Magtsproget har været mændenes - og kvinder bliver aldrig mænd: Derfor skal vi ændre magtens sprog
Af: Margrethe Vestager, konkurrencekommissær, EU Kommissionen

I et samfund, der bygger på ligestilling kan vi borgere være som vi selv synes vi er - med selvfølgelig hensyntagen til andres ret til det samme. Kvinder og mænd er lige, men heldigvis ikke ens! Hver for sig er vi individer. Mennesker helt på hver vores måde. Det er både et privilegium og en livsbetingelse. Men vi er lige. VI har lige ret til at være her og vi fortjener samme respekt, uanset køn.

MeToo-bevægelsen handler om magt. MeToo's mange, mange modige kvinder, der fortæller om seksuelle krænkelser og misbrug, der kommer fra nogle mænds forståelse af magt som noget der giver dem ret til at krænke. Det er nu for enhver at se og for os alle sammen - både mænd og kvinder - at gøre op med. Der er forskel på overgreb og krænkelser, på flirt og chikane, men alligevel er Metoo en af de vigtigste kampagner, vi længe har set. For den rejser spørgsmålet om magt.

Alle de kvinder og mænd, der har været udsat for krænkelser (af mænd med magt), har oplevet en særlig opfattelse af magt. En opfattelse af, at magt skulle være noget som den, der kan krænke, ejer, og som giver ret til at gøre med andre mennesker, hvad de vil. Intet kunne være mere forkert. Med MeToo kræver vi vores lige ret til at være her. Med MeToo siger vi NEJ. Og med MeToo bryder vi den magt, mænd har truet sig til. Vi får mulighed for en mere åben forståelse for magt.

Endelig. Endelig tror verden på kvinderne. Ikke længere kan en voldtægtsmand sige, at "du kan ikke fortælle det til nogen, ingen vil tro dig og jeg vil ødelægge dig". Overgrebene handler om magt. Om at tro, at magt er noget man har eller ejer, fordi man er særlig. Særlig udvalgt. Har en særlig status, højt hævet over os andre - og med ret til at gøre ved andre hvad man vil. Det er magt, der er afhængighedsskabende. Det er magt, som vil have mere magt.

Der sidder måske en læser og tænker: Hvorfor skrive om det nu, hvorfor ikke bruge kvindernes internationale kampdag? Man det handler jo netop om, at vi skal ændre alle årets 365 dage. Vi vil leve i demokratiet som ligeværdige borgere. I sådan et samfund er magt et redskab, man låner. Og som skal leveres tilbage igen, når opgaven er løst. For magt er et redskab til at løse en opgave. Magt er hverken noget, du ejer, fordi du er særligt fantastisk eller hævet over andre. Udvalgt. Det betyder, at vi skal ændre sproget, så vi taler om at udøve magt. Ikke have magt.

Hvorfor? Jeg tror, at vores mentale model for magt afsløres i vores sprog: Kvinder skal sprænge glasloftet. Kvinder skal sparke døre ind. Kvinder skal overkomme barrierer. Metaforerne afslører, at kvinder skal trænge ind i magtens territorium. Et territorium hvor vi ikke hører til, hvor vi ikke er indfødte. Hvor vi er gæster, på tålt ophold. I Biblen minder Paulus os om, at kvinder skal tie i større forsamlinger.

Det er svært at integrere sig i magtens territorium. Og det er ikke fordi, at vi ikke prøver: Stemmetræning, så stemmen er dybere. Den kvindelige pendant til magtens tøj, jakkesættet. Kort hår eller opsat hår. Og der er næppe tal på de kvinder, der har gået til stemmetræning - som f.eks. Margaret Thatcher - for at få en dybere stemme. Altså en mere magtfuld stemme.

Den allerstørste udfordring, er, at uanset, hvad vi gør, bliver vi aldrig mænd af det. Aldrig indfødt i magtens territorium. Så magtens territorium må ændres. Fra at være et sted, der var for ganske få mænd (og langt, langt færre kvinder). Et sted, hvor de mænd, der kom til integrerede sig med de mænd, der var der i forvejen. Og derefter glemte alt om, at heller ikke de var indfødte. Magtens territorium skal være et åbent, indvandringens landskab - hvor integration hverken indebærer at udviske dit køn, din stemme eller din identitet, men hvor integrationen ligger i at udøve magt for at løse en opgave, i respekt for dem, man har lånt magten af.

Vi har i årtier arbejdet for at flere kvinder til at være med til at bestemme. Det er i nogen udstrækning lykkedes i politik. I Folketinget sidder i dag 37 procent kvinder. Og i regeringen er ni af de 22 ministre kvinder. Men ingen i de magtfulde koordinationsudvalg eller økonomiudvalg. Men det er så langt, langt fra lykkedes i forretningslivet eller i foreningslivet for den sags skyld).

Der skal handling til, før det kan blive til virkelighed. Det vigtigste for at kunne ændre magtens territorium er flere kvinder. Og især kvinder som hverken forsøger at ligne eller efterligne mænd i opfattelsen af, at en magthaver bør være en mand. Flere kvinder som udøver magt - som den de gerne vil være. Men vil kvinder så ikke bare bruge, at de er kvinder? Jo. Selvfølgelig.

At være magtudøver kræver, at andre har tillid til dig og til, at du tager ansvar. Så du skal også turde vise, hvem du er som person. Ikke som privatperson, men som personlighed. Der gik et stykke tid, før det gik op for mig, at det ikke var et problem, at jeg blev spurgt om alt muligt af mere personlig karakter end mine mandlige kolleger. Det er i hvert fald ikke et problem, som jeg kan løse. Derfor: Brug det som en fordel. For det er en fordel, at kunne vise andre, hvem man er som person. Både af journalister og i forsamlinger er jeg blevet spurgt om alt muligt. Om tøj, mad, fritidsinteresser. Om at være mor.

I kommissionen har vi arbejdet for flere kvinder i ledende positioner siden staten af mandatet. Dengang, i slutningen af 2014, sad 11 procent kvinder i ledende stillinger som generaldirektører eller vice-general-direktører. I dag er tallet 36 procent Jeg tror på at flere kvinder vil tiltrække flere kvinder. Det vil betyde, at vi langsomt vænner os til, at magten ser anderledes ud og har en anden lyd. Helt sikkert mere farverig og nok også mere spændende. I hvert fald over flere oktaver.

Når magten kan slippe uniformeringen bliver den mere interessant. Mere åben, mere spørgende, mere inddragende. Og der er kvinder klar. Måske kræver det, at brillerne bliver pudset, så både mænd og kvinder ser det. For kvinder kan være hårdere ved hinanden og ved sig selv end mænd over for kvinder. Ingen skal tvinges til at tie i små eller store forsamlinger. Men alle må lytte til hinanden, hvis vi vil lave magten om.

Potentialet er gigantisk. For kvinder og for mænd - for vores samfund. For magtudøvelse er noget, som jeg tror, at langt flere mennesker kan spejle sig i. Og langt flere forskellige mennesker kan deltage i - forskellige mænd, forskellige kvinder.