Et genopdaget geni: Vilhelm Hammershøi maler meditative rum

Gertrud Oelsner (tv) og Annette Rosenvold Hvidt har sammen skrevet bogen "Vilhelm Hammershøi - På sporet af det åbne billede". Pressefoto

Et genopdaget geni: Vilhelm Hammershøi maler meditative rum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den danske maler Vilhelm Hammershøi malede gråt, tomt og enkelt. En stil, der er populær som aldrig før. Og heldigvis har de danske museer masser af værker af den berømte 1800-tals maler at vise frem. Især Statens Museum for Kunst og Den Hirschsprungske Samling, hvor to kunsthistorikere i nogle år har samarbejdet om at skrive en omfattende bog om Vilhelm Hammershøi og hans åbne billeder.

Der er en speciel stilhed i de grålige nuancer, de store tomme flader og de diffuse linjer. Hammershøisk kalder man det med et tillægsord, der beskriver lige netop det ved de berømte malerier, der er svært at sætte ord på.

Løjerligt og betydningsfuldt blev det kaldt i 1800-tallet, da Hammershøi levede. Nordisk, populært og voldsomt kostbart bliver det kaldt nu.

Men hvorfor er den mærkværdige maler fra 1800-tallet relevant i dag? Og hvorfor har to af Danmarks dygtige kunsthistorikere et helt specielt forhold til Vilhelm Hammershøi?

- Det er der rigtig mange gode grunde til. Der er i en vis forstand en tidløshed over hans malerier. Der er en enkelhed, som tiltaler en æstetisk interesse i øjeblikket. Men vi har talt om, at der er en tomhed i hans billeder, der findes en længsel efter i tiden. Vi tager på retreats for ikke at tale med nogen i 10 dage. Vi har brug for de rum at træde ind i, hvor vi kan komme på afstand af alt det, der sker. Det kan man møde i Hammershøis billeder. Han tilbyder et rum for noget meditativt, som man søger meget i tiden, siger Gertrud Oelsner, direktør for Den Hirschsprungske Samling og forfatter til bogen "Vilhelm Hammershøi - På sporet af det åbne billede" sammen med Annette Rosenvold Hvidt, kunstformidler fra Statens Museum for Kunst.

Oplev Hammershøi
Der findes hovedværker af Hammershøi på kunstmuseer i det meste af landet. Den største samling er dog på Statens Museum for Kunst i København. Den består af 52 malerier og en del tegninger.Desuden viser SMK i perioden 27. april til 1.september 2019 projektet: "Der har jeg hjemme - Hammershøi by Elmgreen & Dragset." En præsentation med værker af Vilhelm Hammershøi og internationale samtidskunstnere, som arbejder med forestillinger om "hjemmet". Projektet er tilrettelagt i samarbejde med kunstnerduoen Elmgreen & Dragset og præsenterer ud over et udvalg af Hammershøis væsentligste interiørmalerier også værker af blandt andre Nijdeka Akunyili Crosby, Monica Bonvicini, Louise Bourgeois, Thomas Ruff og Francesca Woodman.

På den Hirschsprungske Samling, der ligger ved Østre Anlæg lige over for SMK i København kan man se Hammershøi-værker, men også møbler fra hjemmet, hans pallette og andre effekter. Samlingen kommer dels fra museets grundlægger, Heinrich Hirschsprung, dels fra Hammershøi-familien, der testamenterede malerier, møbler og arkivalier til museet.

Derudover har Orddrupgaard og Davids Samling hovedværker af maleren.

På Brandts i Odense, Aros i Aarhus, Kunsten i Aalborg, Ribe Kunstmuseum, Brundlund Slot i Aabenraa og Randers Kunstmuseum kan man også se værker af Hammershøi.
"Sovekammer" fra 1890 er det nyeste af Hammershøi i Den Hirschsprungske Samling. I 1984 forlod maleriet Danmark, da det blev solgt på Bruun Rasmussens Kunstauktioner i en engelsk kunsthandler Lady Jane Abdy. Da hun døde i 2015 havde hun testamenteret "Sovekammer" til Den Hirschsprungske Samling. Museet fik beked om arven i 2017 og fra foråret 2018 har det hængt på museet. Pressefoto

Et formet geni

Vilhelm Hammershøi blev født i 1864 i København. Og ikke mange år efter begyndte uddannelsen frem mod en kunstnerkarriere. Som 8-årig begyndte han til tegneundervisning ved en privatlærer. Han blev vel det, man nu ville kalde pacet frem af sin mor, Frederikke Hammershøi, der må have set et helt særligt talent i det ene af sine fire børn. For hun har lavet scrapbøger med tegninger, optegnelser over alt, hvad han lavede, hvilke timer han fik, fremskridtene og senere, hvad han solgte, og hvad der blev skrevet om ham.

- Hammershøis mor har meget tidligt et billede af, at han er et stort talent. Selv om hans lillebror Svend også er kunstner, er det tydeligt, at det er Vilhelm, der er hendes store projekt. Hun laver scrapbøger med optegnelser over alt, hvad hun kan få fat i. Og vigtigst af alt gemmer hun stort set alle hans tegninger, fra han bare er seks-syv år gammel. Vi andre gemmer jo også lidt fra vores poder derhjemme, men for de flestes vedkommmende jo slet ikke i det omfang, fortæller Gertrud Oelsner.

Gennem scrapbøgerne og gemte breve kan man læse, at moren også huskede Hammershøi på ikke at lade sig influere, når han rejste ud i verden. Han skulle forblive sin egen. Og bibeholde sin særegne stil.

- På den måde bliver Hammershøi også historien om, hvad et geni er. Talentet udgør x antal procent, og så er resten hårdt arbejde. Det er det også for hans vedkommende. For selv om vi synes, at han er unik, og det er han virkelig, ændrer det ikke ved, at han er et formet geni, siger hun.

I modsætning til myterne om manden blev han hurtigt anerkendt i sin egen tid. Kunstsamleren Alfred Bramsen købte hans kunst, satte udstillinger op og var med til at skabe et stærkt brand omkring maleren, som de fleste syntes var mærkværdig. Men det var ikke nødvendigvis et negativt stempel.

Om bogen
"Vilhelm Hammershøi - på sporet af det åbne billede" udkom i oktober 2018.Kunsthistorikerne Gertrud Oelsner, direktør for Den Hirschsprungske Samling, og Annette Rosenvold Hvidt, kunstformidler på SMK, er forfatterne bag den 600 sider store biografiske bog.

Bogen handler især om Hammershøis forhold til fotografiet, og hvordan det har influeret hans kunst. Men den placerer ham også i tiden og viser, at han var mere en del af sin egen tid, end myterne omkring ham plejer at fortælle.

Bogen viser mere end 500 malerier, tegninger, fotografier, skitser, udklip, postkort og breve, der giver et samlet billede af Hammershøis liv og værk.
Hammershøis
Hammershøis "Søndermarken ved vintertid" (1895-1896) hænger på Den Hirschsprungske Samling. Pressefoto

Maler ganske løjerligt

"Jeg har en elev, som maler ganske løjerligt. Jeg forstår ham ikke, tror, at han vil blive betydelig, søger ikke at indvirke på ham," er P.S. Krøyer citeret for at have sagt om Vilhelm Hammershøi, der dengang var bare 18-19 år gammel.

Og det er netop det løjerlige, der stadig er Hammershøis helt store styrke, mener Gertrud Oelsner og Annette Rosenvold Hvidt.

- Der var faktisk mange, der brugte ordet løjerligt om hans kunst. De spurgte, hvor er fortællingerne i billedet? Hvad handler det om? Dengang var man vant til mere anekdotiske billeder. Hvorfor sidder figurerne helt ude i hjørnerne? Hvorfor er motivet så sløret og tjæret? Samtidig var også hans farveholdning meget fotografisk med alt det hvide, sorte, grå og brune. Tidens publikum og kritikerne kunne ikke forstå det, men samtidig var de betaget af det. Det er den sjove blanding. Og sådan er det også i dag. Det er det mærkværdige, som vi så godt kan lide. Det er meget dragende, at maling på et lærred kan virke så vildt på os, siger Annette Rosenvold Hvidt.

- Det er ikke bare et smukt billede af et rum. Det er faktisk noget, der kan påvirke dig, og som du kan bruge til noget, tilføjer hun.

De to kunsthistorikere har i deres bog om Hammershøi forsøgt at indkapsle grunden til det løjerlige, det gådefulde og det dragende. Måske skal forklaringen findes i hans metode og inspiration fra det nye medie i 1800-tallet: fotografiet.

Han tager selv fotografier, han køber og samler, og så bruger han dem som forlæg og tegner grid-net på dem, inden han maler.

- Man har altid nedtonet hans brug af fotografier i kunsthistorien. For man har haft det med at betragte fotografiet som noget mindre fint. Og derfor har det været omgivet med tvetydighed eller ofte slet ikke beskrevet, fortæller Gertrud Oelsner.

Fotografiet var en stor del af 1800-tallets visuelle kultur. Hammershøi havde selv et kamera, ligesom mange andre af de store danske kunstnere på hans tid i øvrigt.

- Og selvfølgelig var han optaget af, hvad fotografiet kan: at fange et øjeblik i tiden. Det fastholder lige netop det moment, der er. Og det kan man se i hans malerier, fortæller Gertrud Oelsner.

Han var også inspireret af fotografiernes farvetoner, tilfældige komposition og tætte beskæring.

- Hvis man åbner rammerne til hans malerier og kigger bagpå, kan der være store stykker lærred med mere motiv. Men han har til sidst valgt, at det er netop den del af maleriet, som vi skal se. Det er tit skråt beskåret eller midt i et møbel. Men det er en meget fotografisk metode, og så er det meget fantasiåbnende, at der er de forstyrrelser, siger Annette Rosenvold Hvidt.

Og Hammershøis malerier kan være næsten mere fotografiske end fotografierne selv. For han forstærker virkemidlerne.

- Der er nogle meget vibrerende, sanselige flader i malerierne og lysindfald, der er kraftigere, end hvis man tog et fotografi af dem. Det er den ekstra dimension, som bliver malet frem. I stedet for at fotografiet skulle være en konkurrent, bliver det en frugtbar katalysator for det, han vil med maleriet, siger hun.

Vilhelm og Ida Hammershøi poserer i gården og i vinduet på Strandgade 30. De boede altid i historiske bygninger, som Vilhelm brugte i sine malerier. Fotografiet her er taget i 1907 af H.I. Sørensen. Pressfoto
Vilhelm og Ida Hammershøi poserer i gården og i vinduet på Strandgade 30. De boede altid i historiske bygninger, som Vilhelm brugte i sine malerier. Fotografiet her er taget i 1907 af H.I. Sørensen. Pressfoto

Indflydelse på ny kunst

Hammershøi døde allerede som 51-årig af kræft. Og med ham døde hans popularitet. Kunsthistorien bevægede sig væk fra det realistiske og symbolistiske, mens den abstrakte kunst og popkunsten vandt frem. Men som det ofte går, bevæger strømninger sig i cirkler, og i 1980'erne fik Hammershøi og hele tiden omkring ham en renæssance, der for maleren med den grå pallette stadig varer ved.

Udstillinger med malerier og historier om det genopdagede geni rejste verden rundt. Hammershøi blev en del af den danske kulturkanon. Og hammerslagene på hans lyse interiør-malerier blev svimlende store. I 2017 toppede priserne, da auktionshuset Christies i New York solgte maleriet "Interiør med kvinde ved klaver" for 6,2 millioner dollars. Det svarede til 39,5 millioner kroner. Den hidtil højeste pris for et dansk maleri.

Og samtidig kan kunsthistorikerne se, hvordan det specielle hammershøiske sætter sit præg på kunstnere over 100 år efter malerens død.

- Han har ikke som sådan dannet skole i sin egen tid. Han blev ikke professor på kunstakademiet eller havde elever. Og da han dør, forsvinder han efterhånden fra radaren. Men vi kan se, at mange nulevende kunstnere. Især fotografer, men også malere har været optaget af ham, og man kan se et tydeligt slægtskab, siger Gertrud Oelsner.

På Statens Museum for Kunst kan man i foråret opleve en præsentation, hvor netop samtidskunstnere bliver sat sammen med Hammershøis værker for at vise forbindelserne mellem dem. Det er kunstnerduoen Elmgreen & Dragset, der har kurateret projektet.

- De har blandt andet sat deres egne værker og værker fra internationale anerkendte kunstnere sammen med Hammershøi. Det er i høj grad interiør-billeder og deres egne værker, som består af faktiske døre. De er meget optaget af det, som de opfatter som uhyggeligt i Hammershøis malerier, så det bliver spændende at se, fortæller Annette Rosenvold Hvidt.

"Interiør med kunstneren staffeli" hænger på Statens Museum for Kunst. Museet i Sølvgade har verdens største samling af Hammershøi-malerier. Pressefoto
Vilhelm Hammershøi-selvportræt malet i hytten Spurveskjul i Sorgenfri nord for København i 1911. Pressefoto
Vilhelm Hammershøi-selvportræt malet i hytten Spurveskjul i Sorgenfri nord for København i 1911. Pressefoto
"Stue i Strandgade med solskin på gulvet" har det hvide lysindfald fra vinduet en markant plads i billedet. Ida, der sidder på ved bordet har ryggen til, som hun ofte har det i husbondens malerier. Maleriet er fra 1901. Pressefoto
"Ståenden nøgen kvinde" kan opleves på SMK. Malerier blev købt af museet på kunstnerens dødsboauktion 30. oktober 1916. Pressefoto

Et genopdaget geni: Vilhelm Hammershøi maler meditative rum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce