- Bryster skal hoppe når man hikker

Hella Joof og Karen Thisted tager livet op til overvejelse i en sommerlang samtale i ?Bryster skal hoppe når man hikker?. En åbenhjertig bog om det svære, men også fantastiske, morsomme, vigtige og finurlige i tilværelsen. Foto: Les Kaner/Politikens Forlag

- Bryster skal hoppe når man hikker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Karen Thisted og Hella Joof mødte hinanden i 2015, da de lavede en programserie til DR i forbindelse med 100-års-jubilæet for kvindernes valgret. De kaldte serien "Hella og Karen elsker mænd", og mens de kørte rundt i landet for at finde ud af, hvordan den danske mand havde det, kom de til at snakke om alt muligt andet også. Om deres døtre, om ulykkelighed, depression, Gud og kærligheden. Og de blev slet ikke færdige. Derfor bestemte de sig for at mødes nogle gange hen over sommeren 2018 - for at snakke, blive klogere på hinanden og sig selv og måske give deres tanker og erfaringer videre til andre. Mænd, kvinder, unge og gamle. Vi bringer et redigeret uddrag fra "Bryster skal hoppe når man hikker".

Karen: Måske skulle vi snakke lidt om alder, Hella, for dybest set er - i hvert fald jeg - for gammel til at have nogen betydning.

Hella: Også jeg, Karen - også jeg. Vi kan ikke længere få børn. Så er vi jo i princippet ligegyldige. Vi er bare til besvær, vi sveder op i folks åbne ansigt og råber og skriger, skriver sure klummer i avisen og lukker en masse CO2 og lort ud for resten af pengene. I princippet. Men ved du hvad? Jeg læste en videnskabelig artikel - så det er ikke en af mine indianerteorier, men en smuk videnskabelig teori, og her kommer den: Vi ældre kvinder lever videre efter vores sidste ægløsning, fordi vi skal hjælpe vores sønner og døtre med at tage sig af deres børn. Vi er moderlige forlængelser - genetiske forlængerledninger. Og det er noget meget fint! Vi, de gamle, skal være med til at sikre børnebørnenes overlevelse - vores afkoms børns overlevelse. Det har vi jo allerede talt om, og dét gør du på smukkeste vis, Karen Thisted!

Karen: Og det er jeg lykkelig for at kunne. Men jeg synes nu også, vi kan bruges til andet. I andre samfund er de gamle højt værdsat - og nogle, man opsøger for at få gode råd. Det, synes jeg, er dejligt, for jeg kan da godt have det sådan, at jeg ved så meget nu, som jeg ikke selv kan bruge til noget længere.

Hella: Men der må vi da også insistere. Man kan selvfølgelig ikke kræve, at folk lytter til en. Det må de jo selv om, men vi kan i hvert fald kræve, at vi har lov til at sige noget. Men her er der altså en indbygget problematik. Der er en optagethed af ungdom i vores samfund. Vi modne kvinder har så travlt med at sige: "Nå, nå - men må vi da også lige være her? Må vi være her med vores rynker og vores hængebryster - og man kan jo ikke have stram hud, når man er over 50" ... og sådan. På samme måde er der lige nu nogle kropsaktivister, der insisterer på at have ret til at være tykke. Og jeg har det sådan her: Du må da være lige så tyk, du vil. Det har du ret til, og jeg synes, du ser pragtfuld ud, hvis du er glad for dig selv, men ingen af os har ret til eller krav på at blive begæret. Det kræver jo et andet menneske, der ser på dig og tænker: "Hold kæft nogle dejlige deller, du har. Dig har jeg lyst til at vælte ned på skjoldet". Og dybest set vil vi alle jo gerne begæres. På samme måde er det med at blive ældre: Det nytter jo ingenting, at vi kvinder på 50+ prædiker om retten til at være en gammel kælling med grå hår på tissekonen og lange bryster, hvis vi allerhelst bare vil begæres. Og så kan man blive fristet til at lade sig skære i eller få sprøjtet pølsegift i ansigtet. Så der er altså en indbygget konflikt der, uanset hvordan vi vender og drejer den.

Karen: Så vil jeg bare sige dig fuldstændig imod.

Hella: Herligt!

Karen: Det er, fordi du siger noget, som jeg også har ment på et tidspunkt, men som jeg ikke synes mere. Fordi jeg tænker ikke længere, at begær har mest med kroppen at gøre, og det er også det, jeg oplever i opmærksomheden fra mændene. Du, Hella Joof, vil blive begæret af mænd hele dit liv, for du er et meget erotisk menneske. Hvis jeg var en mand, ville jeg kaste mig over dig, jeg ville voldtage dig simpelthen - nej, det ville jeg selvfølgelig ikke, men du ved, hvad jeg mener. Du er smuk og lækker, men det er ikke derfor, du er så attraktiv. Det er, fordi der er noget glæde i dig, Hella - en glæde, som du giver videre til andre, og du løser udfordringer i dit liv på en måde, som er meget, meget attraktiv. Det er det, der gør dig allermest lækker i mine øjne, og jeg selv er ligeglad med, hvordan jeg ser ud. Eller - det er jeg jo ikke, for jeg ville da gerne ligne Susse Wold, der er på samme alder som mig og ser fantastisk ud. Men jeg kan stadig flirte og blive begæret og bekræftet. For det er sjælen, der tæller, og tak Gud for det.

Hella: Og tak for dig. At du siger alt det. Du er jo selv et levende eksempel på din teori, og du kan garanteret få lige så meget sex som Susse Wold.

Karen: Men alt det var jeg bare ikke spor sikker på, da jeg var i din alder. Jeg fik hejst mine bryster op, da jeg var 50, og lavet øjenlåg, da jeg var 55. Det var meget flot, og jeg er overhovedet ikke flov over, at jeg fik det gjort, men efter fem år skulle det jo gøres igen, og så gad jeg ikke. På det tidspunkt var der andre ting, jeg hellere ville bruge mine penge på, og der var ikke flere mænd, der faldt for mig med øjnene.

Hella: Du har simpelthen fået lavet bryster, Karen. Det tænkte jeg også på - på et tidspunkt, da jeg var omkring 30, men så kunne jeg ikke gennemføre det, for jeg havde fået fjernet en knude i det ene bryst, og da var jeg så bange for, at det var cancer, og jeg var så ked af at blive skåret i. Så kunne jeg jo ikke byde min krop det igen - for nogle få centimeter højere bryster. Ah, måske ikke nogle få centimeter, lad os sige en del centimeter.

Karen: Det kan heller ikke betale sig. Mine er nede igen.

Hella: Ja, ja - de skal jo ned igen.

Karen: Præcis. Det varer ikke evigt. Men det er også lige meget. Jeg kan berolige dig - og alle andre - med, at det ikke er slemt at blive gammel med sin krop. For man vænner sig langsomt til det. Man vågner jo ikke pludselig en morgen, og så er man 72 og ser ud ad helvede til. Der er en overgang, hvor det er slemt, men nu har jeg det sådan, at når jeg kigger mig selv i spejlet, tænker jeg: "Nå, er det ikke værre?".

Hella: Og det er det jo ikke. Og ved du hvad, Karen. På trods af det der skisma, jeg startede med at ridse op, så har jeg det jo også sådan, at de 17-årige skal ligne nogen på 17. De 30-årige nogen på 30 og så videre. Man skal jo overhovedet ikke se ud, som man gjorde, da man var ung. Det ville være vulgært på en måde. Nærmest ulækkert. For alt det andet i ens tilværelse forandrer sig jo, og vi har en krop, vi har slæbt med os gennem livet. Det er da en smuk tanke.

Karen: Og den er blevet brugt, Hella. Det er den!

Hella: Ja, og det synes jeg også, man skal kunne se. Jeg havde en præmierøv, da jeg var ung, Karen. Det tør jeg godt sige. En yndig hjerteformet røv, der stod lige ud i luften. Jeg havde meget identitet i den røv. Men den er long gone - det er den. Jeg har en anden røv i dag, og det er også fint. Det ville jo se sindssygt mærkeligt ud, hvis den stadig stod på den måde - og alt andet blafrede i vinden.

Karen: Det er også derfor, det ser så mærkeligt ud, når ældre kvinder får lavet bryster. Man kan se det lige med det samme. For alt andet er rynket og slapt, og så står brysterne som to bolde! Lige ud i luften.

Hella: Ja - med en motorvej ned igennem - med græsrabat. Og de siger boing. Når man rører ved dem. Ej, det går altså ikke i vores alder. Jeg synes, det er vildt mærkeligt, hvis ens bryster ikke hopper, når man hikker.

Karen: Ha, ha - bryster skal hoppe, når man hikker. Det gør mine.

Hella: Også mine, og sådan skal det være. Det er jo min datter, der skal gå rundt og være smuk nu. Det er der noget helt rigtigt i. At man giver den fakkel videre, for vi har været der - og nu er vi her.

Karen: Kunne du aldrig forestille dig at få gjort noget? Løftet bryster eller fjernet rynker?

Hella: Jeg tror det ikke. Men altså ... nogle gange står jeg da foran spejlet og hiver huden tilbage i ansigtet og siger til Snit: "Kan du ikke se, jeg ser 15 år yngre ud, hvis jeg gør sådan?" Så siger han: "Jo, det kan jeg godt se". Men når jeg så spørger ham, om jeg skulle få det ordnet, så siger han, at det kan jeg simpelthen ikke tillade mig, for jeg kan jo ikke så godt gå rundt og sige til kvinder, at de skal elske sig selv og alt det, hvis jeg selv strammer huden ud over kindbenene. "Du mister håneretten," siger han. Men når vi så snakker om det, mens min datter er der, så siger hun: "Selvfølgelig kan du da det". Tiden har ændret sig, siger hun. Man kan sagtens være spirituel og alt det, og alligevel få ordnet nogle ting. Hun siger, at for yngre kvinder er det lidt ligesom at gå til tandlæge. Og jeg kan godt se det - det er måske en mærkelig gammeldags måde at tænke på. For vi kan jo en masse ting, som vi ikke kunne før. Man får jo også lavet et plastikimplantat, hvis man knækker en tand. Så måske er vi bare ikke fulgt med tiden, og jeg ved ikke, Karen - det sidste ord er nok ikke sagt i den sag. Måske ser du mig en dag på vej hjem over Øresundsbroen iført store solbriller med andenæb og høje kindben. Altså, jeg tror det ikke. Men hvem ved.

Du må da være lige så tyk, du vil. Det har du ret til, og jeg synes, du ser pragtfuld ud, hvis du er glad for dig selv, men ingen af os har ret til eller krav på at blive begæret. Det kræver jo et andet menneske, der ser på dig og tænker: 'Hold kæft nogle dejlige deller, du har. Dig har jeg lyst til at vælte ned på skjoldet'.Hell Joof
Fakta
Blå bogKaren Thisted (f. 1946) er journalist og forfatter. Hun startede "Go' morgen Danmark" på TV 2, var chef for "Eleva2ren" og har sammen med Suzanne Bjerrehuus vundet priser for "Mormors Bordel". Hun har desuden skrevet en del bøger, blandt andet "Det skal mærkes, at vi lever" og erindringsbøgerne "Så skal der leves" og "Hvis jeg døde nu døde jeg lykkelig".Hella Joof (f. 1962) er uddannet på skuespillerskolen ved Odense Teater i 1990. Siden instruktør af otte spillefilm blandt andet "En kort en lang", "Oh Happy Day" og "All Inclusive". Forfatter til blandt andet "Hellas ABC", "Dage med mildhed, modgang og mirakler" og "Papmaché-reglen".Er gift med Henrik "Snit" Jepsen. Har datteren Olivia fra et tidligere forhold.
Hella Joof og Karen Thisted: ?Bryster skal hoppe når man hikker?. 240 sider. Udkommer den 25. oktober på Politikens Forlag.
Hella Joof og Karen Thisted: ?Bryster skal hoppe når man hikker?. 240 sider. Udkommer den 25. oktober på Politikens Forlag.

- Bryster skal hoppe når man hikker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce