Økonomi

Den søde og dyre juletid nærmer sig. Julen er en tid, hvor mange af os har en masse traditioner, som vi følger, og det gælder bestemt også julemaden. Med julen er det således for hovedparten af os tid til at gå ombord i flæskesteg, and, gås, rødkål, brune kartofler og hvad man nu ellers lyster for så at runde det hele af med en omgang ris a la mande med tilhørende mandelgave.

Kære svigermor: Allerede næste år er der lidt flere penge til mandelgaven!

 

Ris a la mande er ifølge wikipedia en tradition, som man kan spore mere end 100 år tilbage. Traditionen er, modsat hvad man måske skulle tro, ikke spor fransk, de har aldrig hørt om noget så skørt på de kanter, men det lyder måske lidt finere, når man opfinder et fransk navn til lejligheden.

Traditionen med ris a la mande fik særligt luft under vingerne under anden verdenskrig. I en tid, hvor det var svært at skaffe ris, var ris a la mande en måde at strække risengrøden på med flødeskum eller et erstatningsprodukt. Mandlen er som bekendt en afgørende ingrediens i ris a la manden, heraf navnet, som jo bare betyder ris med mandel.

Under anden verdenskrig var det også svært at få mandler, og man måtte finde på kreative måder at erstatte den på. Sådan er det trods alt ikke længere - men rent økonomisk har der været god grund til at spare på mandlerne de seneste mange år. Mandler er nemlig dyre - rigtigt dyre.

De høje priser på mandler skyldes ikke mindst det besynderlige faktum, at vi siden 1922 har haft en særlig afgift på nødder, herunder mandler. Afgiften giver ikke voldsomt mange penge i statskassen. Selvom cirka 200 mio. kroner da er en del, så er det kun 0,02 procent af de offentlige indtægter. Så der er statsfinansielt ikke rigtigt nogen grund til at opkræve nøddeafgiften, men når afgifter først er indført, kan det være meget svære at komme af med dem igen.

En af grundene til, at nøddeafgiften ikke har haft et særligt stort provenu er, at mange af os tager syd for grænsen for at købe mandler og andre nødder. For i Tyskland, eller for den sags skyld i hvilket som helst andet land, har der aldrig været en afgift på nødder. Afgiften på mandler er på cirka 30 kroner pr. kg - men paradoksalt nok, så afhænger den blandt andet af, om mandlerne er smuttede eller ej. Afgiften er knap 35 kroner for et kg smuttede mandler og cirka 30 kroner for ikke-smuttede mandler.

Nøddeafgiften har været til stor gene for os forbrugere, da opkrævningen af afgiften har været så administrativt besværlig, at mange varer ikke alene er blevet dyrere som følge af selve afgiften, men også fordi, at der har været en række omkostninger for butikker og engrosvirksomheder i forbindelse med beregningen af afgiften.

Det er derfor glædeligt, at regeringen for et par uger siden indgik et forlig med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om en såkaldt erhvervspakke, hvor nøddeafgiften afskaffes over de kommende år. Så selvom erhvervspakken endnu ikke er vedtaget, så tyder alt på, at nøddeafgiften ikke når at fejre 100-års fødselsdag, hvilket jeg bestemt ikke skal begræde.

Dermed er der ikke blot udsigt til, at vores ris a la mande bliver billigere, det gør naturligvis også valnødderne, hasselnødderne og hvad der nu ellers er i nøddeskålen på sofabordet. Så der er udsigt til en lidt billigere jul.

Julen i år bliver dog desværre ikke billigere på den konto, så hurtigt går det trods alt ikke. Men fra årsskiftet halveres nøddeafgiften, og i 2019 så afskaffes afgiften helt. Så allerede til næste år bliver julen en smule billigere - eller rettere kære svigermor: Allerede næste år er der lidt flere penge til mandelgaven, som jeg naturligvis har tænkt mig at rave til mig.

Så kære familie, I får ingen glæde af den lavere nøddeafgift i forbindelse med julen, jeg skummer fløden. Men vi får trods alt alle sammen glæde af den lavere afgift resten af året.

  • fyens.dk