Dansen om Messerschmidt


Dansen om Messerschmidt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske Morten Messerschmidt og franske Marine Le Pen står godt op til næste års EU-valg. Det presser de andre partier

- Du vil bare have alle fordelene ved EU.

- Ja. Jeg tænker på, hvad der er bedst for danskerne.

Det hænder, at få ord kan sige næsten det hele. Et eksempel er dette lille replikskifte, som finder sted på 4. sal i Spaak-bygningen i EU-Parlamentet i Bruxelles. Det er to diamentralt forskellige måder at se EU-samarbejdet på: Enten som et politisk fællesskab, hvor Danmark skal være med helt inde i kernen, eller som et fællesskab, hvor Danmark kan tage det, vi vil have, og lade resten ligge.

Ordene falder i en samtale mellem Socialdemokraternes Dan Jørgensen og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. Parret er kendt fra DR2 og Radio 24syv, hvor det i dag så mage makkerpar giver EU-debatten kød og blod.

De to er, som de siger, uenige om det meste, men de kan lide hinanden, og de kan bruge hinanden.

Nu er de ved at gøre klar til folkeafstemningen om EU's patentdomstol samtidig med EU-Parlamentsvalget til maj næste år. Udløst af DF, som ikke føler, at regeringen har lyttet til dem. Mens regeringen på sin side mener, at DF bevidst ikke har villet lytte til signaler og invitationer. Desuden mener regeringen, at DF har forsøgt at handle med folkeafstemningen - kunne de få politiske resultater på for eksempel social dumping, ville de ikke være så afvisende over for patentdomstolen.

Det ser Morten Messerschmidt ingen problemer i og kigger over på Dan Jørgensen:

- Du er jo ideolog. Verden skal passe ind i dit socialdemokratiske syn, mens jeg kigger ud ad vinduet og ser, hvad der gavner danskerne. Det er snusfornuft, siger Morten Messer- schmidt.

Den hopper Dan Jørgensen selvsagt ikke på.

- Og så, om et år, vil I arbejde for et ja? Det, I vi have, er en fribillet, men de udstedes altså ikke.

For DF er folkeafstemningen om patentdomstolen et lille guldæg i kurven. Partiet er ikke voldsomt ideologisk i forhold til patentdomstolen, men vil ikke give regeringen og de øvrige ja-partier et gratis ja. Og da slet ikke op til et parlamentsvalg.

Skulle DF her gå hånd i hånd med ja-partierne, ville partiets EU-skeptiske linje have svære kår. Så er nej meget nemmere, og det vil samtidig give DF mulighed for at trække paralleller tilbage til nej'et ved euro-afstemningen i 2000, som DF stadig regner som en af sine største sejre.

Snusfornuftig linje

DF har svinget meget i sin europapolitik. Altid som skeptiker, i perioder som ærke-modstander, og partiet har flirtet med tanken om at foreslå Danmark helt meldt ud af EU.

I dag er det den snusfornuftige linje, der har sejret: "Vent og se, hvad der sker, så kan vi altid sige ja senere."

Det presser de andre partier til at slå på den "ansvarlige" linje, at man er med i fællesskabet, og at det netop ikke er et tag-selv-bord, som Dan Jørgensen prøver at overbevise Morten Messerschmidt om.

De argumenter går fint i det radikale segment, men har det noget sværere i den EU-skeptiske del af for eksempel S, og her plejer DF jo at være god til at hente stemmer.

Det ved Messerschmidt godt, så han er såmænd så tilfreds med tanken om tag-selv-bordet.

Det ligger godt for ham op til parlaments-valget, som så småt er begyndt at fylde på dagsordenen i EU-hovedkvarteret. 2014 er det store valgår. Ud over EU-Parlamentet skal der også vælges ny kommission, ny præsident og ny udenrigsminister.

Den sidste, der skal vælges næste år, er EU-præsidenten. Den nuværende, Hermann Van Rompuy, genopstiller ikke, og hans efterfølger skal medlemslandenes regeringer udpege i løbet af efteråret.

De mange valg vil påvirke arbejdet i Bruxelles det kommende år. Dels vil en masse navne komme i spil, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har været nævnt på højt niveau, og NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen er også et navn, der høres i korridorerne. På det politiske plan vurderer diplomater, at valgene vil fremskynde en del sager, fordi politikere på valg har brug for resultater. Og at andre, mere bøvlede sager, vil få lov til at overvintre endnu en sæson.

I det spil er den danske folkeafstemning om patentdomstol en forsvindende lille brik. Det er helt og aldeles op til Danmark selv, om vi vil være med eller ej.

Nu taler man vækst

Det fylder ikke på den europæiske dagsorden. Det gør væksten derimod.

I dag er EU en union, der er ved at kunne se vejen ud af krisen. Den er ikke overstået, men efter snart fem år med en dagsorden, hvor der stod krisehåndtering hen over alle punkterne, er situationen blevet bare lidt mere normal. For to år siden, lige før det danske formandskab, var det store spørgsmål i Bruxelles, om euroen ville overleve. Og om landene i især Sydeuropa kunne blive ved at være med, læs Grækenland, Spanien, Portugal og såmænd også Italien. De har stadig store økonomiske problemer, mens for eksempel Irland, som også hang gevaldigt i bremsen, er sluppet ud af de stramme EU-programmer.

Nu taler man vækst, altså fremskridt, på europæisk plan, ligesom man gør ude i medlemslandene.

Men der begynder også at være røster, der taler om at udvikle unionen. Efter årtier, hvor traktat har afløst traktat, hvor udvidelse har afløst udvidelse, har tanker om nye ikke-økonomiske tiltag været lukket land under den økonomiske krise. Men nu begynder de, altså tankerne, at røre på sig igen, og som så ofte før åbnes ballet fra Paris.

I et stort, eksklusivt interview i den belgiske avis Le Soir, som er omtalt i danske Politiken, løfter Frankrigs præsident Francois Hollande sløret for en række initiativer, som han og den tyske kansler Angela Merkel vil fremlægge, når tyskerne har overstået deres regeringsforhandlinger, som ventes afsluttet i november.

Stueren Le Pen

Hollande og Merkel vil have en regering i euro-landene, de vil have tættere skattesamarbejde, fælles finansskat, bedre internet og en forstærket indsats over for de unge, hvor arbejdsløsheden er enorm.

Hollande er presset på den hjemlige politiske bane af Front National, Jean Marie Le Pens gamle, højreradikale parti, som har undergået en forvandling, siden datteren, Marine Le Pen, tog over og rensede ud i faderens tvivlsomme bekendtskaber blandt højreekstremister, nynazister og dem, der i DF's barndom blev kaldt landsbytosser. Hollande frygter, at næste års parlamentsvalg vil give en kæmpesejr til Front Nationale, og han frygter også, at det nye EU-parlament vil få mange medlemmer, som i Hollandes øjne er "antieuropæere". Altså skeptikere eller direkte modstandere.

Hollande vil bremse den udvikling med yderligere integration.

Det er et klassisk EU-synspunkt og en genoplivning af den gamle fransk-tyske akse, som i store dele af EF/EU's historie har været den akse, der bestemte politikken. Den har været udfordret, men under krisen blev det igen Berlin og Paris, der var med til at sætte retningen.

Nu bliver den position udfordret seriøst fra Marine Le Pen, der som en anden Pia Kjærsgaard med dobbelt Thulesen Dahl-skrue har gjort det før så forhadte parti så "stuerent", at det kan blive en magtfaktor i et stadig mere magtfuldt EU-Parlament.

Derfor må Hollande forholde sig til Marine Le Pen.

Som Dan Jørgensen har måttet forholde sig til Morten Messerschmidt. Det startede allerede i 2009, hvor de førte valgkamp sammen. Jørgensen var ukendt, det var Messerschmidt ikke. Han er kontroversiel og trækker opmærksomhed, det så Dan Jørgensen og holdt sig til.

Ny makker

Begge fik noget ud af det: Messerschmidt kom ind i Parlamentet med det næsthøjeste antal danske stemmer nogensinde, kun overgået af Poul Nyrup Rasmussen (S) i 2004. Og Dan Jørgensen kom ind med fjerdehøjeste stemmetal, kun overgået af Nyrup, Messerschmidt og Poul Schlüter (K) i 1994.

Nu er Dan Jørgensens tid i EU-Parlamentet ovre, han vil i Folketinget.

Mens Messerschmidt fortsætter i EU-Parlamentet og allerede har tiltrukket sig en ny makker.

Få timer efter, at han har krydset klinger med Dan Jørgensen, kommer Morten Messerschmidt derfor gående med den radikale Morten Helveg Petersen. Helveg gik ud af Folketinget i 2009, men vil forsøge politisk comeback via EU-Parlamentet.

Og via Morten Messerschmidt.

Det er ham, offentlighedens lys skinner på.

Dansen om Messerschmidt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.