Kritikere har kaldt det en hunde- skolemetode, men velfærds- minister Karen Jespersen (V) er begejstret for en ny terapiform, der skal hjælpe unge ud af kriminalitet, stofmisbrug og pjækkeri og lære deres forældre at træde i karakter. Nu vil hun have den udbredt til hele landet. Det er dog ikke alle, der er overbevist om behandlingens effekt
Kontant afregning i form af belønning, hvis man opfører sig pænt. Og samme resolutte holdning til straf, hvis opførslen ikke er, som den skal være. Nul lommepenge, hvis du ikke vil gå i skole. Og flere penge, hvis du faktisk kommer ud af døren.

Det kan lyde gammeldags, men det er faktisk nogle af ingredienserne i en mere og mere udbredt terapiform, der stadig er relativt ny i Danmark - Multisystemisk Terapi eller MST.

Metoden, der oprindeligt er udviklet i USA, retter sig mod unge mellem 12 og 17 år, der døjer med stoffer og kriminalitet, pjækker fra skole, er aggressive og måske også har en tvangsanbringelse hængende over hovedet. Og MST virker. Sådan lyder konklusionen fra Servicestyrelsen i kølvandet på en ny rapport, der netop er blevet offentliggjort.

Rapporten, som Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland står bag, dokumenterer behandlingsresultater, der er opnået fra 2004 til 2007, og den viser ifølge Servicestyrelsen, at "MST kan halvere problemadfærd blandt unge med skolerelaterede problemer, misbrugsproblemer og kriminalitet".

Birthe Rosendal, der er MST System Supervisor i Servicestyrelsen, håber da også, at den nye evaluering og medfølgende omtale kan betyde, at systemet får større udbredelse.

- Håbet er, at flere får kendskab til MST, og her tænker jeg både på sagsbehandlere og familier. Jeg tror, det er ved at ske, og at der kommer en større nysgerrighed efter, hvad MST er. Og på længere sigt er det vigtigste selvfølgelig at hjælpe flere familier, siger hun.

Forældre skal tvinges

En af dem, der også har store forhåbninger til MST, er velfærdsminister Karen Jespersen (V), der vil have metoden udbredt til hele landet.

- Det er jo et skråplan, at de her unge ikke hjemmefra lærer, at uacceptabel adfærd har konsekvenser. Konsekvenser er et grundvilkår i samfundet, og det skal både de unge og deres forældre være klar over, og her er MST et glimrende redskab til at forbedre forældrenes evne til at optræde som ansvarlige voksne, har Karen Jespersen udtalt til Berlingske Tidende.

Samtidig vil ministeren også gøre MST-behandlingen obligatorisk for nogle af de familier, hvor børnene bliver idømt den såkaldte ungdomssanktion, der idømmes unge kriminelle mellem 15 og 18 år.

Metoden retter sig nemlig ikke kun mod de unge selv. Målet er også at lære forældrene at træde i karakter og inddrage hele familien. Behandlingen tager udgangspunkt i, at adfærdsproblemer er forårsaget af mange forskellige forhold i den unges liv. Derfor er behandlingen rettet mod de netværk, den unge indgår i. Især forældrene og familien er centrale, og behandlingen foregår sammen med familien og i den unges eget hjem og nære omgivelser.

Behandlingen er intensiv, varer mellem tre og fem måneder og kræver en daglig indsats af forældre og andre familiemedlemmer. Målet er, at forældrene bliver i stand til at udvikle og fastholde nye måder at være forældre på, så langtidseffekten også sikres. Selv om belønning og konsekvens er de mere iøjnefaldende elementer ved MST, så handler det også om at skabe varme i familien, stærkere bindinger mellem forældre og den unge, genskabe en god dialog mellem personer, der i lang tid kun har været i konflikt med hinanden, og for eksempel lære far og søn at gå til fodbold sammen.

Men kan man overhovedet få noget ud af at lave terapi med tvang?

- Hvis forældrene ikke vil åbne døren, kan man selvfølgelig ikke gøre noget ved det, men MST tager højde for, at der kan ligge et stort motivationsarbejde foran terapeuten. Ofte er det jo forældre, der er kørt mere end trætte og har været i kontakt med mange personer for at forsøge at løse problemerne, forklarer Birte Rosendal.

