Virtual og augmented reality, robotter, on demand og live-streaming, 360 graders billeder og videoer og kunstig intelligens. Den digitale udvikling eksploderer overalt i øjeblikket. Men kunst- og kulturbranchen har haft store udfordringer med at tilpasse sig digitaliseringens tidsalder. Hvad der kunne have været et kærkomment glædeligt møde kom dramatisk fra start. Ulovlig downloading truede film- og musikbrancherne på deres eksistens fordi de ikke var på forkant med den digitale udviklings muligheder.

De to branchers reaktion var at bekæmpe udviklingen, i stedet for at omfavne og præge den. Man pudsede advokater efter de tidligere kunder. Så er det svært at vinde dem tilbage. Men oplevelsesbaseret kulturprodukter som museer, teatre og festivaler mærkede naturligvis ikke truslen så tydeligt fordi deres produkt er sværere at kopiere digitalt. Der ligger både muligheder og trusler i digitaliseringen for kulturbranchen. Nye muligheder for at demokratisere kunsten, uddanne befolkningen og socialisere om kunsten ved at nå ud til flere og nye typer brugere og gøre dem til aktive medskabere af den. Fx har kunstneren Cecilie Waagner Falkenstrøm udviklet sin egen kunstige intelligens, Frank, som brugeren kan føre dybe samtaler med. Truslen ligger i om digitaliseringen vil erstatte de fysiske produkter. Fx går Google Art Project ud på at gøre digitale billeder af kunstværker frit tilgængelige på nettet.

Men er det enten eller? Eller både og?

Ingen digitale kopier slår oplevelsen af fx at se et maleri med sine egne øjne. Penselstrøgene, deres skygger og farvevalgets spil med lyset kan endnu ikke indfanges lige så godt af digitale kameraer som øjet. Til gengæld kan de digitale malerier nå ud til og blive vedkommende for nye grupper af kulturforbrugere. Det samme gælder for oplevelsesbaseret kunst som f.eks. teater, museer, festivaler og nycirkus. At streame live fra en forestilling kan ikke slå oplevelsen af at være der. Til gengæld vil tvivlende mulige kunder ikke købe billet når de kan se det på mobiltelefonen eller fladskærmen. Men Northside og Roskilde Festival er stadig udsolgte selvom DR3 og Red Bull TV streamede derfra.

Det ser ud til, at kulturbranchen endelig er ved at finde en form for balance med det digitale. Nye yngre innovatører har udviklet teknologier der gør det mere convenient for brugerne at konsumere kulturindhold end risikoen og besværet med at skulle downloade og manuelt overføre det til sine devices. Streaming-platforme med masser af indhold til lav pris stormer frem. Spotify for musik, Netflix og HBO for film og serier, Texture for magasiner, Mofibo for bøger og senest pay-per-article-platformen Blendle for aviser. De har igen givet millioner af brugere lysten til at betale for kulturindhold.    

Som kulturproducent eller kurator handler det om altid at gøre oplevelsen af værket større. Derfor er det vigtigt at man ikke blot anvender digitale teknologier fordi det er populært. Det er afgørende at have et konkret gennemtænkt formål med at bruge teknologien i sit kunstværk eller i oplevelsen af det. Det fysiske møde med kunsten og socialiseringen omkring den er stadig vigtig i en digitaliseret verden. Det er som kulturproducent og kurator essentielt at forstå, at det er ikke enten-eller men både-og. Dem som formår at navigere i den balance bliver vindere i morgendagens konkurrence. For samfundets sammenhængskraft er afhængig af en mangfoldig og velfungerende kunst- og kulturbranche som sikrer os alle en bæredygtig samfundsudvikling.

  • fyens.dk