Mænd i strækmarch og en paramilitær garde er blevet en del af billedet i Østeuropa, hvor konfrontationen med Anden Verdenskrigs uhyggelige arv paradoksalt nok har lokket tilhængere til de nynazistiske og fascistiske grupperinger
Provokationen var til at få øje på, da en gruppe nynazister i november sidste år forsøgte at få lov til at demonstrere i Tjekkiets hovedstad, Prag.

Ganske vist skulle anledningen være en protest over landets deltagelse i Irakkrigen, men bag det ønske lå der åbenlyst andre motiver.

De unge nynazister ønskede nemlig at demonstrere, mens de gik gennem Prags jødiske Josefov-kvarter. Datoen var heller ikke tilfældig. Det var den 10. november - årsdagen for Krystalnatten i 1938, hvor afbrænding og smadring af et stort antal jødiske butikker, synagoger og kirkegårde i Tyskland blev indledningen på udryddelsen af jøderne.

De højreradikale tjekker forsøgte at gennemføre demonstrationen trods myndighedernes forbud, men det lykkedes dem ikke.

Episoden har dog ikke dæmpet deres trang til at marchere, og de har annonceret flere marcher i byen Plzen, blandt andet i forbindelse med årsdagen for den første deportation af jøder i midten af januar. Det var også i januar, at en ung anti-fascist blev dræbt af en nynazist, da de kom i klammeri.

Men Tjekkiet er ikke det eneste land i den tidligere østblok, hvor nynazister og andre højreradikale og ultranationalistiske grupperinger enten råber højere og højere eller slår hårdere og hårdere. For nylig mødte 60.000 mennesker op for at høre en koncert med en kontroversiel kroatisk sanger, som er berygtet for sin sympati med landets pro-nazistiske regime under Anden Verdenskrig.

I Rusland anslås det ifølge det tyske nyhedsbureau DPA, at der er omkring 70.000 skinheads, og ifølge organisationen Sova Centre, som registrerer forbrydelser med racistiske motiver, er der sket en stigning i de senere år.

I alt blev der ifølge organisationen begået mindst 68 racistiske drab i Rusland sidste år.

I Ungarn har det vakt opmærksomhed, at det lille højreekstreme parti Jobbik har fået en udspringer i form af den såkaldte paramilitære Magyar Garda - Den Ungarske Garde - som premierminister Ferenc Gyurcsany har kaldt Ungarns skam. Garden har ifølge eget udsagn til formål at gennemføre et virkeligt regimeskifte. Den bestod, da den blev grundlagt, kun af 56 medlemmer, men har planer om at rekruttere 2000 flere. Medlemmerne optræder i sorte uniformer, de har især markeret sig med hårde udsagn om roma-befolkningen, og kritikere har været hurtige til at påpege, at medlemmernes armbind minder betænkeligt meget om dem, der blev brugt af det nazistisk støttede Pilekorsparti, som havde regeringsmagten i landet i 1944 og var ansvarlig for drabet på flere hundrede tusinder jøder.

Manglede genopdragelse

De højreradikale grupperinger i Østeuropa er ikke et nyt fænomen, de har eksisteret siden murens fald.

- Det bekræfter den gamle teori om, at nazisme og fascisme opstår som følge af økonomisk krise og omvæltninger, siger historiker Uffe Østergaard.

Han er professor i europæisk historie ved Handelshøjskolen i København og desuden tilknyttet Dansk Institut for Internationale Studiers afdeling for holocaust og folkedrabsstudier.

Også René Karpantschof, der er ansat ved Sociologisk Institut ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet har forsket i højreekstremisme, mener, at murens fald har spillet en rolle.

- Da det gamle styre i Østeuropa brød sammen, blev der vendt op og ned på det politiske liv. Græsrodsbevægelser og andre sociale bevægelser blev mulige, og noget af det, der blev en del af det billede, var højreradikale og racistiske bevægelser, som har formået at opfange en del af den utilfredshed, der fulgte med omvæltningerne. Og de har også haft lettere spil, fordi opgøret med kommunismen betød, at der ikke var en venstreorienteret opposition, siger han.

Ifølge Uffe Østergaard er de unge østeuropæiske nazister og fascister da også rekrutteret fra den samme underklasse som deres vestlige modstykker.

- Det er karseklippede, tatoverede, unge mænd, der ikke finder sig godt til rette med de ændringer, som moderniteten har medført. Og det er ikke blevet bedre af, at en stor del af den produktion, der i 1990'erne blev flyttet til Østeuropa, siden er rykket videre. Så står de der med deres muskler og kan ikke bruges til noget som helst.

Antisemitisme uden jøder

Uffe Østergaard peger desuden på, at der har manglet et opgør med fortiden.

- De østeuropæiske lande havde ikke været gennem den samme genopdragelse som Vesttyskland. Som kommunister var de pr. definition anti-fascister, og derfor har man ikke taget opgøret med fortiden, forklarer han.

Og der har været meget at tage fat på, for mange af de tidligere østbloklande har en grum historie, når det gælder jødeudryddelserne under Anden Verdenskrig, og antallet af jøder er i dag meget lille.

Den genopdragelse er der siden blevet taget fat på. En international Holocaust-taskforce, som Uffe Østergaard selv har været en del af, har arbejdet i landene, og det kan på paradoksal vis have været med til at kanalisere nogle menneskers sociale frustration og utilfredshed over i de højreradikale bevægelser.

- Antisemitisme uden jøder er jo et barokt og besynderligt fænomen, men ved at tvinge landene til at forholde sig til deres fortid har man bragt tingene frem i lyset, og det har formentlig betydet, at nogle dels har reageret mod den proces, dels har konstateret, at det er et område, hvor det er muligt at få masser af opmærksomhed, siger han.

Bekymrende udvikling

Om de højreradikale kræfter i Østeuropa bliver flere, blot råber højere eller simpelthen får mere mediedækning, er ifølge historiker Uffe Østergaard vanskeligt at vurdere. Alligevel er han dog mest tilbøjelig til ikke at se dem som en truende, ny højreradikal eller nynazistisk bølge.

- De er vanvittigt ubehagelige, men vi har set de samme bevægelser i Vesteuropa. De kommer og går, men så længe de er isolerede grupperinger, som ikke er knyttet til et parti, der har en reel chance for at få politisk indflydelse, falder de som regel fra hinanden igen, siger han.

Derfor mener han også, at det er en dårlig idé, hvis landene griber til egentlige forbud mod bevægelserne. Snarere skal man forsøge at gøre som i Tjekkiet, hvor man har lavet en kampagne med tv-spots, der lægger sig tæt op ad et tv-program, som handler om kæledyr uden hjem og gør voldsomt grin med nynazisterne ved at fremstille dem som mildt sagt ubegavede væsener, der har brug for kærlig pleje.

- Humor kan være et godt våben. Og selv om mine jødiske venner ikke kan lide, at jeg siger det, så viser erfaringerne, at det nok er bedre at gøre som i Danmark, hvor man lader nynazisterne komme frem med deres holdninger, end at gøre som i Sverige og Tyskland, hvor man har forbudt dem, siger Uffe Østergaard.

I et enkelt land er der dog grund til at se med mere alvor på situationen.

- I Bulgarien, hvor alt stort set går den forkerte vej i øjeblikket, findes der et stort regulært nationalfascistisk parti, som er repræsenteret i EU-Parlamentet og dermed også har fået adgang til økonomisk støtte. Det er en meget bekymrende udvikling, siger han.
  • fyens.dk