Første møde med Alex Vargas blev en blandet musikalsk affære, hvor hans sublime stemme efterlod et gigantisk indtryk.

Hvordan kan du have undgået at have hørt Alex Vargas live, er jeg blevet spurgt om flere gange de seneste måneder. Efter at have oplevet ham folde sit unikke talent ud på Highland Stage fredag aften, kan jeg også stille mig selv det spørgsmål.

Ikke siden første gang, jeg hørte Mads Langer, der i øvrigt ene mand varmede op for Tim Christensen, har jeg stået med fornemmelsen af at høre et næsten overjordisk sangtalent. 29-årige Alex Vargas kan synge med en feminin nerve, der er umådeligt skrøbelig, for i næste øjeblik at sætte sig selv i flammer med en kælderdyb dommedagsrøst. Aldeles imponerende.

Måden, han transformerer sig på vokalt, er et studie i teknik. Hvordan han det ene øjeblik kan synge androgynt som Antony Hegarty fra Antony and the Johnsons og det næste lyde som en slægtning til Richie Havens, er mig en gåde. Det er lige ved at tage overhånd, når næsten en hel sang fyldes med ordløse vokalflader, men det sender tankerne i alverdens retninger og for mit vedkommende på de legendariske korsangere i nogle af The Pink Floyds episke sang-symfonier.

Læs også: Ukendt Kunstner fik trukket stikket under ekstranummeret

Lige som Ukendt Kunstner er musikken elektronisk funderet, hvilket giver den kraft og pondus. Men også gør den en kende uvedkommende og upersonlig. Det havde været yderst interessant at se, hvad Alex Vargas kunne udmønte sig i live med strygere, en blæsersektion eller blot et par kompetente korsangere.

Alex Vargas alene med en guitar er en åbenbaring på sangen "Cohere Pt. 2". Jeg skriver ofte, at en sanger skal synge, som var vedkommende døden nær. Sådan lyder Alex Vargas. Han er helt ude over afgrunden. Fortvivlet, fortabt og frådende. Det er ikke alle sange fra sit debutalbum "Cohere" (han udgav også et album under navnet Ales Vargas Blay i 2003 red.), som besidder samme tyngde som stemmen. Når han får foldet sig ud som sang- og melodiskriver, kan han snildt blive en eksportvare på niveau med Lukas Graham.

Jeg gik i hvert fald fra koncerten med fornemmelsen af at være nyforelsket i maven.

Heartland Festival:

Fredag: Highland Stage, Alex Vargas

  • Michael Bager

    Af:

    Reporter på Odenseredaktionen, musikredaktør og flittig skribent til rejsemagasinet Siesta. Født i Aars, Himmerland, i 1977 og bosat på Fyn siden 2004. Har kone, der er læge på OUH, samt to døtre. Jeg er glødende AaB- og Arsenalfan, men hepper på OB i alle kampe, hvor de ikke møder nogen af de nævnte hold. Jeg elsker alt fra hiphop og heavy til punk og rendyrket rock. Jeg har i mine 10 år på avisen interviewet musikere som Tom Jones, Robert Plant, Slash, Sinéad O'Connor, Macy Gray, Bryan Adams, Chris Cornell, Cliff Richards, Dr. John, Gavin DeGraw, James Last, Jeff Beck, Kevin Costner, Manic Street Preachers, Santana, Suede, The National og Travis m.fl. Blandt danske bands mangler jeg kun C.V.Jørgensen og Kim Larsen for at have interviewet samtlige af mine hjemlige helte.

Mere om emnet

Se alle
Dybe lommer: Heartland Festival fortsætter trods underskud

Dybe lommer: Heartland Festival fortsætter trods underskud

Vurdering: Heartland må godt være stolt

Vurdering: Heartland må godt være stolt

Stjerneregn: Se alle vores Heartland-anmeldelser her

Stjerneregn: Se alle vores Heartland-anmeldelser her