Det kan godt være, at det ikke helt føles sådan oven på en dyr jul, en nytårsfest der kostede i overkanten af det planlagte og et januarudsalg, som lige har trukket de sidste lapper op ad pungen, men vi danskere har godt styr på privatøkonomien, og 2018 bliver et år, hvor vi har endnu flere penge at gøre godt med end sidste år.

Når vi kigger på danskere i job, er de privatøkonomiske udsigter særligt lyse. I øjeblikket stiger lønningerne med cirka 2,25 procent om året. Det er sådan set ikke en specielt høj lønvækst sammenlignet med tidligere højkonjunkturer, men lønvæksten er alligevel betydeligt højere end prisstigningerne på det, som vi køber. Trods globalt opsving er prisstigningerne i både USA, Europa og Danmark nemlig meget lave. I Danmark holdes prisstigningerne endda ekstraordinært nede af, at afgifterne på biler og en række grænsehandelsfølsomme varer bliver sat ned i disse år. De lave prisstigninger sikrer, at vi danskere får meget for vores lønkroner.

Tager vi udgangspunkt i en almindelig familie med to voksne og to børn, stiger lønindkomsten i øjeblikket med i omegnen af 10.000 kroner om året. Prisstigningerne æder cirka 5.500-6.000 kroner - og så er der altså reelt råd til at øge forbruget med 4.000-4.500 kroner på årsbasis.

Men det er ikke alene stigende realløn, som gør 2018 til et godt privatøkonomisk år. De lave renter hjælper også - i hvert fald, hvis man har en boliggæld af en vis størrelse, hvilket mange af os jo har. Renterne sætter i disse år bundrekord. Det har mange af os benyttet til at omlægge vores lån, hvorfor vi sparer på den månedlige ydelse. Det kan også mærkes i vores privatøkonomi.

Indtil videre er det ikke lykkedes politikerne at blive enige om en skattereform, hvilket jo ellers var højt på dagsordenen op til jul. Om det lykkes over de kommende måneder, skal jeg ikke gøre mig klog på, men til trods for, at der ikke er gennemført reformer, er der alligevel nogle små ændringer i skattesystemet som følge af tidligere reformer, som også vil kunne mærkes i mange familier. Blandt andet øges grænsen for betaling af topskat med knap 20.000 kroner. Dertil kommer, at det maksimale beskæftigelsesfradrag hæves fra 30.000 kroner til 33.300 kroner. Der er ikke tale om store ændringer, men det er dog alligevel med til at understøtte billedet af, at vi danskere går et godt 2018 i møde på den privatøkonomiske front.

Udover at reallønningerne stiger, renterne er rekordlave og skatten sænkes en smule, så stiger beskæftigelsen også ganske meget i øjeblikket. Over det seneste år har yderligere knap 50.000 danskere fundet et job, og i disse uger sætter beskæftigelsen sandsynligvis rekord. At få et job gør naturligvis også en stor forskel for privatøkonomien.

Når man dertil lægger, at værdien af vores boliger stiger, og aktiekurserne heller ikke klarer sig så dårligt endda, er der grund til at finde det privatøkonomiske smil frem.

Er der slet ikke noget, som kan afspore den økonomiske fremgang, kunne man så spørge.

Naturligvis er der det. I øjeblikket stiger olieprisen, og den er nu nået op i underkanten af 68 dollar tønden. De stigende oliepriser har også sendt benzinpriserne op, selvom effekten er blevet dæmpet af en faldende dollarkurs. Stiger olieprisen yderligere, så kan det da godt være med til at presse vores budgetter.

Dertil kommer, at renterne også meget vel kan komme til at stige i løbet af i år, det vil dog først for alvor påvirke budgetterne næste år.

Faldende aktiekurser kan heller ikke udelukkes, men da vi danskere kun i begrænset omfang investerer frie midler i aktier, så skal der et ret stort aktiekurs fald til, for at det får umiddelbar effekt på vores privatøkonomi. Med andre ord ser 2018 ud til at blive et ret godt år rent privatøkonomisk. Men bare roligt, finanskrisen var ikke den sidste økonomiske krise i vores liv, så før eller siden skal det nok gå galt igen, men næppe i år.

  • fyens.dk