Ingen unge læger gider at have Peter Frølichs job

Peter Frølich har i 25 år drevet sin egen lille lægepraksis i Vester Skerninge på Sydfyn. Hans kone er lægesekretær, og sammen har de opdraget tre børn på adressen. På det seneste har de dog bygget et nyt hus på en udstykket grund i haven. Så bliver det lettere, hvis der alligevel skulle melde sig en ung læge, der gerne vil overtage praksissen. Foto: Katrine Becher Damkjær

Ingen unge læger gider at have Peter Frølichs job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De kommende praktiserende læger skal ikke nyde noget af at komme ud i yderområderne og sidde for sig selv og betjene befolkningen. De vil samles i faglige fællesskaber, hvor de kan være blandt kolleger. Det viser ny undersøgelse fra Yngre Læger.

Sundhed: 25 år har Peter Frølich været en del af lokalsamfundet i Vester Skerninge på Sydfyn som befolkningens familielæge. Rødderne er dybe, og kærligheden til området er stort - og den bliver ikke mindre af, at Frølichs far var lægen før ham, og før det var det farfar.

Han har netop fejret sin 60-års fødselsdag, og selv om det levner mange potentielle år som den lokale læge, der kender sine patienter ind og ud, er Peter Frølich bevidst om, at hans tid er ved at rinde ud. Og at hans rolle som den enligt praktiserende læge i et landdistrikt bliver svær at føre ind i bare den nære fremtid.

Han ikke tænkt sig at gå på pension lige foreløbig, men opstår der pludselig en mulighed for at en yngre læge vil overtage, tager han gerne diskussionen - også før han egentlig havde tænkt sig at gå på pension.

- Jeg skal nok finde på noget at lave. Jeg bliver ikke hængende to år længere, fordi det lige kunne være det, jeg personligt har mest lyst til, hvis det betyder, at Vester Skerninge i fremtiden må undvære en læge, siger Peter Frølich.

Læge med solopraksis: - Det overser de unge læger
Hvis 60-årige Peter Frølich, der er enepraktiserende læge i Vester Skerninge, havde været 35 år i dag og skulle have startet forfra, er han ikke så sikker på, at han havde valgt samme vej. Han mener dog alligevel, at nutidens unge og kommende læger overser væsentlige goder ved hans arbejdsliv, når de over en bred kam afviser at vælge, som han gjorde.1. Overskueligheden

- Som solopraktiserende har man et stort overblik og kendskab til hele butikken. Det betyder, at man kan koncentrere sig ret meget om selve lægearbejdet. I en tre- eller femmandspraksis driver man en større virksomhed. Mange har 10-12-20 ansatte i forskellige personalegrupper med overenskomstforhold og alt, hvad det medfører. Jeg ville være ked af at skulle være personaleansvarlig i en virksomhed med 20 ansatte. Det har jeg overhovedet ikke forstand på.

2. Kontinuiteten

- Jeg skal ikke dømme om det, fordi jeg har ikke prøvet at arbejde i en større praksis med mange læger, men jeg har en klar formodning om, at det som solopraktiserende læge er lettere at have fokus på det langvarige patientforhold. Og det er jo på grund af det, man bliver almenmediciner. Der er ikke en patient hos mig, der går under radaren, fordi jeg er informeret om det hele. Man skal også se på, hvad borgerne ønsker. Der er meget stor tilfredshed med os i solopraksis, og det handler netop om kontinuiteten. Det er den samme læge, de kommer ind til hver gang. Man har også sin egen læge i en stor praksis, men man kommer ikke ind til ham eller hende, hvis man er akut syg. Her vil man mange steder møde en særlig akutlæge eller en uddannelseslæge.

3. Arbejdsglæden

- Jeg kan godt sætte mig ind i, at kommende læger er bekymret for arbejdspresset, men ikke at de er bange for at brænde ud eller at miste arbejdsglæden. Det er et rasende godt job at være solopraktiserende. Man er omgivet af taknemmelige mennesker, og man kan hver dag se, at man gør en forskel for en masse mennesker, når man er familielæge.
Camille Rathcke, formand for Yngre Læger. Foto: Palle Peter Skov
Camille Rathcke, formand for Yngre Læger. Foto: Palle Peter Skov

Bange for at brænde ud

Selv om Peter Frølich er nogenlunde fortrøstningsfuld på Vester Skerninges vegne, er der meget, der taler for, at det ikke kommer til at lykkes.

Organisationen Yngre Læger har netop lavet en undersøgelse blandt organisationens medlemmer, der står og er på vej ud som almenmedicinere og fremtidens praktiserende læger. Og hvis der er én ting, de er enige om, er det, at det sidste, de har lyst til, er at overtage Peter Frølichs praksis, som den er.

Konklusionen i undersøgelsen er kort sagt:

Unge læger vil gerne eje deres egen praksis, men for alt i verden ikke en solopraksis. De insisterer på at være omgivet af kolleger. Kan de ikke få det, vil de hellere være almindelige lønarbejdere og tage et job på et hospital eller i medicinalindustrien for eksempel. Højst to procent vil være den praktiserende læge på landet, der driver sin egen lille butik.

Og blandt de store bekymringer for dem i forhold til at komme ud at arbejde som praktiserende læge og eje egen praksis er arbejdspres, risikoen for at brænde ud og miste arbejdsglæden.

Sådan vil unge læger gerne arbejde
De vil have kolleger: I en ny undersøgelse blandt unge almenmedicinere foretaget af Yngre Læger siger hele 71 procent, at de vil arbejde i en kompagnipraksis (ejet i fællesskab af flere læger) eller samarbejdspraksis (flere solopraktiserende, der sidder sammen). Blot to procent vil sidde i en ren solopraksis. Seks procent vil helst arbejde på en klinik, regionsdrevet eller privat, eller i et sundhedshus. 11 procent ved ikke.Som det optimale antal kolleger opgiver mere end halvdelen (55 procent) tre-fire. Hver tredje (31 procent) siger en-to kolleger. Otte procent vil have fem eller flere kolleger.

