Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Reumert-kommentar: Dansk teater skildrer døden og vores vilde lyst til livet


Reumert-kommentar: Dansk teater skildrer døden og vores vilde lyst til livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lene Kryger, kulturredaktør, medlem af Reumert-juryen
Billede
Danmark Kultur. 

Dansk teater bliver kritiseret for at være stagneret, ikke at turde tage chancer og have svært ved at tiltrække et ungt publikum. Efter en sæson, hvor landets teatre har revitaliseret klassikere, omfavnet tilværelsens største spørgsmål og sat fokus på kønnene, bør automatreaktionerne være fortid.

Det er ikke nyt at lade manderoller overtage af kvinder og omvendt, men med Det Kongelige Teaters "Scener fra et ægteskab" og "Othello" lykkedes det at understrege, at klassikere får nyt liv og andre perspektiver, når man bytter rundt på kønnene.

Tendensen med at omsætte tv-serier og film til teater er stærk som aldrig før. "Festen", "Fucking Åmål", "Riget" og dramatiseringen af den norske kultserie "Skam" talte til flere generationer af teatergængere.

En tredje tendens i teateråret var forestillinger, som tog udgangspunkt i personlige beretninger, men samtidig skildrede os, vores tid, lyster, længsler, desperation og apati. Vores strid med døden og vores vilde lyst til livet.

"Transfervindue" byggede på dj'en Maria Gerhardts selvbiografiske roman, som udkom en uge, før hun døde, 39 år gammel. Monologen beskrev hendes ustyrlige livsvilje og konstante undtagelsestilstand. Med blikket stift rettet mod døden får man meget mere smag for livet.

Den ekstremt fysiske "Jeg løber" var baseret på den blog, som Anders Legarth Schmidt begyndte at skrive, få timer efter at hans seksårige datter var død af kræft. Monologen, der handlede om magtesløshed og sorg i et samfund, hvor døden er tabu, fremførte skuespilleren Anders Juul knoklende på et løbebånd.

Mindst lige så fysisk var "Mig & Tyson". Et stykke om heltedyrkelse og selvdestruktion, som udviskede skellet mellem tekst og skuespiller, da Paw Henriksen udstillede sin egen fascination af boksning. Hver aften boksede skuespilleren tre runder mod en rigtig bokser. Stykket beskrev konsekvenserne af at dyrke en sport, der hylder den ritualiserede vold, og at se sig selv som sin værste modstander.

Musicalscenerne anført af Det Ny Teater og Fredericia Teater tiltrak med "The Book of Mormon", "Seebach" og "Prinsen af Egypten" det største publikum. I et forsøg på at angribe musicalteatrene på deres egen banehalvdel allierede landsdelsscenerne sig. I år gik Aarhus Teater og Aalborg Teater sammen om "West Side Story", i de kommende år deles Aarhus Teater og Odense Teater om "The Rocky Horror Show".

Østre Gasværk Teater fik en musical ud af Ken Folletts succesroman "Jorden søjler", og i 2019 har Bellevue Teatret premiere på Folletts "Den evige ild", mens Østre Gasværk allerede dette efterår sætter musik til Martin Andersen Nexøes "Pelle Erobreren".

Der er bestsellere og musikerskæbner nok at tage af, så det var forfriskende, at Aarhus Teater med danske salmer og sange skabte et selvstændigt værk, som Reumert-vinderen "Lyden af de skuldre vi står på".

Det ville være skønt, hvis det talstærke musicalpublikum fik lyst til at opleve andre teaterformer. Der er nok at tage af, for dansk teater har det godt og tør rokke ved traditionerne, og især de mindre scener er frontløbere, når det gælder fornyelse og vovemod.

Dansk teater har det godt og tør rokke ved traditionerne, og især de mindre scener er frontløbere, når det gælder fornyelse og vovemod.

Reumert-kommentar: Dansk teater skildrer døden og vores vilde lyst til livet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.