Anmeldelse: Poleret radiopiratdrama mangler bid

Andreas Jessen (venstre) og Jon Lange (højre) spiller to af hovedrollerne i Tv2's nye dramaserie "Mercur", der havde premiere på Tv2 Charlie mandag 6. marts. PR-foto: Tv2

Anmeldelse: Poleret radiopiratdrama mangler bid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tv2's nye dramaserie "Mercur" er et gennemført tidsbillede, men serien får ikke sat radiopiraternes kamp mod det etablerede på spidsen.

Tv: Det er svært at forestille sig et bedre billede på ungdommens ukuelige frihedstrang og ubændige længsel efter at bryde ud af forældregenerationens borgerlige skygge end historien om Radio Mercur. Danmarks første kommercielle radiokanal, der i sommeren 1958 for første gang sendte musik ud i de danske stuer, uden at signalerne kom fra Statsradiofoniens sendemaster.

Dengang havde Statsradiofonien monopol på frekvenserne, og her blev der ikke spillet den rock n' rollmusik, som i de år rullede ind over Europa som en bølge fra den anden side af atlanten med Kong Elvis i front.

Radio Mercur kom den rockhungrende danske ungdom til undsætning ved at sende populærmusik fra et skib for anker i internationalt farvand i Øresund, og det er denne virkelige historie om de unges kulturelle frihedskamp mod censur, som TV2's nye dramaserie "Mercur" er inspireret af.

Som ung historieinteresseret så jeg derfor frem til at få et af de mere ubelyste stykker danmarkshistorie fortalt, men i seriens univers bliver frihedskampen for pæn.

"Mercur"
"Mercur" er Tv2's nye dramaserie på ti afsnit, som havde premiere mandag 6. marts på Tv2 Charlie.

Idéen til serien kommer fra Adam Price og Jesper Malmose, og den er skrevet af Søren Frellesen og instrueret af Charlotte Sachs Bostrup, der tidligere har instrueret blandt andet spillefilmen Kartellet og flere danske tv-serier.

"Mercur" er inspireret af Radio Mercur, der i 1958 blev den første danske kommercielle radiokanal ved at sende udenom radiomonopolet fra et skib i internationalt farvand.

Serien er filmet på Fyn, og på "Mercurs" rolleliste er blandt andre Andreas Jessen, Jon Lange, Neel Rønholt, Stephania Potalivo, Peter Gantzler, Charlotte Fich, Susanne Storm og Rasmus Botoft.

Oprøret mod forældregenerationen

I "Mercur" møder vi den unge jurastuderende Flemming (Andreas Jessen), der er blevet grebet af rocken fra USA. Han lytter dag ud og dag ind til "junglens vilde rytmer" på udenlandske radiokanaler, selv om hans middelklasseforældre beder ham om at slukke for "det djævelskab" og koncentrere sig om sine studier.

Da han en dag støder ind i den karismatiske rigmandssøn Jan (Jon Lange), der deler Flemmings kærlighed for rockmusik, bliver de over lidt for mange glas chablis enige om at gå uden om Statsradiofoniens radiomonopol og lave en kanal helliget rockmusikken. Det huer naturligvis ikke Flemmings forældre, og Jans mor og gudfar, spillet af Charlotte Fich og Peter Gantzler, tror heller ikke meget på idéen.

Og sådan har vi i løbet af et kvarter fået ridset seriens brudflader op. Det er ungdommens oprør mod forældregenerationen og dens normer, forventninger, kønsroller og censur.

Detaljerig og teatralsk

Det er Charlotte Sachs Bostrup, der har instrueret "Mercur", og hun har haft gode rammer at spille sine skuespillere ud i. Kulissen er gennemført, og der er kælet for detaljen. Har man set den amerikanske serie "Mad Men", der udspiller sig i den samme periode, vil man kunne genkende de brune møbler, cigaretrøgen og mændene med jakkesæt og pomadehår. Og med et lydtapet bestående af rockklassikerne fra 1950'erne er tidsbilledet intakt.

Seriens motor er Flemming og Jans forsøg på at få radioprojektet op at stå, men efterhånden som de to ungersvende får charmet et hold af teknikere og investorer til at hoppe om bord, og skibet, der skal sendes fra, bliver fundet, antydes der problemer i begges privatliv. Jeg får dog aldrig følelsen af, at der virkelig er noget på spil for dem. Det virker, som om drømmen om en piratradio er et simpelt ønske, og jeg savner at føle, at de er blevet frarøvet deres ret til at dyrke den musik, de vil. Skuespillet er for overstadigt, og replikker som Jans plattenslagermotto "En for alle og to for en femmer", der bliver udbasuneret som en slags kampråb gentagne gange, er både plat og uopfindsomt og beskriver ret præcist den mangel på alvor, som jeg synes, udmatter dramaet.

Nu er det jo seriens natur, at der er god tid til at opstille temaer og bygge karakterer, men det bliver alligevel tydeligt fra start, at serien satser på en munter tone a la "Badehotellet", der grænser til det sæbeopera-klæbrige i den måde, hvorpå alle følelser bliver vasket og pudset, så de hverken slider, skræmmer eller forarger. Selv om der i historien om Radio Mercur ligger en dragende fortælling om oprøret mod det etablerede, bliver det rebelske fremført for pænt og poleret. Det hele går simpelthen for gnidningsfrit. Flemming og Jan går for eksempel fra at være to fremmede til at være bonkammerater i løbet af få minutter, og den egentlige "skurk", nemlig Post- og Telegrafvæsenet, der skal forsøge at stikke en kæp i piratradiohjulet, når ikke at blive manet frem som en alvorlig trussel, men mere som en tandløs modstander.

En hyggelig svingom

Truslen kommer i stedet i form af små sekvenser, der introducerer tunge og relevante problematikker, som for eksempel da vi møder sekretæren Anne-Marie (Neel Rønholt), der med sin skræppen op over for sin chef lader mærke, hvor slidsom tilværelsen kan være for en hårdtarbejdende alenemor i et oldnordisk kønsrollesystem. Hendes frustration er ægte og troværdig og en savnet flig af fare, og det er da også i den underliggende kønsdifferentiering og seksuel tabuisering, at "Mercur" giver forhåbninger om at kunne tegne et billede af, hvordan vores samfund så ud for et halvt århundrede siden.

Ikke desto mindre formår serien ikke at slå tonen an til en decideret kamp mod det store stygge monopolmonster. I stedet bydes seeren op til en hyggelig og folkelig svingom i kulturkløften mellem forældre og ungdom. Så selv om TV2 Charlies dramadebut har rekvisitterne i orden, er det svært for mig for alvor at være spændt på at se de kommende afsnit. En for alle, og tre stjerner til "Mercur".

Anmeldelsen bygger på de tre første afsnit af "Mercur".

Anmeldelse: Poleret radiopiratdrama mangler bid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce