Nigeria-breve og et væld af svindelnumre og bedragerier på internettet plejer at være det første folk tænker på, når talen kommer på Nigeria. Der er nærmest tale om en rygmarvsrefleks. Det er selvfølgelig heller ikke helt forkert - men der er også et andet og meget anderledes Nigeria. Det er landet med godt 190 millioner indbyggere, Afrikas største økonomi og største olieeksportør, men også et af de lande på kontinentet med de fleste interne problemer.

En af verdens glemte humanitære kriser af enorme proportioner i den nordøstlige del af landet med to mio. internt fordrevne og fem mio. mennesker, der lever på grænsen til hungersnød. Alt sammen som følge af terrorgruppen Boko Harams hærgen i den del af landet siden 2009. En sprængfarlig situation i det olierige Niger-delta, hvor sabotage af olieinstallationer igennem længere tid har påvirket olieeksporten negativt, og dermed landets allervigtigste indtægtskilde. En økonomi med negativ vækst, der har medført omfattende virksomhedslukninger og øget arbejdsløshed. Med udsigten til, at Nigeria i 2050 vil være verdens tredjefolkerigeste nation, er der mange gode grunde til at få gang i økonomien og få skabt job bl.a. for at imødegå en stigning i migrationsstrømmen fra landet.

Det er her, min historie begynder.

For at skabe vækst i økonomien og vende den negative udvikling er der et stort behov for unge iværksættere, der kommer med nye friske ideer. For nylig mødte jeg et par unge iværksættere, der hver for sig har etableret sig med to vidt forskellige virksomheder.

Angela Adelaja blev født i England og fik sin uddannelse i USA, men besluttede sig for at vende tilbage til sine rødder i Nigeria. Hun begyndte at arbejde i Lagos og senere i delstaten Osun. Det lykkedes hende at spare så mange penge sammen, at hun kunne starte et lille landbrugsprojekt. Som hun selv fortalte, begik hun der alle de fejl, hun kunne, og projektet blev lidt af en fiasko. Ikke desto mindre gav hun ikke op. En af de største hindringer for projektet var, at det lå langt fra forbrugerne i Abuja, Nigerias hovedstad, og med meget dårlige trafikale forbindelser. Derfor flyttede hun hele sit projekt ind til byen og skabte det, der kaldes "urban farming".

Hendes idé var, at producere grøntsager så tæt på forbrugerne som muligt og så effektivt og intensivt som muligt. Hele produktionen foregår på et grundstykke på mindre en 1000 kvm, hvor hun har installeret brugte containere, der er konverteret til drivhuse, og hvor hendes 12 fuldtidsmedarbejdere og 59 deltidsansatte kan producere grøntsager af høj kvalitet året rundt. Forretningen går strygende, og hun sælger til flere af Abujas supermarkeder, og private kan købe friske grøntsager via hendes webshop, FreshDirect.

Chioma Okonu bor i Afrikas største by, Lagos, med en befolkning på mere end 20 millioner mennesker. Mængden af affald udgør et voldsomt problem, fordi der ikke eksisterer et sammenhængende og funktionsdygtigt system til at afhente det - for slet ikke at tale om et genbrugssystem. Det besluttede Chioma sig for at gøre noget ved. Inspirationen til firmaet Recycle Points hentede hun fra en ferie i England, hvor hun blev konfronteret med krav om at sortere sit affald. Det satte tanker i gang hos hende, og da hun vendte tilbage til Lagos, gik hun sammen med nogle venner i gang med at omsætte tankerne til en nigeriansk virkelighed.

De investerede i et par trehjulede scootere med lad og begyndte at køre rundt i et område af Lagos og indsamle genbrugsmateriale i form af plastic- og glasflasker hos lokale forretninger. De indså dog hurtigt, at der skulle mere til end det. Derfor gik de rundt til beboere i området og fik dem til at sortere plastic og glas fra alt andet affald. Samtidig fik de aftaler med et par firmaer, der kunne genbruge materialet og som også var villige til at betale for det. Så begyndte der at komme gang i virksomheden - faktisk så meget, at de nu tæller flere banker og udenlandske virksomheder i Lagos som leverandører af genbrugsmateriale. Ovenikøbet har de rundet 60 ansatte og godt 7.000 leverandører fordelt mellem private husstande og virksomheder. For at motivere de private leverandører får de point for hver flaske, de afleverer, og for dem kan de købe alt fra mælk og kogekedler til fladskærme.

Chioma er glad for at kunne vise, at der er penge i genbrug - og at deres egne oplysningskampagner har en positiv effekt på lokalsamfundets holdning til genbrug.

To eksempler på det andet Nigeria, hvor der er initiativ og gå-på mod og en ukuelig tro på, at det på trods af mange hindringer er muligt at skabe en bæredygtig forretning og dermed gøre en forskel. Angela og Chioma er ikke alene. Der er rigtig mange unge mennesker, der har startet projekter og store og små forretninger, og de er alle med til at ændre det negative billede, mange har af Nigeria.

Det er godt både for Nigeria og det danske syn på landet.

  • fyens.dk