Den viljefaste FN-chef med blød stemme fylder 80

(ARKIV) U.N.-Arab League mediator Kofi Annan addresses a news conference at the United Nations in Geneva August 2, 2012. Tidl. FN-generalsekretær Kofi Annan fylder 80 år søndag den 8. april 2018.. (Foto: DENIS BALIBOUSE/Ritzau Scanpix)

Den viljefaste FN-chef med blød stemme fylder 80

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kofi Annan fylder 80 år søndag den 8. april.

Håb er muligvis det ord, som bedst sammenfatter de store forventninger til Kofi Annan, da han i 1997 tiltrådte som FN's syvende generalsekretær.

Håb om reformer af det tunge, ineffektive og handlingslammede FN. Håb om en mere fredelig verden og en global indsats mod sult, sygdom og krænkelse af menneskerettigheder.

Annan har arbejdet næsten hele sit voksenliv i FN-systemet og blev den første sorte afrikanske leder for organisationen.

Det kan diskuteres, i hvilket omfang Annan i sine 10 år som FN-chef indfriede forventningerne. Han forlod embedet i 2006 med både sejre og pletter på cv'et.

Den beskedne, høflige og slebne diplomat med den dæmpede og velmodulerede stemmeføring er født i det britisk styrede Guldkysten (Ghana) i Vestafrika som søn af guvernøren i Ashanti-provinsen.

Annan er særdeles veluddannet med akademiske grader fra prestigefyldte universiteter i Ghana, Schweiz og USA. I 1962 blev han ansat i Verdenssundhedsorganisationen WHO og steg herfra hastigt i graderne.

1993-1996 var han vicegeneralsekretær og havde ansvar for FN's fredsbevarende operationer, en vanskelig post, som senere kom til at koste ham dyrt i anseelse.

Valget af Kofi Annan til generalsekretær var usædvanligt, fordi han efterfulgte en anden afrikaner, egypteren Boutros Boutros-Ghali. Det var derfor efter gængs FN-praksis et andet kontinent end Afrika, der stod for tur til at indtage FN-hovedkvarteret i New York.

Usædvanligt var det også, at Kofi Annan i 2001 blev genvalgt til en ny femårsperiode i spidsen for FN, hvilket antyder hans popularitet. Samme år modtog FN og han Nobels fredspris.

Annan kunne notere sig en del sejre - større respekt for menneskerettigheder, opstilling af de såkaldte millennium-mål for udvikling, kamp mod sygdomme som aids og malaria. Hertil vellykkede FN-interventioner i en række konflikter.

Til Washingtons tilfredshed lykkedes det også i et vist omfang Annan at få trimmet det overvægtige FN og nedlægge 1000 stillinger, og USA - FN's største donor - begyndte omsider at betale sine indefrosne bidrag.

Men iagttagere peger på, at første og anden periode af hans tid som FN-chef var som nat og dag.

Kofi Annan blev i senere rapporter stærkt kritiseret for passivitet under folkemordet i Rwanda i 1994 med 800.000 dræbte og massakren i Srebrenica året efter, mens han var koordinator for FN's fredsbevarende styrker.

Han fik også kritik for svigt i tilsynet med det skandalefyldte mad-for-olie-program i Irak. Men Annan har ikke været bleg for at erkende fejl og udtrykke sin anger. (Ritzau)

Den viljefaste FN-chef med blød stemme fylder 80

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce