Britta Christensen, der søndag den 15. april fylder 70 år, var en af de stærke socialdemokratiske borgmestre på Københavns Vestegn, som i 1990'erne udgjorde en magtfuld fløj i partiet i debatten om indvandrere.
Som bydronning i Hvidovre 1993-2007 var hun med til at sætte fokus på integrationsproblemerne. Britta Christensen rejste kravet om, at flygtninge skulle fordeles mere retfærdigt i landets kommuner.
Vestegnskommunerne sloges med ghetto-problemer og havde store sociale udgifter som følge af den store andel af indvandrere.
Spørgsmålet skabte alvorlige brudflader i Socialdemokratiet. Britta Christensen blev sammen med borgmestrene fra Brøndby, Kjeld Rasmussen, og Ishøjs Per Madsen ofte tilskrevet mindre ædle motiver, især af fløjen omkring Svend Auken.
- Jeg synes, at jeg nogle gange er blevet tillagt nogle holdninger, som egentlig ligger uden for mit menneskesyn, sagde hun i 2010 til Hvidovre Avis.
Ledende socialdemokrater har siden offentligt givet borgmestrene fra Vestegnen ret.
Britta Christensen blev uddannet pædagog i 1985. Året efter blev hun valgt ind i kommunalbestyrelsen. I 1993 kunne hun sætte sig i borgmesterstolen, og de næste 14 år tegnede hun Hvidovre, i perioder med absolut flertal i byrådet.
Hun blev dog rost af politiske modstandere for, trods sit flertal, at søge brede forlig.
Britta Christensen var drivende kraft bag et omfattende kvartersløft af Avedøre Stationsby.
Det var også i hendes periode, kommunen købte Avedørelejren af Forsvarsministeriet. Området blev udnyttet til boligbyggeri og etablering af filmbyen, hvor selskabet Zentropa i dag holder til.
Det var problemer med helbredet og stress, som i 2007 tvang borgmesteren til at forlade sin post i utide.
Siden har hun blandt andet passet familien og det amatørmaleri, hun har dyrket i en årrække. (Ritzau)
