Forfatter: Hverken folk eller elite kan undværes

Forfatter Linda Lassen bor i Gråsten, fordi hendes mand, der er jyde, gerne ville tilbage til Jylland efter mange år på Fyn - blandt andet i Odense og Nyborg.- Og Sønderjylland minder mest om Fyn, så derfor blev det her, vi valgte at slå os ned. Jeg er meget glad for at bo i Sønderjylland, men jeg er fynbo i mit hjerte, siger Linda Lassen - her fotograferet i sin gamle fødeby. Foto: Lasse Jensen
Foto: Lasse Hansen

Forfatter: Hverken folk eller elite kan undværes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfatter Linda Lassen forsvarer i sin roman "Forsvar for Martha" de ikke intellektuelle. Romanen foregår i gamle dage, men konflikten mellem det såkaldte folk og den såkaldte elite er evigt aktuel, siger hun

Hvad sker der i et menneske, når dagene, ja hele livet, går ud på blot én ting: At arbejde? Når hele eksistensen drejer sig om at skaffe mad på bordet til sig selv og sin voksende børneflok og tåle de stød og udfordringer, der som sten i en pløjemark bliver ved med at dukke op?

Det har forfatter Linda Lassen længe tænkt over og bestræbt sig på at forstå, og svarene kan man læse i hendes roman "Forsvar for Martha".

Her følger vi Martha, der fødes som uægte barn i 1882. Martha kravler et lille skridt op ad den sociale rangstige, da hun bliver gift med Andreas og kan kalde sig kone på en lille gård i Espe på Midtfyn. Hun føder 12 børn. Nogle af dem dør, nogle af drengene er døve, og en datter bliver psykisk syg. Men der er ikke megen tid til sorg eller reflektion. Martha knokler videre, og børnene må arbejde med. Gør de ikke, som hun siger, slår hun dem.

Fakta
Født i 1948Forlod skolen som 15-årig og arbejde som ufaglært.

Var som 21-årig nyskilt med to små børn.

Blev uddannet lærer, arbejdede som fængselslærer og blev siden uddannet psykolog. Er i dag fuldtidsforfatter.

Debuterede som forfatter i 1999 med digtsamlingen ?Balloner flyver væk?.

Har siden udgivet adskillige fagbøger og romaner for børn og unge og de senere år også romaner for voksne.

Sidste år udkom ?Men sko må jeg ha??, og den fik som ?Forsvar for Martha? fine anmeldelser.

Som forfatter er hun udfordret af at finde det ualmindelige i det almindelige.

Bor i Gråsten sammen med sin mand Erik Østergaard. Parret har tilsammen fem børn og seks børnebørn.

Foto: Lasse Hansen
Foto: Lasse Hansen
Foto: Lasse Hansen

... der hjernen sidder

Marthas nabokone og veninde hedder Lily, og hun får færre børn og har gået på højskole og læser bøger. Lily og hendes mand har modsat Martha og Andreas kræfter til at se ud over den daglige overlevelse. De engagerer sig i en gryende andels- og husmandsbevægelse og sikrer deres børn uddannelse. Lilys tanker og livsførelse udfordrer Martha, men da Lily tager Martha med til et møde med Thit Jensen (fortaler for frivilligt moderskab) brister det for alvor for Martha. Hun kan ikke udholde eller følge den velhavende og besmykkede forfatters tankegang.

"Et barn er vel ikke noget, man ønsker? Man får dem, man får, og så er det ens pligt at gøre det så godt som muligt, så de kan klare sig i livet", siger Martha i bogen, og afstanden til Lily vokser sig uoverkommeligt stor.

Martha føler, at Lily har sat sig på den høje hest, men noget af Lilys delte viden hænger dog ved, som da Martha hører sig selv citere hende, mens hun advarer en anden nabokone mod at slå sine børn i hovedet. "For det er jo der, hjernen sidder ..."

30'erne som tema
Livet i 1930?erne var nøjsomt på landet. Alligevel var det netop her, at kimen til vores velfærdssamfund blev lagt med andelsbevægelse og foreningsliv. To nye romaner tegner et portræt af tiden gennem to kvinder. Den ene opdigtet, den anden virkelig, Den ene passiv deltager i forandringerne, den anden aktiv, men fælles for dem er, at de er uuddannede og flittige.
Foto: Lasse Hansen
Foto: Lasse Hansen
Foto: Lasse Hansen

Folket og eliten

Brødtekst

- Bunker af praktisk arbejde sætter næppe tankegangen op i tempo, men Martha er ikke ubegavet. Hun er bare ikke intellektuel, siger Linda Lassen.

Hun kalder konflikten mellem Lily og Martha for universel.

- For det er konflikten mellem "folket" og "eliten". Mellem det åndelige og det praktiske, siger hun og markerer gåseøjnene i luften.

- Det ene er ikke finere end det andet, for ingen af delene kan undværes, og det ville være godt, hvis vi kunne lære af hinanden, konstaterer forfatteren.

- Jeg bliver for eksempel meget rørt, når jeg passerer en velholdt have. Jeg kan ikke selv finde ud af at passe en have, men jeg er glad for, at andre kan, så jeg har noget pænt at kigge på.

Da romanen var færdig, gik det op for forfatteren, at hun ubevidst havde gendigtet bibelhistorien om Maria og Martha, hvori Jesus accepterer, at det alene er Martha, der opvarter ham, mens Maria laver ingenting og blot sidder hos ham og lytter til hans ord.

- Jeg har altid været forarget på Marthas vegne, siger Linda Lassen.

- Og da jeg sad med kladden til romanen kunne jeg se, at jeg havde skrevet et forsvar for Martha. Ikke bare Martha fra Espe, men for alle de Martha?er, der hver dag følger pligtens bud og tager sig af at gøre alle de nødvendige ting og derfor ikke altid har overskud til at følge med i de mere åndelige sysler.

Linda Lassen hentede også inspiration til romanen i sin egen slægtshistorie. Eller rettere i den historie, som aldrig blev fortalt om oldemødrene og deres mange børn. Linda Lassen satte sig for at tegne et portræt af en kvinde, som kunne have været hendes oldemor. En af de kvinder, der ikke var foregangskvinde for de forandringer, der kom til at præge Danmark og den kommende velfærdsstat, men som lagde krop til.

- Det, at Martha og hendes lige holdt ud, frigav i sidste ende kræfter til mere åndelig føde, siger hun.

Foto: Lasse Hansen
Foto: Lasse Hansen
Foto: Lasse Hansen

Dårlig til praktisk arbejde

Linda Lassen er født i Odense i en arbejderfamilie, og hun gik ud af skolen omkring konfirmationsalderen. Hun blev tidligt gift, fik to børn og arbejdede på fabrik.

- Og jeg var en katastrofe til det. Vi havde fællesakkord på Trige-Titan, og jeg kunne ikke følge med og var en belastning for de andre. Det sled, og jeg blev sygemeldt og fik hjælp til at få en uddannelse. Det var mit store held, fortæller hun.

I en årrække var hun fængselslærer.

- Og det var de indsatte, der foreslog mig at læse videre til psykolog, fordi jeg var mere interesseret i deres historie end i at lære dem korrekt dansk, fortæller hun og griner.

I romanens anden del følger vi særligt Marthas psykisk syge datter Mette og hendes indlæggelse på sindssygehospitalet i Middelfart.

Mette er på nogle punkter tæt på forfatterens eget jeg. Hendes manglende praktiske evner, dagdrømme og triste digte, som Linda Lassen skrev for sig selv i en svær periode. Og så har psykologen i forfatteren været meget optaget af at give et realistisk indtryk af hospitalet og den tids behandling.

Det har taget tre år at researche til romanen, hvis skrivestil er ligetil. Linda Lassen er inspireret af Astrid Lindgren, der opfordrede til at sige ualmindelige ting med almindelige ord.

Linda Lassen: ?Forsvar for Martha?, Hovedland, 422 sider, er udkommet. Du kan læse anmeldelsen af bogen på fyens.dk

Forfatter: Hverken folk eller elite kan undværes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce