Foto: Colourbox

Julehæfte fylder 100 år: Han tog hende i sine arme, og det har han gjort i 100 år

Julehæfte fylder 100 år: Han tog hende i sine arme, og det har han gjort i 100 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Ved Julelampens Skær" har i år 100-års jubilæum. I alle årene har julehæftet budt på rørende historier med lykkelige afslutninger. Læs her om ham, der fandt på det, tegneren, som har illustreret hæftet i over 40 år, redaktøren, der spår det en fremtid, og mød samleren, som har samtlige eksemplarer.

Siger man " Ved Julelampens Skær", siger redaktøren "provinsen - særligt Jylland". For det er her, ude på landet, at julehæftet nægter at dø, selv om det er en både gammeldags og nostalgisk udgivelse. Måske er det netop derfor, for julen er traditionernes tid, og i mange hjem ude på landet hører julehæftet hjemme på linje med julekort, klejner og "Dejlig er den himmel blå".

Redaktøren er Ole Knudsen fra forlaget Gyldendal, som har stået for udgivelsen de seneste år. Men inden han får lov at fortælle mere, bliver vi nødt til at begynde med begyndelsen for at forstå hæftets dna og for at få forstå, hvordan det kan gå til, at et ydmygt julehæfte med rørende og ofte naive historier kan overleve i 100 år.

Det blev født i det år, første verdenskrig sluttede. I England fik kvinder over 30 år stemmeret, og Moskva blev hovedstad i Rusland. Den spanske syge hærgede, og tusindvis af vrede, danske arbejdere demonstrerede mod politi og magthavere på Grønttorvet i København. Kongen hed Christian 10. Og så var det i 1918, at den lollandske bondedreng Peder Grønvald Rudolf Sørensen Fynbo, der siden 1901 havde været skolelærer i Vammen ved Viborg, fik en god ide. Eller rettere, han "lånte" en god idé fra USA, hvor mængden af såkaldt opbyggelige årbøger eksploderede i slutningen af 1800-tallet.

- Hyggelige historier med gennemskuelig spænding var vand på mølle for hårdt arbejdende folk, der ikke mindst til jul savnede fædrelandet og familien, fortæller Ole Knudsen om de amerikanske udgivelser.

Grønvald Fynbo var ikke den eneste, der lånte ideen. Der kom andre julehæfter i Danmark i de år, men det var "Julelampen", som viste sig stærkest, og som har overlevet ind i vores højteknologiske tidsalder. Grønvald Fynbo lagde sig tæt op ad "det opbyggelige" til hele folket, for målgruppen var også folk, som normalt ikke læste. Historierne blev illustreret, det både pyntede og lettede læsningen, og som skribenter valgte han både kendte og almindelige danskere, som blev inviteret til at sende bidrag ind - fra erindringer og essays til noveller. Det er en opskrift, hæftet den dag i dag praktiserer. I årets jubilæumsudgave står der da også i velkomstordene: "Hovedingredienserne er vel langt hen ad vejen stadig de samme: Hjertevarme og et budskab om at række ud efter hinanden i den ægte juleånd."

Birgit Turn i sin lænestol med et eksemplar af ?Ved Julelampens Skær?. Hun har samtlige. Foto: Sugi Thiru
Birgit Turn i sin lænestol med et eksemplar af ?Ved Julelampens Skær?. Hun har samtlige. Foto: Sugi Thiru

Pludselig stod han i døren ...

"Far menes druknet, men juleaften står han alligevel og banker på døren". "En telegrafist hører en nat en indre stemme, som beordrer ham op i styrehuset, hvor han hører et andet skibs nødsignaler - alt sammen tidsnok til at redde besætningen på det nødstedte skib".

To eksempler på handlinger, mens slutninger kan lyde således: "Til sidst blev de enige om, at det nu var sidste gang, at de snød og lavede numre med andre mennesker. Det var meget bedre at have god samvittighed i alle situationer", "Hvem skulle have troet, at det trods alt blev den bedste juleaften nogensinde", "Han rejste sig, trak hende med sig og tog hende i sine arme ... ....Udenfor kunne de høre rådhusuret slå, mens den allerførste sne dryssede stille ned over by og land".

Ole Knudsen kalder fortællestilen nostalgisk. Ole Ravn fra Odense, tidligere gymnasielærer og nu forfatter og forlægger af undervisningsmateriale, har for flere år siden skrevet en bog om de danske julehæfter. Han siger om den typiske handling i "Ved Julelampens Skær":

- Historierne foregår som oftest i provinsen - ude på landet. Det er næsten altid en realistisk historie i den forstand, at det er virkelighedsnære personer, man kan identificere sig med. Undervejs foregår der en form for idyllisering, og der er altid happy end. Man kan også sige, at historierne begynder med harmoni, så opstår der en form for disharmoni, inden der igen sluttes med harmoni.

Bente Cooper er illustrator. Hun bor i Svanninge på Fyn og har illustreret historier til "Julelampen" i næsten 45 år. Selv om opgaven er meget forskellig fra de fantasy-illustrationer, hun særligt tegner, nyder hun juletraditionen.

- Der skal være plads til den slags, selv om det ikke er stor kunst hverken skrivemæssigt eller illustrationsmæssigt. Og ja, historierne er meget sentimentale, og de ender altid godt, og det bliver jul i det lille hjem. Det er harmløst og hyggeligt, og det bygger ofte på, at nogle har det hårdt, og sådan har det altid været, siger hun og mener derfor, at det grundlæggende i hæftet stadig er aktuelt.

Vi længes

Bente Cooper finder det fantastisk, at hæftet har overlevet i så mange år, mens verden udenom har forandret sig.

- Jeg fornemmer endda en øget interesse og længsel efter det nostalgiske hos både unge og gamle. Der må være noget, der mangler, og måske har vi svært ved at følge med tiden. Tænk på, hvordan vi samledes i gamle dage og så "Jul i Gammelby" hele familien på én gang. I dag sidder alle jo med hver sin telefon eller Ipad. Vi skal selvfølgelig ikke gro fast, men der er en længsel i os efter at skrue tiden tilbage. På bunden er vi alle sentimentale, siger hun.

Ursula Maegaard har været redaktør af "Ved Julelampens Skær" de seneste seks år. Ole Knudsen er den overordnede redaktør fra Gyldendal, men det er Ursula Maegaard, som står for det praktiske arbejde med at samle materialet, vælge ud og skrue årets udgave sammen. Hun advarer mod, at man sætter julehæftet i bås som kun "for ældre mennesker". For en sjov detalje er blandt andet, at mange af novellerne er skrevet af folk, der blev født i 1980'erne.

- Glæden omkring julen er noget, vi alle sammen kan mødes om. Efter jeg er begyndt at arbejde med det her, er jeg blevet bevidst om, hvad jul gør ved og for mennesker. Vi har alle vores egen forestilling om, hvad julen skal være, og senere skal vi prøve at få den tilpasset den familie, vi havner i. Det er en kamp, vi alle kender, fordi vi alle bærer en idylliseret forestilling om den perfekte jul, siger hun.

- Julen er en tidløs størrelse, et genkomment fænomen, hvor vi ikke tænker så meget på, hvor vi er henne i livet, men vender tilbage til noget, som vi gentager år efter år.

- At have en udgivelse, som fejrer alt det her og viser forskellige billeder af det, gør julen endnu mere mangefacetteret og dejlig at beskæftige sig med. Man kommer i den rette julestemning. Mange af historierne er smedet over den samme læst, men det gør ikke så meget, fordi julen i sig selv er en gentagelse. Historierne kredser om de samme temaer, fordi de skal bringe os i den stemning igen, hvor vi kan mærke varmen i kroppen, som vi kan huske, fra vi var børn, siger Ursula Maegaard.

Nej tak til forandringer

En af de tidligere redaktører hedder Niels Gudbergsen. Han bor i København og husker tydeligt arbejdet med "Julelampen".

- Vi forsøgte ikke at modernisere det. Engang kom vi til at udskifte den røde rygfarve på den indbundne udgave - det var læserne ikke glade for. "Julelampen" er i høj grad et billede af i går eller forgårs - af uskyld. Vi holdt os fra det negative.

Alligevel er der sket nogle forandringer. Gyldendal har for eksempel droppet traditionen med at udgive hæftet både som en blød og billigere udgave og som en lidt dyrere med hårdt omslag. Omslaget til årets "Julelampe" er en mellemvare. Hverken hård eller blød. Og det har forlaget fået i hvert fald én respons på:

"Som indehaver af nu 101 stk. af "Ved Julelampens skær", piner det mig at I i forordet til jubilæumsudgaven skriver at det er nr. 100 - det er altså nr. 101 ! Det piner mig også, at nr. 101 kun er lavet i hæfte - alle de øvrige (undtagen det første) har jeg i bogform. Endelig piner det mig, at I siden 1987 med jævne mellemrum har ændret udseendet på ryggen markant.

Brevet er fra Birgit Turn Jensen fra Nr. Lyndelse. Hun har samlet samtlige udgivelser.

- Når antallet kan blive 101, selv om jubilæet "kun" er 100 år, skyldes det, at årgang 1 udkom, selv om der ikke var gået et år, forklarer Ole Knudsen.

Han forklarer også, at Gyldendal har opgivet at dele udgaverne i en blød og en hård, fordi det er enklere at administrere. Den oprindelige røde rygfarve har Gyldendal, der kun har udgivet "Julelampen" siden 2016, ikke gjort sig tanker om, men dog registreret, at den ikke er blevet "overholdt" alle årene. Til gengæld tør Ole Knudsen godt garantere, at julehæftet også udkommer næste år.

- Det går fint for "Julelampen", og planen er at fortsætte. Vi er glade for traditionen. Kvalitet er ikke kun litteratur, som vinder Nobelpriser. Gyldendal vil gerne være et stort og bredt forlag, og det er også kvalitet, at så mange som muligt læser. Vi er stolte af "Ved Julelampens Skær", siger Ole Knudsen.

Julehæfte fylder 100 år: Han tog hende i sine arme, og det har han gjort i 100 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Julelampen" i tre tal
1 Opslagstal for "Julelampen"1921: 21.000 eksemplarer 1925: 50.000 1933: 44.000 1941: 73.000 1945: 129.000 1953: 178.000 1961: 155.000 1977: 60.000 2014: Knap 8000 2018: Ifølge Gyldendal 10.000-15.000

Kilde: Ole Ravn: "De bedste julehæftehistorier 1880-1980" og redaktør Ole Knudsen, Gyldendal.

2 Julehæfternes storhedstid

Nogle var for børn, men listen over danske julehæfter er alligevel imponerende. Her er antal hæfter i forskellige femårsperioder:

1915-19: 48 1930-34: 93 1950-54: 74 1960-64: 44 1970-74: 28

Kilde: Ole Ravn: "De bedste julehæftehistoier - 1880-1980"

3 Priseksempler på "Julelampen" uindbundet

1918: 1,85 kr. 1938: 2 kr. 1958: 4,5 kr. 1968: 8,75 kr. 2018: 99.95 kr.
Annonce
Annonce