelsen, er gruppen af danskere med en husstandsindkomst på mindre end 200.000 kroner.

Der peges lidt oftere på arbejdsmarkedets svagheder og samfundets polarisering som centrale problemer; måske fordi gruppen inkluderer mange af dem, der føler sig personligt ramt af netop de to problemer.

Ifølge professor Ove Kaj Pedersen er danskernes enighed noget ganske særligt.

- Når man ser statistikker fra andre lande, så er der en voldsom spredning i holdningerne afhængig af alder, indkomst og geografi. Det er interessant i sig selv, at vi lever i et så sammenhængsdygtigt samfund.

Helt enige er danskerne dog ikke.

Projektet afslører ét tydeligt skel: Fyens og Nordjyske Stiftstidendes dommerpanel lagde sidste søndag særlig vægt på to problemer.

Det ene var danskernes "provinsialisme". Det andet var danskernes svækkede retssikkerhed, der især er aktuel på grund af samfundets fokus på terrorister.

Befolkningen gav begge problemer en bundplacering.

Forhenværende højesteretspræsident Niels Pontoppidan undrer sig dog ikke over, at han og de øvrige dommere så verden på en lidt anden vis.

- Man kan ikke forvente, at folk har et abstrakt spørgsmål som retssikkerheden liggende øverst i skuffen, når der er andre relevante problemer at tage fat på, siger Niels Pontoppidan, som forudsiger, at den krakelerende retssikkerhed vil åbenbare sig for befolkningen i fremtiden.

- Vi opfatter først problemet i en krisesituation. Det er heldigvis ikke noget, der berører folks hverdag lige nu.
  • fyens.dk