Ingen mirakelkur

Fortalerne og politikere er begejstrede, og det samme er de familier, som har oplevet, at deres børn har fået det bedre, er sluppet ud af deres stofmisbrug, er holdt op med at stjæle og viser sig langt mere på skolen eller på deres arbejde.

Men der findes også kritikere. I den socialpædagogiske verden har der været en del debat om terapiformen. Den følger nemlig nogle meget faste principper, og det er faldet flere for brystet, at man ikke kan trække på sin pædagogiske erfaring og vælge andre veje midt i forløbet, hvis man skønner, at det vil være bedst. Andre mener også, at der er for meget hundeskole over MST, fordi begreberne belønning og konsekvens spiller en stor rolle. Men ifølge Birte Rosendal er det netop redskaber, der kan forhindre, at konflikterne løber af sporet.

- Hvis en ung ikke vil stå ud af sengen om morgenen, hvad gør man så? Man kan jo ikke bare sige "det skal du" og bære dem ud i bilen, som man kan med det lille barn. Men man har fundet ud af, at belønning og konsekvens faktisk er noget, som forældrene kan motivere med. Og det betyder også, at forældrene kan blive trukket ud af konflikterne, når de kan henvise til, at det ikke er dem, der udstikker reglerne, men at disse står på et stykke papir, forklarer hun.

Birte Rosendal understreger da også, at MST ikke er en mirakelkur.

- Da behandlingen startede i Danmark, fik nogen måske det indtryk, at man kunne løse alle problemer i løbet af de fem måneder, terapien varer, men sådan er det selvfølgelig ikke, siger hun.

Andre har da også tidligere stillet spørgsmålstegn ved terapiformens effekt. I 2005 lavede Nordisk Campbell Center, som hører under Socialforskningsinstituttet, en forskningsoversigt - et såkaldt review - der gennemgik de eksisterende undersøgelser om MST, som levede op til kravene om forskningskvalitet. Den viste, at MST hverken var mere eller mindre gavnlig end andre behandlingsformer.

- Da MST blev indført i de nordiske lande, havde enkelte undersøgelser vist, at MST havde positive effekter. MST blev altså indført på baggrund af forskningsmæssig viden til forskel fra næsten alle andre behandlingsmetoder, der er taget i brug, sagde programleder Tine Egelund fra Socialforskningsinstituttet dengang.

- Campbell-reviewet, som er baseret på alle de bedste undersøgelser, viser så nu, at MST faktisk ikke har bedre effekter end andre behandlingsformer.

Afvent nye studier

Og Tine Egelunds skepsis over for dokumentationen af behandlingens effekt er ikke blevet fjernet af den nye evaluering. Hun peger blandt andet på, at der ikke er nogen kontrolgruppe i den nye evaluering, og at deltagerne ikke er udvalgt ved lodtrækning.

I Sverige har man - ifølge Tine Egelund - også for nylig afsluttet en evaluering af den multisystemiske terapis effekter, og den viste, at man efter seks måneder ikke havde bedre resultater med de unge, der havde været i behandling med MST, end med kontrolgruppen.

Og her valgte den svenske socialstyrelse at gøre det modsatte af, hvad man vil gøre i Danmark. Den anbefalede nemlig, at kommunerne indtil videre ikke gik i gang med at bruge terapiformen. Og Tine Egelund mener da heller ikke, at den nye evaluering giver et mere solidt grundlag at stå på end det, der allerede forelå.

- Set med forskerøjne ville jeg afvente, at opdateringen af Campbell-reviewet, som er i gang i øjeblikket, og som inddrager nye studier, som har tilstrækkelig kvalitet, bliver færdig, siger hun.

Birte Rosendal erkender da også, at det ville være godt, hvis evalueringerne af MST med tiden kunne leve op til de strengeste videnskabelige krav, men hun peger samtidig på, at MST's virkninger faktisk dokumenteres langt bedre, end det som regel er tilfældet med andre behandlingsformer. Det sker blandt andet ved, at familien bliver ringet op en gang om måneden i en opfølgningsperiode og skal besvare en fast række spørgsmål.

- Vi får faktisk at vide, hvordan familierne selv føler, at det går, og sammenholdt med mange andre tiltag er det faktisk rigtig godt, siger hun.
  • fyens.dk