Udskældt embedsmand: Her er manden, som landets læger ikke kan lide

Karsten Bech forlod Sygehus Sønderjylland efter en sag, hvor han stik imod interne retningslinjer udskød kontrol af flere hundrede kræftpatienter. I dag fører han tilsyn med læger. Arkivfoto: Claus Thorsted.

Udskældt embedsmand: Her er manden, som landets læger ikke kan lide

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

  • Læger landet over raser mod Styrelsen for Patientsikkerhed og især styrelsens sektionsleder, Karsten Bech, der for nylig kaldte læger fra den såkaldte Svendborg-sag for "under standard".
  • Karsten Bech, der i dag bedømmer lægers arbejde, spillede sidste år selv hovedrollen i en skandalesag fra Sønderjylland, hvor flere hundrede kræftpatienter fik udskudt vigtige kontroller.

Uværdig, uacceptabel, arrogant, usmagelig, injurierende, dobbeltmoralsk.

Hundredvis af danske læger går nu direkte til angreb på Styrelsen for Patientsikkerhed og især sektionsleder Karsten Bech i kølvandet på landsretssagen i den såkaldte Svendborg-sag, hvor en yngre kvindelig læge i august i år blev dømt for forsømmelse og skødesløshed i behandlingen af en midaldrende sukkersygepatient på Svendborg Sygehus i sensommeren 2013. Den anden læge, som stod tiltalt ved landsretten, blev frifundet.

Centralt i konflikten mellem landets læger og styrelsen og sektionsleder Karsten Bech er en række udtalelser fra Bech i Ugeskrift for Læger den 13. oktober i år. Her redegjorde Karsten Bech for styrelsens rolle i og syn på sagen fra Svendborg.

Karsten Bech sagde blandt andet, at "vi rådgiver politiet, når de henvender sig til os, og i det her tilfælde viste vores gennemgang af forløbet, at de to læger leverede lægefagligt arbejde langt under almindelig anerkendt faglig standard".

I den konkrete sag fra Svendborg har Styrelsen for Patientsikkerhed netop fungeret som rådgiver for anklagemyndigheden.

Læge: Straffesager tvinger os til at overbehandle
Når læger bliver bange for at blive politianmeldt, begynder de at overdokumentere og henvise patienter til unødvendige undersøgelser. Det vurderer narkoselæge på Odense Universitetshospital Joachim Hoffmann-Petersen, som også er formand for Lægeforeningen i Region Syddanmark og medlem af Lægeforeningens lægeansvarsudvalg, der rådgiver læger som har fået en klagesag. Begrebet kaldes defensiv medicin, der dækker over en sundhedsfaglig adfærd, hvor sundhedspersoner - stik imod patienten og systemets bedste - overbehandler af angst for klage- og/eller retssager. Defensiv medicin er især velkendt i USA, hvor et stigende antal patienter anlægger civile søgsmål mod læger.

Joachim Hoffmann-Petersen, hvad mener du er konsekvenserne af Svendborgsagen og Styrelsen for Patientsikkerheds adfærd?
- Angsten for at blive den næste læge, der står tiltalt i en straffesag, gør, at folk begynder at gardere sig selv. Og måden, man som læge kan gardere sig på, er ved at lave det, man kalder defensiv medicin. Man laver ekstra undersøgelser på patienten, man laver ekstra lange journalnotater for at være helt sikker på, at der ikke er noget at komme efter, og det betyder, at arbejdstempoet daler. Det betyder at patienterne udsættes for unødvendige undersøgelser og måske også behandlinger. Og det helt store problem med defensiv medicin er, at man kan indføre det på 14 dage, men det tager 15 år at afskaffe igen.

Hvorfor?
- Det bliver et mind-set, en måde at tænke på, som man skal være meget opmærksom på. Og som man er nødt til at bekæmpe over lang tid, hvis først angsten har sat sig fast. Hvis folk går på arbejde og er bange for at blive politianmeldt, selv om de har gjort det så godt, de kan, så begynder de at gardere sig helt sindssygt.

Hvordan udtrykker defensiv medicin sig i en praktisk virkelighed?
- Praktiserende læger begynder at henvise patienter til sygehusene, selv om de ikke har et indlæggelsesbehov. På et sygehusambulatorium betyder det, at man henviser patienter til ekstra undersøgelser, som er unødvendige. Og med sikkerhed betyder det markant længere journalnotater og mere tid på papirarbejde og mindre tid til patienten.

Er der ingen positive perspektiver i det, du kalder defensiv medicin?
- Nej. Man skal naturligvis altid henvise en lille smule for mange for at minimere risikoen for, at der en, som smutter mellem fingrene på en. Men det må ikke kamme over, og man må aldrig begynde at henvise patienter, fordi man er bange for at blive politianmeldt. Man skal henvise for patientens skyld, ikke fordi man er bange.

Hvordan går det ud over patienterne, hvis lægerne henviser til flere undersøgelser?
- Fordi der er bivirkninger ved alle undersøgelser. Eksempelvis skal man ikke lave flere røntgenundersøgelser end højest nødvendigt, fordi røntgenstråler er ikke sunde.

Har Svendborgsagen og Styrelsen for Patientsikkerheds ageren allerede ført til defensiv medicin-adfærd?
- Det har ført til mere papirarbejde. Allerede nu er det min erfaring, at folk begyndt at skrive længere journalnotater. Man fylder simpelthen mere i notaterne, og det betyder, at journalerne bliver længere og mere uoverskuelige.

Er du selv begyndt på det?
- Ja.

Interviewet fik efterfølgende Lægeforeningens formand Andreas Rudkøbing til at kalde Karsten Bech for "under standard".

Udtalelsen har fået en bygeregn er sygehuslæger og praktiserende læger til at reagere på Facebook og Twitter, viser en gennemgang, som avisen Danmark har lavet. Især fordi Karsten Bech - på vegne af Styrelsen for Patientsikkerhed - fastholder, at begge læger agerede langt under almindelig anerkendt faglig standard, selv om landsretten frikendte den ene af lægerne.

I et Facebook-opslag har Thomas Støchkel, reservelæge på Sydvestjysk Sygehus uploadet et billede af Karsten Bech med påtegnede djævlehorn. Billedet assisteres af følgende indledende tekst:

"Sundhedsstyrelsen opretter ny enhed, nemlig Styrelsen for Bagklog Bedrevidenhed."

Flere eksempler:

- Man græmmes over det styresystem, vi har i sundhedsvæsenet. Når mænd som Karsten Bech er patienternes vogter og holder øje med, om vi følger faglig standard, skriver reservelæge Trine Elouise Winther Huttel, Aalborg Universitetshospital, på Facebook.

- Han (Karsten Bech, red.) er da et full blown patientsikkerheds-masseødelæggelsesvåben i sig selv, skriver Sandra Rosemarie Viggers, læge og forsker i Region Sjælland, ligeledes på Facebook.

- Er det den nye standard for en styrelse at kommentere og udtale sig om enkeltsager, spørger Morten Eskildsen, læge i Region Hovedstaden, på Twitter.

Samlet set er der tale om langt over tusinde opslag og kommentarer fra læger i hele landet, som reagerer på Karsten Bechs udtalelser, viser vores gennemgang.

Lægeformand: For meget fokus på skyld og straf
Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, hvad er der galt med, at Styrelsen for Patientsikkerhed, som er sat i verden til at holde øje med lægerne, går efter at straffe læger, som begår fejl?
- Det er den opgave, styrelsen har. At føre tilsyn med læger og gribe ind, hvis den vurderer, at forholdene tilskriver det. Som lægestand er vi afhængige af et godt og effektivt tilsyn, fordi der er og har været sager, hvor lægerne har været til fare for patientsikkerheden. Det betyder ikke, at vi er enige i alt, hvad styrelsen gør. Jeg kan konstatere, at der efter de seneste sager, som har været oppe i medierne, er blevet stillet spørgsmålstegn ved styrelsens ageren. Og i forlængelse af Svendborgsagen er der rigtig mange læger, som har udtrykt mistillid til styrelsen.


Hvorfor er så mange læger utilfredse med Styrelsen for Patientsikkerhed?
- Der er en bred utilfredshed med, at styrelsen har for meget fokus på skyld og straf og for lidt fokus på læring. Fejl skal undgås. De kan nogle gange være alvorlige, er de også kilde til, at man som enkelt læge og som sundhedsvæsen lærer af dem for at undgå, at de samme fejl opstår igen. Og her er der mange læger, som savner fokus på læring.

Er det styrelsens rolle at sikre, at læger lærer af deres fejl? Det er vel først og fremmest på de enkelte sygehuse, at man skal arbejde med fejlene?
- Det kan du sige, men styrelsen har også læringsopgaver. Eksempelvis at uddrage læringspotentialer alt efter, hvilke typer af fejl, der opstår.

Karsten Bech, sektionsleder i Styrelsen for Patientsikkerhed, kaldte for nylig de to læger fra den såkaldte Svendborgsag for "under standard". Det reagerede du på prompte. Hvad var det, der stødte dig?
- Det mest graverende var, at Karsten Bech på vegne af Styrelsen for Patientsikkerhed såede tvivl om, hvorvidt landsrettens frifindelse af den ene af lægerne, var korrekt. Det er en meget alvorlig anklage, som sår tvivl om, hvorvidt styrelsen respekterer domstolsafgørelser og sår tvivl om, hvorvidt styrelsen er i stand til at varetage sundhedspersoners retssikkerhed. Hans udtalelser er bestemt ikke befordrende for tilliden til styrelsen.

Er tillidskrisen mellem læger og styrelse så i virkeligheden ikke reduceret til et spørgsmål om Karsten Bech?
- Det er først og fremmest styrelsens ageren i Svendborgsagen og Karsten Bechs efterfølgende udtalelser, som har forværret forholdet mellem læger og styrelse. Det var positivt, at han i et eller andet omfang siden hen blev sat på plads af styrelsens direktør, men det er stadig ikke trygt og tillidsvækkende at vide, at der sidder en ledende embedsmand i Styrelsen for Patientsikkerhed, der siger og tænker sådan.

Udskød kræftkontrol

Flere af lægernes reaktioner tager udgangspunkt i Karsten Bechs tidligere virke som centerchef på Sygehus Sønderjylland.

- Dette er manden, der mener, at der blev handlet under faglig standard, skriver Nicolai Helligsøe Bæk, narkoselæge på Odense Universitetshospital, på Facebook og linker til en artikel fra Jydske Vestkysten om Karsten Bechs fortid i det sønderjyske sygehusvæsen:

Sygehuschef brød reglerne - udskød vital kræftkontrol, hedder overskriften.

I 2016 bestred Karsten Bech posten som centerchef på Organcentret på Sygehus Sønderjylland. I april 2016 valgte Karsten Bech stik imod centrets retningslinjer at udskyde kontroller på flere hundrede kræftpatienter i op til fem måneder uden at orientere lægegruppen på centret.

Beslutningen fik lægerne til at kontakte direktionen på sygehuset. Den lægefaglige direktør gik ind i sagen og fik rykket rundt på patienter i forsøget på at reducere forsinkelserne.

Karsten Bech stoppede på sygehuset få måneder efter episoden, men ifølge Bechs egen forklaring havde hans afsked med Sygehus Sønderjylland intet med den konkrete sag at gøre.

Avisen Danmark har talt med Karsten Bech, men han henviser til styrelsens presseenhed. Her siger pressechef Søren Skovbo Nielsen, at styrelsen ikke på nuværende tidspunkt har kommentarer til den aktuelle konflikt.

Vi ville ellers gerne have haft svar på følgende spørgsmål:

Hvad vil styrelsen gøre for at genoprette tilliden mellem læger og styrelse?

Hvilke konsekvenser får det for Karsten Bech, at han som ledende embedsmand fastholder, at begge læger er skyldige, selv om landsretten frikendte den ene?

Står Karsten Bech i vejen for, at styrelsen kan genoprette tilliden mellem læger og styrelse?

Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed blev oprettet i oktober 2015 som led i en opsplitning af Sundhedsstyrelsen.

Styrelsens hovedopgave er at behandle klager over behandlingen i sundhedsvæsenet og at føre tilsyn med danske sundhedspersoner.

Styrelsens rolle i Svendborgsagen har blandt andet været at rådgive anklagemyndigheden. Det er således også Styrelsen for Patientsikkerhed, der efter en gennemgang af sagsforløbet, vurderede, at de to involverede læger kunne tiltales efter autorisationslovens hårde paragraf 75:
En autoriseret sundhedsperson, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.

Den 10. oktober 2017 valgte Styrelsen for Patientsikkerhed at politianmelde de to læger, der var involveret i behandlingen af en 16-årig dreng, der senere døde af smitsom meningitis efter en mulig fejlbehæftet behandling.

Begge sager har ført til kritik af styrelsen for at have ageret for aggressivt i tilsynet med sundhedspersoner.

Styrelsen for Patientsikkerhed blev etableret som selvstændig enhed for at styrke tilsynet med sundhedspersoner. Det skete efter længere tids politisk pres. Det politiske pres opstod efter en kritisk rapport lavet af internationale eksperter om netop Sundhedsstyrelsens mangelfulde tilsyn.

Kritikken gik blandt andet på, at Sundhedsstyrelsen reagerede alt for langsomt i forhold til at stoppe sundhedspersoner, der vurderedes til fare for patientsikkerheden.

Udskældt embedsmand: Her er manden, som landets læger ikke kan lide

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce