Boganmeldelse: Janne Teller: "At gå nøgen"

Janne Teller. Foto: Politikens Forlag

Boganmeldelse: Janne Teller: "At gå nøgen"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bøger: Meningsmennesket Janne Teller har samlet 21 af sine tekster i antologien "At gå nøgen". 21 tekster, der primært udgør essays skrevet fra 2005 og frem til i dag samt en enkelt novelle og en mindre udefinerbar tekst. En samling tekster om kunst, fremmedhed, om magtens og kapitalismens mørke sider, om menneskers identitet gennem national og multikulturel selvforståelse. Desværre er der bare ikke så meget sammenhæng mellem teksterne, som man kunne have ønsket sig.

For det er, som om der er skabt en ramme om Janne Tellers tekster, som ikke helt kan rumme indholdet. Selvom forfatteren forsøger sig med en bred undertitel til antologien, der i sin fulde længde hedder "At gå nøgen - Enogtyve essays om kunst, fremmedhed og forsøget på at være menneske", er der er en mislyd imellem de mange tekster.

Første del af bogen har kapiteltitlen "Kunst", og her starter tekstsamlingen godt ud med et essay med titlen "Mellem linjerne", som er en privat fortalt fortælling om sondringen mellem litteratur og den virkelig verden. Det er interessant læsestof, men som siderne vendes i de følgende essays, bliver det til en personlig fortælling om alt fra Janne Tellers egen skriverutiner til tanker om, hvor meget man må bruge sig selv i sine tekster og om, hvad kunst egentlig er for en størrelse. Overordnet set mangler kapitlets tekster simpelthen sammenhæng og mål.

Mål og sammenhæng er det til gengæld langt nemmere at finde i det næste kapitel, der med titlen "Fremmedhed" rummer en række tekster, som alle vedrører ordet i afsnittets titel. Her vender den erfarne samfundskritiker ordet i alle tænkelige retninger, hvilket gør, at antologien endelig kommer til sin ret. Der er noget på spil her, og det giver mening. Også selvom et par af teksterne har en række år på bagen og derfor kan virke lidt støvede, mens andre stadig har en overraskende relevans.

Janne Teller er ikke bange for at bringe sig selv og sine erfaringer i spil, og det skaber troværdighed, ligesom hendes argumenter er overbevisende. Hun har fakta i orden og skriver ikke bare for at overbevise, men for at oplyse - og det har hun i den grad held med i sine mange essays i afsnittet "Fremmedhed".

I kapitlet "Forsøget på at være menneske" forsøger Teller at forene de mange tanker i de foregående afsnit, og selvom det er interessant, så virker sammenstillingen søgt. Og da der pludselig sniger sig en novelle ind i kapitlet, skurrer det først virkelig i læsebrillen. I finaleafsnittet "Kunst, fremmedhed og forsøget på at være menneske" forsøger Teller så at binde en sløjfe på hele antologien, men her er det allerede for sent.

Janne Teller er en dygtig essayist, og hver for sig virker hendes tekster vigtige og øjenåbnende. Men sammen får de ikke en egentlig gennemslagskraft. Formentlig fordi de ikke er tænkt som en samlet pakke, men nærmere som et opråb i den tid, de er skrevet i. Havde forfatteren begrænset sig til at samle de tekster, som har synlige fællestræk i afsnittet om fremmedhed, havde læseoplevelsen været stærkere og mere konkret. Men samlet set virker de 21 tekster i "At gå nøgen" dog desværre snarere som et fortolket forsøg på at skabe en sammenhæng mellem en samling af for forskellige tekster.

Janne Teller:

"At gå nøgen"

352 sider, Politikens Forlag

Janne Teller: ?At gå nøgen?. Foto: Politikens Forlag
Janne Teller: ?At gå nøgen?. Foto: Politikens Forlag

Boganmeldelse: Janne Teller: "At gå nøgen"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce