En fin lille bog om fans og passion: Når vi tænker på fodbold

Fransk jubel efter VM-guld i fodbold på Luzhniki Stadium søndag aften. Dermed er der fire år til næste anfald af VM-feber - godt og vel endda. VM 2022 spilles nemlig i november og december i varme Qatar. Foto: Franck Fife/AFP

En fin lille bog om fans og passion: Når vi tænker på fodbold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et VM stjæler en stor del af mid- og højsommer til lige dele glæde og frustration i de små hjem. Den fine bog "Hvad vi tænker på, når vi tænker på fodbold" udvider forståelsen for fodboldfans - og den kan læses på to gange 45 minutter...

Fodboldbog: - Jeg er træt af VM.

Udtalelsen kom med et efterfølgende dybt suk fra en kollega flere uger før, værterne fra Rusland mødte Saudi-Arabien i årets første kamp ved verdensmesterskaberne i fodbold. En sportsgren, der i den grad og på alle måder kan få sindene i kog - ikke mindst i en måneds tid hvert fjerde år.

I omtalte tilfælde var det en mor til tre sommerferieramte døtre, der gruede for udsigten til sin mands ryg op til otte gange tre kvarter pr. dag. Med i alt 64 kampe var der ved årets VM tale om 384 kvarters eller 96 timers ordinær spilletid. Det er lang tid.

Lægger man pauser, tillægstid, forlænget spilletid, straffesparkskonkurrencer og ikke mindst de mange optakter og efterfølgende nærmest uendelige analyser oven i klaphatten, er vi oppe på en anseelig del af både mid- og højsommer.

Der røg de lyse nætter...

Det er meget enkelt at spille fodbold, men at spille enkel fodbold er det sværeste, der findes.
Johan Cruyff, afdød fodboldspiller og -træner

Pengegalop

Og det er da også nemt at blive rasende over, at fodbold er blevet en kommerciel forestilling med en økonomi, der er til at skamme sig over.

Herhjemme er vi stolte, når vi samler 90 mio. kr. ind ved "Danmarksindsamlingen", mens den brasilianske spiller Neymar blev solgt til Paris Saint-Germain for 1,65 milliarder. Og det er bare den officielle pris.

Er der mon en sammenhæng mellem de svimlende beløb og den kendsgerning, at en fodbolddommer ikke længere kan dømme en kamp med det blotte øje, men er underlagt et videodommersystem, der rent praktisk forekommer komisk, og som under alle omstændigheder er en radikal udvidelse af "die Zeitlupe" (langsom gengivelse), man kunne stifte bekendtskab med i 70'ernes bundesliga-sammendrag på tyske ZDF?

Der er løbet meget vand i Volgaen, siden værtslandet Uruguay slog Argentina 4-2 i finalen ved verdens første VM i 1930.

Deltagelse i det uendelige

Og hvorfor skal vi ophøje lige netop fodbold, støtte et korrupt enevælde som Fifa for ikke at tale om at gøre Putin stueren ved - i hvert fald at beslutte os for - at sende vores kulturminister til Luzjniki Stadion i Moskva?

Der er utallige grunde til at være godt og grundigt træt af VM. Specielt når man, til trods for Kasper Schmeichels indsats på banen og Peter Schmeichels synkrone indsats på sidelinjen, ryger ud efter én rigtig kamp.

Men: Fodbold er faktisk forrygende og fodboldfans fantastiske. Tænk en gang at stå last og brast med ét hold hele livet, selvom både spillere og træner bliver skiftet ud adskillige gange undervejs. Det er meget mærkeligt. Og meget rørende. Godt nok kan vi snakke meget længe om vejret, der jo også i den grad indeholder en stor grad af uforudsigelighed, men intet slår disciplinen "fodboldsnak".

At følge VM-slutrunder fra hjørnesofaen er en nødvendighed for at kunne deltage i det uendelige.

Fodboldens poetik

Alle fodboldfans bør derfor investere i filosofiprofessor og Liverpool-fan Simon Critchleys særdeles fine lille bog "Hvad vi tænker på, når vi tænker på fodbold" og forære den til det menneske, der skal udholde fansenes passion ved VM 2022 med den "store" fodboldnation Qatar som vært. For fodbold giver os, ifølge Critchley, en priviligeret adgang til eviggyldige indsigter i, hvad det vil sige at være menneske.

Bogen blev udgivet på dansk af forlaget Klim i forbindelse med VM i år, det tager to gange tre kvarter at læse den, og der er stor sandsynlighed for, at forståelsen for fodbold(-fans) vil fødes.

"Fodbold er i sit væsen en samarbejdende aktivitet", og "oplevelsen af forening og tilknytning er kernen i fodbold og den stærke fællesskabsfølelse, som fodbold skaber", er begge forfatterens egne citater, mens den tidligere argentinske landsholdsanfører Javier Zanetti trumfer med ordene:

"Den socialisme, jeg tror på, handler ikke om politik. Det er en måde at leve på. Det er medmenneskelighed. Jeg tror, at den bedste måde at leve på og virkelig lykkes på er gennem en kollektiv indsats, hvor alle arbejder for hinanden, hvor alle hjælper hinanden, og hvor alle får en del af belønningen ved dagens afslutning."

Simon Chritchley forsøger i bogen at gå fænomenologisk til værks og foreslår en fodboldens poetik, der "fremmaner fodboldspillets ofte voldsomme og dybt rørende skønhed."

Og giver man som fodboldfornægter sig selv og spillet en chance, er der store øjeblikke i vente.

Eventuelt i hjørnesofaen ved siden af ryggen.

Simon Chritchley

"Hvad vi tænker på, når vi tænker på fodbold"

Forlaget Krim, 191 sider

En fin lille bog om fans og passion: Når vi tænker på fodbold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce