Ny, nordisk kvindelitteratur: Fri os fra kønnets besnærende bånd

Forfatter og performance-kunstner Jessie Kleemann optrådte med en performace, der gav stof til eftertanke. Foto: Michael Bager

Ny, nordisk kvindelitteratur: Fri os fra kønnets besnærende bånd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det seneste bind af Nordisk Kvindelitteraturhistorie, "Over alle grænser 1990-2016", blev torsdag eftermiddag fejret med et festseminar på Syddansk Universitet. Der var både skåltaler, forelæsning, oplæsning og samtaler. Og ikke mindst en performance, der bandt forsamlingen sammen.

Det kan måske virke lidt oxymoronsk, for i dagens anledning at bruge et litterært udtryk, at man til et festseminar for kvindelitteratur snakker så meget om ikke at være et køn, tænke som et køn eller skrive som et køn. Men bare skrive, tænke og være. Men ikke desto mindre er det det, der går igen torsdag eftermiddag i lokale U100 på Syddansk Universitet i Odense. Anledningen til festseminaret er udgivelsen af det seneste bind af Nordisk Kvindelitteraturhistorie, bind 6 "Over alle grænser 1990-2016", som er redigeret af professor Anne-Marie Mai.

Institutleder for Kulturvidenskaber, Anne Jensen, byder officielt velkommen og indelder en eftermiddag fyldt med ord fra, primært, kvinder. Og kigger man rundt i lokale U100 er der også, måske ikke overraskende, mestendels kvinder i salen. Enkelte mænd har indfundet sig, men på de fleste tilskuerrækker sidder der enten purunge studiner eller kvinder vel ovre studietiden.

Institutleder Anne Jensen indleder med at snakke lidt om, hvorfor kvinder overhovedet har brug for deres egen litteraturhistorie. Og hvorfor der nu kommer et bind 6.

- Det er stadig i 2016 relevant, selvom der er sket ændringer, at have fokus på kvindelitteraturens historie. Kvinder har nogle andre udfordinger end mænd, de er underlagt andre kriterier end mænd, og derfor giver et værk som det her kvindelitteraturen et forskningsmæssigt kvalitetsstempel, siger hun blandt andet.

Nordisk Kvindelitteraturhistorie
Kvindelitteraturhistorie opstod som en protest mod litteraturhistoriens tendens til at udelukke kvindelige forfattere eller anbringe dem i kapitler eller bøger for sig. Som modvægt udarbejdede kvindelitteraturforskere derfor litteraturhistorier, der beskriver kvinders litteratur i sammenhæng med deres kønsbestemte livsvilkår bla. for at skaffe kvindelige forfattere en plads i en litteraturhistorie for begge køn.Bogværket Nordisk Kvindelitteraturhistorie udkom i 4 tekstbind plus et biobibliografisk bind i årene 1993-1998. Hvert tekstbind indledes med et redaktionelt forord skrevet af værkets hovedredaktør Elisabeth Møller Jensen. Om Nordisk Kvindelitteraturhistorie skriver hun i sit forord til første bind:

"Nordisk kvindelitteraturhistorie handler om, hvad kvinder har skrevet, og den handler om Norden. Selv om de nordiske lande historisk har udviklet sig forskelligt, er fornemmelsen af et særligt tilhørsforhold, af en nordisk identitet, en del af de fleste nordboers selvopfattelse."

Bind 1 "I Guds navn 1000-1700" (1993)

Bind 2 "Faderhuset 1800-1900" (1993)

Bind 3 "Vide verden 1900-1960" (1996)

Bind 4 "På jorden 1960-1990) (1997)

Bind 5 "Liv og værk, biobibliografi" (1998)

 

Sjette bind er en selvstændig udgivelse, der omhandler Nordisk Kvindelitteratur i årene 1990-2016. Bogen består af tyve nyskrevne artikler og er redigeret af professor på Syddansk Universitet Anne-Marie Mai.

Bind 6 "Over alle grænser 1990-2016" (2016)

 

Kilder: denstoredanske.dk og nordicwomenslitterature.net
En af de artiklerne fra det nye bind af Nordisk Kvindelitteraturhistorie omhandler forfatter Helle Helle. Her i samtale med artiklens forfatter Per Krogh Hansen. Foto: Michael Bager
En af de artiklerne fra det nye bind af Nordisk Kvindelitteraturhistorie omhandler forfatter Helle Helle. Her i samtale med artiklens forfatter Per Krogh Hansen. Foto: Michael Bager

Vær nysgerrig

Professor Anne-Marie Mai er næste taler og den, der officielt lancerer det sjette bind i værket om Nordisk Kvndelitteraurhistorie. Og nok bliver det udgivet på helt traditionel vis, på papir, men alle tyve artikler, der udgør bindet, udkommer samtidig på hjemmesiden nordicwomenlitterature.net. En fornyelse i et samfund der ændrer sig, ligesom forfatterens rolle i samfundet har forandret sig over tid, fortæller Anne-Marie Mai. På et tidspunkt skulle, eller ville, forfattere helst være usynlige og lade deres bøger tale for sig selv, mens de i dag giver pokker og tit også er markante samfundsdebattører.

Og at der stadig er behov for at markere kvindelig litteratur, og kvinder i det hele taget, er Anne-Marie Mai også enig i. Hun kommer med et eksempel fra universitetes egne gange, hvor universitet her i efterårssemesteret har lavet en serie med plakater, der er slået stort op mange steder på campus. Plakaternes slogan er "be curious", vær nysgerrig, og er portrætter af store kunstnere og tænkere som Albert Einstein, Stanley Kubrick, Nelson Mandela og Niels Bohr. En enkelt kvinde har fundet vej til de store plakater.

- Nysgerrigheden, når det gælder kvinder, er ikke overvældende, siger Anne-Marie Mai. - Og der er stadig et behov for at indse betydningen af både mænd som kvinders arbejde.

Det er også en af grundene til, at Anne-Marie Mai glæder sig over det nye bind i værket om Nordisk Kvindelitteraturhistorie.

- De tyve artikler tegner alle et omrids af nye temaer, lyrikere og nordske stemninger. Og de forsøger at vise, hvordan den nye kvindelitteratur nedbryder kønsstereotyperne, fortsætter Anne-Marie Mai og bruger den unge, svenske forfatter Mara Lee som eksempel. Mara Lee mener, at det er utidssvarende at tale om kvindelitteratur. Vi skal ikke helt frasige os det, for der kan være en god pointe i at hævde sit køn, men nogle gange skal vi også hellere slippe det, siger hun.

Læs mere om Nordisk Kvindelitteraturhistorie
  • www.nordicwomenlitterature.net kan du læse meget mere om nordisk kvindelitteraturhistorie. Og trods den engelske webadresse er det hele skrevet på dansk.
  • Du kan bla. læse om, hvorfor det er, at vi overhovedet skal have en nordisk kvindelitteraturhidtorie, og du kan samtidig læse samtlige af de tyve nyskrevne artikler til Nordisk Kvindelitteraturhistories sjette bind "Over alle grænser 1990-2016".
  • Artiklerne har titler som "Kvindelighedens snubletråde: chicklit i et nordisk perspektiv", "Nordiske krimidronninger 1990-2013", "Den udstødte poesi hos Sara Stridsberg" og "Et godt sted at græde og le hos Helle Helle" for blot at opliste et par stykker.


 

 

 
Et af dansk litteraturs største ikoner, forfatter Suzanne Brøgger, var også tilstede. Hun sluttede eftermiddagen af med at læse op fra hendes gendigtning af
Et af dansk litteraturs største ikoner, forfatter Suzanne Brøgger, var også tilstede. Hun sluttede eftermiddagen af med at læse op fra hendes gendigtning af "Vølvens Spådom" Foto: Michael Bager

Bånd binder os sammen

En anden, der taler om at give slip, er Niels Bohr professor Rita Felski, som giver en forelæsning på engelsk om nye strømninger i litteraturen, særligt identiteslitteraturen.

- I den moderne, danske kvindelitteratur handler det ikke længere om at finde sig selv, men at miste sig selv, siger hun.

Rita Felski er tilknyttet Syddansk Univeristet som underviser de næste fem år, og hendes ord er et passende overlæg til næste levende billede, forfatter og performance-kunstner Jessie Kleemann. For hun slipper det hele løs i en performance, hvor hun både indtager scenen og publikumsrækkerne. Selv er hun ordløs, mens lyd indspillet på forhånd, udgør ordene på dansk, engelsk og grøndlandsk.

Jessie Kleemann starter tilknappet med maske og jakke på. Men langsomt falder først masken, så jakken, så de højhælede støvler. Hun tager et hvidt garnbundt, som hun begynder at rulle og strække ud over publikumsrækkerne i lange snore indtil hun snører sig selv ind i dem. Hun snører hele sin krop og ansigt ind i den hvide garntråd, og selvom det på den ene side absolut ingen mening giver, bliver publikum alligevel langsomt draget ind i hendes sind og de hvide snore. Og da hun til sidst slipper snorene, er hun helt frigjort. Både fra de besnærende hvide båd og samfundets normer og fordomme.

Professor Anne-Marie Mai byder velkommen til festseminaret. Foto: Michael Bager
Professor Anne-Marie Mai byder velkommen til festseminaret. Foto: Michael Bager

Lyslevende litteraturhistorie

Efter forfattersamtaler, hvor publikum har været delt ud i fire rum, er det tid til eftermiddagens sidste indslag og måske det, mange er kommet efter. Forfatter extraordinaire Suzanne Brøgger skal læse op af sin gendigtning af det gamle gudedigt "Vølvens spådom". Og at et ikon har indtaget det ydmyge lokale U100 på Syddansk Universitet er der ingen tvivl om. Det er et litterært ikon, klædt helt i sort, der står foran os, og alle rækker i auditoriet er nu fyldt ud. Og hvor der eftermiddagen igennem hist og her har været et host, er der nu bomstille. Eneste røst, der høres, er Suzanne Brøggers:

- Jeg ser fremtiden langt borte, og fremtiden ikke så fjern, hvor aser rammes af ragnarok. Ragnarok forude! Messer hun igen og igen.

Og da hun er færdig vil klapsalverne nærmest ingen ende tage, som på teatret, når publikums klapsalver kalder de optrædende tilbage. Men det er jo også vaskeægte litteraturhistorie, der står lyslevende foran os.

Ny, nordisk kvindelitteratur: Fri os fra kønnets besnærende bånd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce