Fødselsdag 90
Det var svært for utilfredse kunder at komme ned til Gærup Smedje for at klage over regning og udført arbejde.

Her skulle de nemlig henvende sig til smedens kone, Karen Rasmussen, og hendes store smil og snak tog brodden af mange brokkerier.

I dag fylder Karen Rasmussen 90 år i sin hyggelige lejlighed på Lykkemarken 10 i Korinth ved Faaborg. Her flyttede hun ind for to år siden med smilet og det glade sind som vigtigste dele af møblementet.

Karen Rasmussen blev født som yngst af 11 søskende, seks drenge og fem piger, i en bygning nær Egeskov Gods, hvor hendes far var overfodermester på avlsgården.

Hun blev indskrevet i skolen nær sit hjem, men flyttede senere til Kværndrup. Det blev kun til seks års skolegang for Karen, som efterfølgende kom ud at tjene, bl.a. på inspektørgården ved Egeskov.

Hendes forældre satte dog pris på, at deres børn skulle lære noget, så Karen Rasmussen kom på Ubberup Højskole på Sjælland, og her besluttede hun sig for at blive sygeplejerske.

Uddannelsen afsluttede hun på Faaborg Sygehus i 1943, og giftede sig samme år smedemester Svend Rasmussen. De var mødtes på sygehuset, og flyttede samme år ind i huset ved smedjen i Gærup.

Alt dette foregik under den tyske besættelse, og Karen Rasmussen blev som sygeplejerske tilknyttet Civilforsvaret, hvor hun var leder af en gruppe kvinder, som skulle hjælpe eventuelle sårede frihedskæmpere, inden tyskerne fik fat i dem.

Heldigvis blev der ikke brug for Karens gruppe, men de holdt jævnligt møder og øvelser på Spejderskolen i Korinth, hvor de frivillige blev transporteret hen af Karen, som havde erhvervet sig kørekort som en af de første kvinder i området.

I 1979 blev hun enke, men forinden havde hendes yngste søn, Børge, overtaget Gærup Smedje, og ham hjalp hun trofast gennem mange år som levende telefonsvarer, og som den, der modtog og udleverede varer. For to år siden blev den gamle smedje i Gærup solgt, da sønnen flyttede sine aktiviteter til Hågerup.

Samtidig fik Karen Rasmussen lejlighed i Lykkemarken i Korinth, og her trives hun godt, mens hun glæder sig over de gode naboer, og håber ellers på snart at få nyt høreapparat. Hørelsen er ikke, hvad den har været, men til gengæld er smilet og lysten til en god snak helt intakt.
  • Fyens Stiftstidende