Ellers vil de gerne arbejde helt uden for praksis: Hvis de ikke kan få kolleger, siger hele 58 procent, at de i høj eller nogen grad gerne vil arbejde helt andre steder end som praktiserende læge - det kunne være på sygehuse eller i medicinalindustrien. Hver tredje (31 procent) kan i "mindre grad" forstille sig det. Kun 13 procent kan slet ikke forestille sig at arbejde uden for praksis.

De er i øvrigt kvinder: Af de 744 adspurgte er hele 564 kvinder. 180 er mænd. Mere end ni ud af 10 (91 procent) har etableret sig med partner, mens næsten lige så mange (85 procent) allerede har børn. Næsten hver tredje (27 procent) har tre eller flere børn.

Kilde: Yngre Læger
Bo Libergren (V) er som formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen i spidsen for den politiske indsats i Region Syddanmark for at sikre en læge tæt på alle borgere. Foto: Robert Wengler.
Bo Libergren (V) er som formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen i spidsen for den politiske indsats i Region Syddanmark for at sikre en læge tæt på alle borgere. Foto: Robert Wengler.

Forstår bekymringerne

Peter Frølich kan sådan set godt forstå de kommende lægers bekymringer. Han er en helt typisk solopraktiserende læge: En mand, der arbejder mere end gennemsnittet og brænder for jobbet. Den langt overvejende del af de læger, der står og skal ud og afløse, er kvinder, der allerede har etableret sig med partner og allerede har flere børn.

- Havde jeg haft den arbejdsmængde, jeg har i dag, da jeg som 35-årig startede med tre børn, ville jeg have været ked af det. Det har jeg ikke længere, så nu kan jeg nemmere håndtere presset.

Peter Frølich bor, hvor han arbejder. Hans kone er lægesekretær - og så er der en fuldtidsansat sygeplejerske. Det er en lille, smidig butik, hvor han selv kan overskue det hele.

- Det gjorde det selvfølgelig nemmere, da vi havde børn hjemme.

Sådan kan manglen på praktiserende læger løses
Det er ikke nyt for regionerne, at unge læger ikke vil sidde og kukkelure for sig selv i en praksis på landet. I Region Syddanmark er det en problemstilling, de har arbejdet med længe, siger Bo Libergren (V), der er formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen og næstformand i Danske Regioners praksisudvalg. Han ser dog ikke nogen vej uden om, at små praksisser i yderområderne kommer til at lukke.- Det er klart, at det vil opleves som et tab for borgerne. De får længere til lægen. Men det er ikke en udvikling, vi kan stå imod, selv om vi gerne vil, fordi det servicemæssigt er godt for borgerne i landdistrikterne at have lægen tæt på, siger Bo Libergren.

- Vi kan ikke lave om på geografien, men vi kan lave om på strukturen, siger han.

Det gør Region Syddanmark på tre måder:

Klinikker: Region Syddanmark har klinikker med ansatte læger. Både drevet af regionen selv og af Falck. Så kan flere læger blive del af et fagligt og kollegialt fællesskab og også have en mere uforpligtende ansættelse end hvis de skulle investere i egen praksis.

Sundhedshuse: Fysiske lokationer, der kan huse praktiserende læger, fysioterapeuter, speciallæger, tandlæger f.eks. Ifølge Bo Libergren er det dog en stor udfordring at få de praktiserende læger med.

Satellitpraksisser: Når en hovedklinik i en større by en dag eller to om ugen rykker ud til et mindre samfund. Det er Region Syddanmark blevet nødt til at lave på Langeland for at leve op til reglen om, at en borger højst må have 15 kilometer til lægen.

Urbaniseringens skyld

De solopraktiserende læger, der findes i dag, er typisk placeret i de større byer eller som i Peter Frølichs tilfælde ude i landdistrikterne, hvor læger som han er med til at sikre, at kravene om, at en borger højst har 15 kilometer til en læge, kan overholdes. Og at borgerne kan have den samme læge gennem en stor del af deres liv, fordi en læge med egen praksis ikke lige flytter sig sig igen.

Den to faktorer bliver en større og større udfordring, efterhånden som nye læger kommer ud og rynker på næsen ad den arbejdsform. Men det bliver samfundet bare nødt til at håndtere, mener Camilla Rathcke, der er formand for Yngre Læger.

- Vi er nødt til at tænke os en smule fri af fortidens måde at gøre tingene på. Vi skal se mere på for eksempel at betjene folk på afstand og for eksempel have flere satellitpraksisser, som måske kun har åbent en dag eller to om ugen, hvor hovedpraksissen ligger et andet sted, og hvor der er et fagligt og kollegialt miljø for lægerne, men hvor fleksibiliteten til at rykke akut ud på sygebesøg også er større, siger Camilla Rathcke.

Hun understreger, at læger er en del af den helt generelle samfundsudvikling, hvor ansættelse for livet er noget, der var engang, og hvor urbaniseringen har taget fat.

- Vi ser det i hele samfundet. Skolerne lukker, og supermarkederne forsvinder i de små samfund. Til sidst forsvinder lægerne også, fordi de søger ind, hvor supermarkedet er, og hvor deres børn kan gå i skole. Vi bliver måske nødt til at kigge på de samlede regler for de praktiserende læger - herunder også 15-kilometers-reglen - og se på, om de overhovedet er forenelige med nutidens forventninger og den måde, samfundet og demografien udvikler sig på, siger hun.

Ingen unge læger gider at have Peter Frølichs job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce