Beskæftigelse

Beskæftigelsesministeriet fremhæver fire kommuner, der har knækket koden til at få borgere på langvarig forsørgelse i job eller uddannelse. - Andre bør tage ved lære, siger Troels Lund Poulsen (V).

Succesprojekter: Fra langvarig passiv forsørgelse til job eller uddannelse.

Det kan lyde som en helt grundlæggende kerneopgave for kommunerne, men historien viser, at den knude kan være genstridig at løsne.

Beskæftigelsesministeriet priser fire kommuner, der i helt særlig grad er lykkedes med at få kontanthjælpsmodtagere aktiveret - Silkeborg, Ballerup, Hjørring og Aabenraa.

Fra passiv til aktiv

Fire kommuner, Aabenraa, Silkeborg, Ballerup og Hjørring, roses af Beskæftigelsesministeriet for en helt særlig indsats med at få kontanthjælpsmodtagere i gang med job eller uddannelse.Flere konsulenter på jobcentrene, mentorordninger, tæt kontakt til lokale virksomheder og meget nøje fokus på forvaltningen af de investerede millioner har været med at til skabe en succes, der sender borgere på passiv forsørgelse i job eller uddannelse.

I Hjørring lyder investeringen i årene 2015-2019 på 158 mio. kr. - med et forventet provenu ved udgangen af 2019 på 154 mio. kr.

I Aabenraa er der lagt 68 mio. kr. i initiativet - her forventes et plus på 31 mio. kr. ved udgangen af 2021.

I Silkeborg er investeringen på 98 mio. Forventet plus: 122 mio. kr. ved udgangen af 2020.

I Ballerup er investeringen 48 mio. kr. Forventet plus på 36 mio. kr. ved udgangen af 2019.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

De investerede anseelige millionbeløb med start i enten 2015 eller 2016, og udover den menneskelige succeshistorie i at få borgere, bl.a. mange unge, ud i enten job eller uddannelse, skæpper initiativerne ret hurtigt - typisk i år to eller tre - i kommunekasserne.

Beregninger fra ministeriet på de fire kommuner viser bl.a., at Hjørring, der investerer i alt 158 mio. kr. i projektet, kan se frem til et plus på godt 150 mio. kr. ved udgangen af 2019.

I andre kommuner er investering og afkast mindre, men tendensen er den samme: Færre på forsørgelse og flere millioner i kassen.

- Hvor sikre er prognoserne?

- Der er intet, der tyder på, at tallene ikke holder. For 2016 er de sikre, og 17-tallene vurderes lavt sat, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til avisen Danmark.

Troels Lund Poulsen har besøgt de succesrige kommuner og forsøger at brede initiativet ud.

- Andre kommuner kan lære ekstremt meget. En hel kommune skal stå bag. Dér. hvor det rykker, er det fordi, en forvaltning og politikerne arbejder sammen. Ellers går det op i tomgang og bureaukrati, siger ministeren.

- Selvfølgelig er der forskel fra kommune til kommune, også i forhold til hvor meget man lægger i det, men udnyt de gode vinde på jobmarkedet. Vi står med mangel på arbejdskraft allerede i 2018. Vi er for dårlige til at fremhæve de gode eksempler. Alle kommuner vil helst opfinde deres egne modeller. Lad være med det. Smøg ærmerne op - der er ingen undskyldning, siger Troels Lund Poulsen.

- Investeringerne i indsatsen slår for alvor igennem i år to og år tre, og det er altså store tal, vi taler om. Hver eneste, der kommer i job, er ca. 200.000 kr. værd for samfundsøkonomien - for en kommune ca. 100.000 kr. pr. borger, lyder regnestykket fra Troels Lund Poulsen, der understreger, at der kan være udsving.

Langt foran planen

I Aabenraa Kommune tog et enigt byråd hul på projekt aktivering i 2015 - med start primo 16.

- Vi gav forvaltningen på arbejdsmarkedsområdet en pulje på 68 mio. kr., og så lavede de en plan med den målsætning, at vi skulle halvere antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere inden udgangen af 2018, og det tal har vi allerede mere end nået, forklarer borgmester Thomas Andresen (V).

Der skelnes mellem "aktivitetsparat" og "jobparat". I Aabenraa har fokus ligget på den første gruppe. Her er andre udfordringer end jobmangel at tumle med - overvægt, misbrug etc.

- Der blev ansat 14 jobkonsulenter yderligere, så den enkelte havde færre sager, og så har vi bl.a. indført en mentorordning, så den enkelte følges tæt. Det lyder klinisk at kalde det en investeringsstrategi, men sparede penge har det med at falde i andre huller i kommunekassen, så vi holder nøje øje med de 68 mio. kr. Vi har fra start fulgt 1008 cpr-numre, og 633 er i nu i job eller uddannelse, mens 375 stadig er i kontanthjælpsystemet, forklarer borgmesteren.

Menneskeligt aspekt

Han fremhæver det menneskelige aspekt i udviklingen. Den enkelte vil gerne være selvforsørgende - og en sideeffekt af den tætte indsats er, at der ikke bruges unødig tid på dem, der ikke kan udfylde et job.

Thomas Andresen fremhæver et cykelprojekt, bl.a. tidligere nøje beskrevet i JydskeVestkysten, hvor 19 unge trænede op til at cykle op ad Alpe d'Huez i sommer. Af de 19 er de 10 nu i job, syv er i uddannelse, og de sidste to er på vej.

- Hvor havde I stået, hvis I ikke havde investeret?

- Vi har netop tjekket, om vi havde gode resultater, fordi vi var inde i en højkonjunktur, men vores fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere er betydeligt større end i andre kommuner, siger borgmesteren.

- Vi tyvstjal ideen fra Thisted, hvor man tidligere har haft samme gode effekt. Vi vil gerne ud over rampen og fortælle andre om det, siger Thomas Andresen, der hylder princippet "steal with pride" - stjæl med stolthed - når det kommer til succesrige projekter.

Thomas Andresen fremhæver, at der er enighed om initiativet hele vejen rundt. Kontakten til de lokale virksomheder er god, og der er skabt glæde og selvforståelse i jobcentrene. 

- Ansatte på arbejdsmarkedsområdet kan godt føle sig udsatte pga. mange negative historier, så det er en vigtig fælles succes.

Borgmesteren fremhæver, at der som et sideinitiativ er gjort en indsats for at bringe flygtninge og indvandrere. Målet var, at 50 pct. af dem, der er kommet siden 2013, skulle være selvforsørgende inden for tre år. Kommunen er allerede nu på 61 pct.

  • fyens.dk