Bachmanns meritter

Stiften Golf Cup på dag 1. Hans Ole Bachmann på Lille Bane. Foto: Jørgen Hansen
Foto: Jørgen Hansen

Bachmanns meritter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fødselsdag 75

Der findes avisartikler, som - trods en anseelig længde - rummer så mange kvaliteter, at man ærgrer sig, når de holder op.

Sådanne artikler har Hans Ole Bachmann skrevet mange af, først på Fyns Venstreblad, siden på Fyns Tidende og sidst på Fyens Stiftstidende, der blev hans avis i en lang og for læserne lykkelig årrække fra 1963.

En god del af tiden dog i den redigerende rolle - det var dengang, de dygtigste skribenter altid skulle udnævnes til redaktionssekretærer - men altid med skrivende afstikkere, der oftest tog udgangspunkt i den natur, som har været Bach­manns hjemmebane, siden han var dreng. Læste man hans artikler, var det som at være derude selv, og interesserede man sig ikke for naturen, læste man dem alligevel - alene på grund af sproget, som Bach­mann gav vinger og liv.

I morgen fylder Hans Ole Bach­mann 75 år, stadig med kærligheden til naturen i behold, men uheldigt nok for os andre nu uden lyst til at beskrive den. Jeg har skrevet nok i min tid, siger han selv - og det må man jo tage ad notam, skønt der dermed også er lukket for strømmen af grinagtige bagsideberetninger om fødselarens velkendte evne til altid at komme galt af sted og alligevel slippe levende derfra.

Som senest, da stigen forsvandt, mens han var ved at beskære et træ, hvorfra han efter en god stund måtte lade sig falde. Det dinglende ophold i træet kostede nogle strakte ledbånd, og Bachmann måtte derfor spille sommerens Stiften Golf Cup med slaskearm, som han sagde.

Men det var nu en historie af de blidere; andre er mere dramatiske, og hvis redaktionen af Odensebogen savner stof til den næste udgave, er Bachmanns meritter så absolut en mulighed. Men et enkelt kapitel kan de ikke være på.

Og ej heller kan de være i det lille hul, der var tilbage på den avisforside, som Bach­mann i 70’erne skulle redigere en lørdag morgen efter den årlige personalefest, og som han klogeligt havde forberedt dagen i forvejen. Kun en enkelt artikel manglede, og da en utilfreds kollega på forespørgsel fik at vide, at den nyhed, han havde afleveret en uge forinden, stadig stod utrykt i sats i sætteriet, vågnede Bachmann, der var døset hen ved skrivebordet, og spurgte: Den dér gamle nyhed, er den tospaltet? Jo, det var den tilfældigvis. Den tager jeg, bekendtgjorde Bach­mann, hvorefter forsiden kunne lukkes - og slummeren fortsættes ...

Bachmanns meritter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce