Den tidligere amerikanske ambassadør overvejer sin fremtid i amerikansk politik, som han ikke kan slippe, efter at Donald Trump blev præsident. Rufus Gifford har ikke meget positivt at sige om republikaneren, der optræder 'uamerikansk', men den voks

københavn: Den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, er gået i tænkeboks.

Når han om 14 dage vender hjem til USA, vil han bruge tid på at finde ud af, om han vil stille op til det næste præsidentvalg i 2020.

- Jeg troede aldrig, at jeg skulle sige det her: Men selv om politik ikke giver mange penge og er stressfyldt og ikke nødvendigvis godt for familielivet, så gør Trumps sejr, at jeg ikke kan slippe det nu. Politik vil fortsat være en del af mit liv. Jeg har arbejdet ti år for Barrack Obama, og normalt ville mange af os trække os ud af politik igen, men det er modsat nu. Jeg taler meget med Stephen (deVincent; Rufus Giffords mand, red.), om jeg skal stille op som kandidat, siger Rufus Gifford til Jysk Fynske Medier.

'Ambassadøren' er tilbage i Danmark, hvor han opnåede stjernestatus. Onsdag landede den tidligere amerikanske ambassadør Rufus Gifford i København igen efter tre ugers ferie i New Zealand. Men Obamas danske førstemand har haft svært ved at lade være med at følge begivenhederne i sit hjemland.

- De første tre uger af Trumps præsidentskab er der virkelig ikke meget positivt at sige om. Vi har aldrig før set en administration med så aggressiv en dagsorden - og en dagsorden, der piller ved en række grundværdier i det amerikanske samfund. Ikke mindst immigrationsdekretet, som er fuldstændig uamerikansk. Vi er en nation, der er grundlagt af immigranter, og det står i vores forfatning, at USA skal holde hånden under de forfulgte og de fattige. Sådan var det for 400 år siden, sådan var det for 200 år, og sådan er det nu. Trumps beslutning er forfatningsstridig, og det har den føderale dommer i Seattle heldigvis også bedømt den til at være, siger Rufus Gifford.

- Nu er jeg af natur et optimistisk menneske, og jeg synes helt klart, at det positive, der er kommet ud af det indtil videre, er det politiske engagement, der er vakt til live. Vi har før i landets historie set store protester, senest over krigen i Irak i 2003 og naturligvis Vietnamkrigen i sin tid. Men lige nu protesterer amerikanerne over mange forskellige emner, fordi Trumps beslutninger rammer så bredt. Derfor ser vi så mange mennesker på gaderne og i lufthavnene. Kvindeprotestmarchen var den største i landets historie, og jeg synes, det er godt at se den voksende politiske aktivisme. Det har USA i høj grad brug fo mere af. Vi har brug for, at amerikanerne engagerer sig i den politiske dagsorden, mener Rufus Gifford.

Og han fæstner sig ved, at ikke alt det, som Trump lovede at gøre, er sket endnu. Den republikanske præsident lovede for eksempel gennem hele sin valgkampagne, at sygeforsikringen Obamacare var det første, han ville afskaffe som præsident. Og det kan godt være, at det var hans første dekret, som blev underskrevet allerede inden de sidste klapstole var fjernet fra hans indsættelse.

Men Obamacare lever endnu. Rufus Gifford peger på, at selv republikanske politikere, der ellers har været imod ordningen, nu taler om at se på Obamacare igen. Det er gået op for dem, at man ikke bare kan fjerne hjælpen til millioner af amerikanere, siger han.

Protesterne understreger, at det amerikanske demokrati fungerer, mener Rufus Gifford.

- Det viser, at hvis landet får en præsident, der træffer beslutninger, som et flertal af befolkningen er imod og som går imod landets love, så bliver der slået igen. Men jeg håber virkelig, at dem, der ikke tog Trump alvorligt under valgkampen, vil se på ham og de handlinger, han foretager sig nu - og handle ud fra det, siger den tidligere amerikanske ambassadør.

Han ser en klar europæisk inspiration i Donald Trumps immigrationspolitik. Ønsket om at kunne udelukke personer fra bestemte områder trives også i Europa, siger Rufus Gifford:

- Det er ikke politik, der har amerikansk udspring. Selv tidligere republikanske præsidenter som Ronald Reagan og Bush senior og juniors immigrationspolitik var "ikke i nærheden af at være lige så restriktiv og uamerikansk som Trumps", og Rufus Gifford er ikke i tvivl om, at der er folk placeret i kredsen omkring Donald Trump, der stærkt skubber regeringens politik i en nationalistisk retning.

Gifford peger blandt andre på præsidentens særlige rådgiver Steve Bannon, der blev hentet helt ind i de centrale kontorer i Det Hvide Hus fra en position som leder af det stærkt højredrejede netmedie Breitbart. Og Rufus Gifford ser her mange paralleller til den udvikling, som man også ser i Frankrig og Tyskland, hvor højrenationale kræfter vinder frem, og også inspireret af UKIP-lederen Nigel Farrages vellykkede kampagne for at få Storbritannien ud af EU.

Men hvad med demokraterne? Er der et liv efter Hillary? Og hvem skal tage kampen op mod Donald Trump? Rufus Gifford siger, at partiet stadig er i en form for choktilstand efter det sensationelle præsidentvalg, hvor den sikre Hillary Clinton tabte - selv om hun fik tre millioner stemmere mere end Trump.

- Men demokraterne skal ikke forblive i chok ret længe endnu. Vi skal komme over det og komme videre. Og det er vigtigt, at demokraterne ikke bare bekriger Trump i de næste fire år. Det er vigtigt, at partiet formår at komme med nogle konstruktive bud på, hvordan vi vil indrette USA i fremtiden. Den leder har demokraterne ikke lige nu. Der er Elizabeth Warren og Bernie Sanders, men ingen af dem har tilstrækkelig opbakning i partiet, og jeg tror, at partiet skal bruge et par år på at få budskabet på plads, og jeg tror, vi skal helt hen til 2019, før der viser sig en klar demokratisk kandidat til valget i 2020, forudser Rufus Gifford.

Det bekymrer ham ikke endnu. Der er masser af potentielle talenter i partiet, siger han.

- Der var heller ingen, der så Obama som en klar kandidat i 2008. Eller for den sags skyld Donald Trump i 2016. For et år siden var der et hav af kandidater, men ingen så Trump rejse sig blandt dem som vinderen, siger Rufus Gifford.

- Lige nu er der en bemærkelsesværdig mangel på visioner hos begge partier. Vi har desperat brug for et politisk lederskab, der kan fortælle os selv og verden, hvad USA er for en størrelse, siger den måske kommende præsidentkandidat.

  • fyens.dk