Mediekriger uden fortrydelse fylder 70

Jørgen Ejbøl fylder 21. februar 70 år. (Arkivfoto) Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Mediekriger uden fortrydelse fylder 70

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Han er blevet kaldt mediekriger, pansergeneral, Bøllebob eller bare bøllen.

Det smager af konflikt, og ét er sikkert: Jørgen Ejbøl er de danske dagblades mest magtfulde og kontroversielle person gennem de seneste tre årtier.

Torsdag den 21. februar fylder han 70 år.

Nordsjællænderen Jørgen Ejbøl blev uddannet på Aalborg Stiftstidende, og over job på Fyns Amts Avis og Dagbladet i Ringsted kom han i 1984 til Weekendavisen og dermed Berlingske-koncernen.

Rygtet om den dygtige og ikke mindst direkte chef var løbet i forvejen, og op gennem 1980'erne løste han chefopgaver på både Billed Bladet, B.T. og Berlingske Tidende.

I 1991 blev Ejbøl sendt vestpå for at rette op på fusionsavisen JydskeVestkysten, som Berlingske var medejer af.

Det klarede han også, men kun godt to år efter lod han sig lokke til Morgenavisen Jyllands-Posten og dermed over til fjenden i det danske avislandskab.

Jyllands-Posten var dengang i krise både på indre og ydre linjer. Der var uro blandt medarbejderne, ikke mange penge i kassen, og den store Berlingske-koncern pressede på på flere fronter.

Den ny chefredaktør og administrerende direktør måtte gøre noget, og det bedste forsvar er som bekendt et angreb - gerne ind midt i fjendeland.

Jyllands-Posten opslog hovedkvarter på Kongens Nytorv midt i hovedstaden, ansatte buler af medarbejdere og lavede københavnertillæg på jagt efter Berlingskes læsere og annoncekroner.

Og resten er historie. Jyllands-Posten blev landsdækkende, Danmarks største avis og fik udbygget sit internationale perspektiv.

Undervejs var der sonderinger om en fusion med Berlingske, men i stedet tonede en overraskende fusion frem i 2003.

Jørgen Ejbøl havde fundet sammen med Politikens administrerende direktør, Lars Henrik Munch, og de tos lange traveture på Vrads Hede i Midtjylland førte til JP/Politikens Hus.

Her var Ejbøl formand for bestyrelsen fra begyndelsen, hvor de tre vidt forskellige dagblade skulle finde deres plads i fusionen.

I den periode var der også hele Muhammed-krisen og efterspillet at forholde sig til.

Siden 2014 har Ejbøl været formand for Jyllands-Postens Fond - en af fondene bag fusionen, så Bøllebob øver fortsat sin indflydelse i koncernen og omegn.

Jørgen Ejbøl betegnes som en meget sammensat person. Mange beundrer ham, mange hader ham. Mange har fået stor hjælp af ham, og andre har slået sig voldsomt på ham.

Selv er han bevidst om, at det har sin pris, når der hele tiden skal træffes beslutninger, der kan få betydning for andre.

Men i et markant afsnit af bogen "Pansergeneralen", som Kirsten Jacobsen har skrevet om Ejbøls liv og karriere, tager han skarpt afstand fra fortrydelse, som han mener, fanden har skabt. Han medgiver, at der kan være ting, man gerne ville have gjort anderledes.

- Men fortrydelsen skaber en ubalance i éns liv og så store problemer, at man mister selvtillid og troen på éns egen vurderingsevne, siger Ejbøl i bogen.

Jørgen Ejbøl har ikke selv fået børn, men gennem tre forhold har han et antal papbørn og papbørnebørn, som han alle betragter som sine egne, og som han vil gå gennem ild og vand for.

Og ikke mindst de sidste har fri bane i samværet. Han kan bare ikke sige nej, kan man læse i "Pansergeneralen". Og så kan det ende med, at Zoé og morfar laver lasagne med M & M's-chokoladeknapper.

Ejbøl har siden 1999 været gift med tidligere gymnasierektor Marianne Abrahamsen. /ritzau

Mediekriger uden fortrydelse fylder 70

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce