Trådløs bestråling skal begrænses ved lov

- Vi kan ikke afskaffe det trådløse samfund, men vi kan mindske det i mange sammenhænge, siger Pernille Schriver fra EHS-foreningen. Hun er også lærer i Nyborg, hvor hun har lagt undervisningen i et kælderlokale uden wifi og mobiltelefoner. Arkivfoto: Victoria Mørck Madsen

Trådløs bestråling skal begrænses ved lov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et stigende antal mennesker rammes af smerter og ubehag, der tilskrives bestråling fra trådløs teknologi. Nu forsøger de at rejse lovforslag om at sænke de danske grænseværdier for den elektromagnetiske stråling - som det er sket i andre lande.

Lovforslag: Europarådet siger det, det Europæiske Akademi for Miljømedicin siger det, en lang række forskere over hele verden siger det: Vi skal værne os mod den elektromagnetiske stråling i form af mikrobølger fra trådløs teknologi.

Den danske EHS-forening siger det også og er blandt initiativtagerne til et lovforslag, de forsøger at få rejst i Folketinget: De vil have nedsat grænseværdien for stråling fra mobilmaster, tablets, mobiltelefoner, trådløst netværk og anden trådløs teknologi.

EHS står for elektro hyper sensitivitet - en tilstand, som et stigende antal rammes af med smerter og forskellige former for ubehag som følge af bestrålingen.

- Flere og flere bliver syge af denne miljøforurening. Det bør vi som samfund tage flest mulige forholdsregler over for. Flere andre lande har betydeligt lavere grænseværdier end Danmark, så det kan lade sig gøre, siger Pernille Schriver, formidlingskoordinator i EHS-foreningen, og henviser bl. a. til lande som Frankrig, Israel, Østrig, Cypern, Rusland og Kina.

Vi oplever, at der ikke er plads til os i samfundet. Vi er begrænsede i vores færden, en slags flygtninge i vores eget land.
Pernille Schriver, formidlings-koordinator i EHS-foreningen
Borgerforslag om nedsatte grænseværdier
"Folkesundheden er truet af skadelige påvirkninger fra trådløs teknologi," lyder en del af begrundelsen i et borgerforslag til Folketinget om nedsatte grænseværdier for elektromagnetisk stråling. Forslaget omfatter bl.a. disse punkter:1) Forsigtighedsprincippet skal tages i anvendelse, det vil sige, at de risici, som en række forskningsundersøgelser har vist, skal være rettesnor for grænseværdierne for strålingsniveauet.

2) Sundhedsstyrelsen skal nedsætte et uafhængigt, internationalt og bredt sammensat videnskabeligt panel, der skal undersøge problemet og give en miljømæssig risikovurdering - som Sundhedsstyrelsen skal rette sig efter.

3) For særligt udsatte grupper, børn og gravide f.eks., skal der sættes individuelle grænser, "opmærksomhedsgrænser."

4) Alle offentlige og private virksomheder skal overholde disse opmærksomhedsgrænser.

5) Forbrugerne skal omkostningsfrit kunne forlange trådløse energimålere udskiftet med kablet aflæsning.

Forsker: Katastrofe i morgen

EHS er ikke en anerkendt diagnose, fordi der ikke er en tilstrækkelig videnskabelig evidens for, at bestrålingen fra trådløs teknologi er skadelig. En lang række internationale forskningsstudier viser dog en sammenhæng. Verdenssundhedsorganisation WHO gav så tidligt som i 2004 udtryk for, at et sted mellem tre og seks procent af verdens befolkning har EHS-symptomer.

Siden er den trådløse teknologi buldret frem, og ifølge eksperter formodes antallet derfor at være vokset. En af dem er den svenske forsker, professor Ole Johansson fra Korolinska Instituttet i Stockholm.

- Hvis ikke vi agerer i dag, har vi en katastrofe i morgen, sagde han, da han deltog i en Christiansborg-høring om problemet i april i år.

Ifølge hans og andres forskning kan den trådløse bestråling, som ikke skal forveksles med radioaktiv bestråling, blandt andet give celleforandringer samt påvirke DNA og sædkvalitet.

- Strålingen fra trådløs teknologi er lige så farlig som andre farlige stoffer og kemisk røg og dieselos (...) Vi beskytter os selv mod alt muligt, vi er påpasselige med at iklæde vores børn cykelhjelme, men med bestråling gør vi ingenting (...) Havde tablets og mobiltelefoner været kosmetiske produkter, havde de været forbudt, sagde Ole Johansson under høringen.

- Anvend forsigtigheds-princip

Når noget er muligt, kan det sjældent stoppes, slet ikke teknologiske landvindinger. Det erkender man i EHS-foreningen,men:

- Vi ønsker, at man fra myndighedsside tager et forsigtighedsprincip i anvendelse. Den danske sundhedsstyrelse har rykket sig og tilkendegiver nu, at lidelserne er reelle, men holder sig stadig til, at der ikke er sikkert fastslået videnskabelig belæg for, at der er en sammenhæng med strålingspåvirkning fra trådløse teknologi.

- Men det er efter vores mening ikke et argument for at undlade at tage nogle forholdsregler, blandt andet, som vi foreslår, med sænkning af grænseværdierne, så strålingen mindskes mest muligt. Og at man foretager målinger af strålingsniveauet, hvad man ikke gør i dag, siger Pernille Schriver.

Det er også et spørgsmål om information og adfærdsændring, mener hun og nævner som eksempler, at i Cypern fjernes trådløse forbindelser i skoler og i børnehaver, og i Frankrig er mobiltelefoner i skolerne blevet forbudt.

- Vi kan ikke afskaffe det trådløse samfund, men vi kan mindske strålingsniveauet i mange sammenhænge og koble os op på kabelforbindelser. Og vi kan beslutte os for en varsomhed med at rulle den 5G-teknologi ud, som lurer lige om hjørnet, siger hun.

En regning at betale

Pernille Schriver har selv været der - været en af de mange begejstrede over trådløsheden, der eliminerede støvsamlende kabler.

- For pokker da, hvor jeg forstår begejstringen. Det står bare mere og mere klart, at der er en helbredsmæssig regning at betale, siger hun.

Hun blev EHS-ramt for otte år siden, og det har påvirket hendes hverdag og hendes arbejde. I hendes tilfælde giver påvirkningen udslag i voldsom træthed, ubalance i stofskiftehormonerne og en brændende, stikkende fornemmelse i hjernen og i ansigtet.

I hjemmet i Marslev øst for Odense er trådløse forbindelser forlængst afskaffet. Hun er cand. scient. i biologi og lærer på Nyborg Private Realskole, hvor hun også underviser i geografi, fysik og kemi. Undervisningslokalet er indrettet i et kælderrum afskærmet fra wifi og uden smartphones.

Her lever hun sit arbejdsliv og er i stort omfang afskåret fra det sociale, kollegiale fællesskab. Som andre EHS-ramte oplever hun en generel isolering.

- Jeg har opgivet helt almindelige ting som f.eks. at gå i biografen, og jeg undgår mest muligt at rejse i tog og fly. Jeg kan heller ikke bare søge et andet arbejde, hvis det var det, jeg ville, for der er ikke mange arbejdspladser, hvor man kan fungere med EHS. Vi oplever, at der ikke er plads til os i samfundet. Vi er begrænsede i vores færden, en slags flygtninge i vores eget land, siger Pernille Schriver.

Trådløs bestråling skal begrænses ved lov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce