På Kvindernes Internationale Kampdag: Derfor elsker vi mænd


På Kvindernes Internationale Kampdag: Derfor elsker vi mænd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

  • Kalenderen siger 8. marts, og det betyder, at dagen i dag er Kvindernes Internationale Kampdag. Den årlige dag, hvor der overalt i verden sættes spot på kvinders rettigheder, uretfærdigheder, ligestilling og meget mere.
  • Måske synes nogle, at feminister virker vrede, og måske mener nogle, at feminister hader mænd. Og vi kunne her i avisen Danmark sagtens have valgt den vrede tilgang til dagen i dag. Vi har valgt at gøre det modsatte. Vi har valgt at få fire feminister til at fortælle os, hvorfor og hvordan, de elsker mænd.
  • Det har vi gjort, fordi vi tænker, at mænd i dag, af alle dage, har brug for lidt ekstra kærlighed. Lidt ekstra omsorg. For kvinder kommer med garanti til at fylde det meste af mediebilledet i dag. Sådan er det.
  • (Og i mellemtiden kan alle I kære mænd derude glæde jer til den 19. november. Da er det nemlig International Mandedag).

Flora Ghosh, centerleder og stifter, LivaRehab
Flora Ghosh, centerleder og stifter, LivaRehab. Billede: LivaRehab

Jeg elsker mænd, for jeg er heteroseksuel og i mit kærlighedsliv har jeg brug for en mand. Det er ikke fordi, jeg elsker alle typer mænd, men jeg elsker de mænd, der ikke udøver vold mod kvinder. Jeg elsker mænd, der hviler i sig selv. Jeg elsker de mænd, der mener, vi er ligeværdige. Jeg elsker også de mænd, der ikke er sexister, men har humor. Min verden ville være kedelig, hvis der ikke fandtes mænd. Både i mit professionelle liv, personlige liv, kærlighedsliv og seksuelle liv.

I mit arbejde kæmper jeg for de mest uprivilligerede kvinder, og jeg kan ikke kæmpe deres kamp uden også at have mænd med. For mange af de kvinder er undertrykte blandt andet på grund af nogle mænd. Så jeg er nødt til at have mænd med. Der er mange, der har den her misforståelse om, at feminister kæmper mod mænd eller hader mænd. Det gør vi ikke. Og vi kæmper ikke mod mænd, men den struktur, der gør, at nogle mænd tænker, de er kvinder overlegne. Og derfor har ret til at slå kvinder, til at misbruge dem. Det er den adfærd, vi kæmper mod.

Jeg kunne dog godt tænke mig, at danske mænd hvilede lidt mere i deres egen seksualitet, deres eget køn. Dansk mænd har sådan en berøringsangst, når det kommer til feminister, som mister de deres manddom. Men det er slet ikke det, det handler om.

Jeg kunne godt tænke mig, at danske mænd ville sætte sig lidt mere ind i feminisme og feministernes historie, i stedet for at gå på autopilot og sige "åh nej, nu kommer feministerne, de hader alle mænd". Eller når mænd hellere vil mansplaine (når mænd fx gerne vil forklare kvinder om kvindeting, red.) og fx siger "Hvorfor alt det kvinde-noget, hvorfor kæmper du ikke for dem og dem?" Jeg kæmper den kamp, jeg synes er mest vigtig at kæmpe. Jeg kæmper ikke for isbjørne, men det betyder jo ikke, at jeg synes, den kamp er ligegyldig.

Feminister hader ikke mænd. Jeg hader i hvert fald ikke mænd. Det handler ikke om kampen mod mænd, eller at vi skal ligestilles med mænd. Vi skal være ligestillede som mennesker.

Nina Groes, iværksætter og debattør
Nina Groes, iværksætter og debattør. Billede: Peter Leth Larsen

Jeg glæder mig, hver gang det er den 8. marts, til at stå op om morgenen og være 100% sikker på, at vi skal høre mænds yndlingsfortælling omkring ligestillingen i Danmark og de fem fordomme, der altid går igen:

1) I kan godt pakke sammen piger, kampen er slut. I har lige muligheder på alle hylder. Så hvis I oplever, at I tjener mindre end os andre, skal I tage jer sammen og gøre lige som os. Bliver I gramset på numsen i kantinen, skal I se det som en kompliment. Hvis I ikke kan få det job, I ønsker, så drop designertasken og tag et kursus. 2) Feminisme er usexet. 3) Der er ingen humor i dag. 4) Feminisme var meget bedre i gamle dage, hvor der var reelle kampe, og hvor nogle smed bh'en, lad jer dog inspirere af dét, 5) Hvor er søstersolidariteten? Hvorfor tænker I kun på jer selv? Hvad med at kæmpe for nogle andre?

Men! Når jeg nu alligevel elsker mænd, er det fordi, de er vores fædre, vores ægtemænd, vores kærester, vores drenge, det er vores kollegaer, og de fylder vores liv med kærlighed og inspiration.

Ligestilling er en fælles kamp. Der er heldigvis en del mænd, der er en del af den kamp, og det har der altid været. Helt fra stemmeretskampen har der været mænd side om side med kvinder.

For det handler ikke kun om kvinders muligheder og rettigheder, men det handler om lige muligheder og rettigheder uanset køn. Vi har stadig de her stereotyper omkring en rigtig pige, en rigtig dreng, en rigtig mor, en rigtig far, som sætter os i bås. Og det hæmmer mænd mindst lige så meget som kvinder.

I bunden af samfundet lever mænd med en anden udsathed. De lever kortere tid, de har flere sygdomme, de er oftere i fængsel. Kigger vi på udkantsdanmark, har vi også et stort problem med mænd, som er alene tilbage, fordi kvinderne er flyttet til byen for at få sig en uddannelse.

Det er nogle gange som om, det helt er glemt, at man godt kan kæmpe mere end én kamp på samme tid. Man kan godt både kæmpe for muligheder i ens eget liv og kæmpe mod social kontrol og for kvinders stilling ude i verden.

Så kvindekamp og feminisme handler ikke om kampen mellem mænd og kvinder, men det handler om en fælles kamp for at kunne være den, man er, og for at kunne have lige rettigheder og muligheder her i livet.

Uzma Ahmed, brun Feminist, foredragsholder og konsulent
Uzma Ahmed, brun feminist, foredragsholder og konsulent. Billede: Thomas Busk

Den Brune Feminist elsker mænd, fordi de bringer én tættere på gud!

Det kan de i forskellige relationer. Både som den elskende, hvor jeg som muslim tror på, at intimitet imellem elskende er med til at åbne for sanselighed og hjertet. Eller som Mystikeren Rumi siger: "Der er vinduer mellem menneskers hjerter". (Og der er i øvrigt intet mere romantisk end en mand, som citerer poesi.)

Det kan også være i relationen far og datter. Min far er flygtning fra Indien til Pakistan, og siden indvandrede han til Danmark for 45 år siden, fordi han så en invitation i en avis fra Danmark, hvor der stod, kom til Danmark, vi har brug for din arbejdskraft.

Måske fordi min fars liv ikke er snorlige, har han altid søgt svar på vores eksistens og ment, at det styrker ens identitet, når man lærer om verden. Det har ofte resulteret i sjove eksperimenter, rejser og bekendtskaber.

Som barn husker jeg, at jeg var med min far til buddhistisk yoga, hvor alle de voksne snorkede i slutningen af timen. Og en gang, efter vi havde deltaget i nogle religiøse samlinger, var jeg med i Panduro Hobby for at købe træperler til en kæde med 1000 perler, som jeg hjalp min far med at samle i én lang kæde til at læse bønner.

Min far nøjedes ikke med at læse om andre religioner. Han blev venner med andre familier, der for eksempel var Jehovas vidner eller kristne. Som ung, når jeg rejste med min far til Pakistan, opsøgte vi helligdomme, vi så moskéer, og vi så hvor forskellige tolkninger, de repræsenterede af Islam.

Der var naturligvis nogle år, hvor jeg var i oprør mod min far og havde brug for at definere mig selv. Men som voksen forstår jeg, hvor meget min far egentlig har været vejviser til min selvforståelse og min tilgang til at komme over kriser og arbejde i modstand. Min far har som mand altid opfordret mig til som kvinde at være som en løve.

Det er en del af min rygrad, når jeg som brun feminist kæmper for rettigheder og mod racisme.

Sandie Westh, radiovært, dj og klummeskribent
Sandie Westh, radiovært, dj og klummeskribent. Billede: Sandie Westh

Der er vist efterhånden ingen tvivl om, at den danske kvinde anno 2017 i mange tilfælde minder om en form for Xena-kriger, der ifører sig sin mentalbrynje om morgenen og på alle måder kan klare sig selv. "I buy my own diamonds and I buy my own rings", som Destiny's Child engang sang. Men det betyder ikke, at vi ikke har brug for jer, mænd. For det har vi.

Feminisme har i visse kredse fået et dårligt ry for at være bevægelsen, der ikke kan lide mænd, men det kunne ikke være længere fra sandheden, og vi er ikke igang med at overtage det hele, ligesom Abernes Planet. Vi elsker jer, og vi elsker alt det, I kan og gør for os. Når I er kærlige, når I er modige, og når I passer på os.

Personligt bliver jeg rødglødende varm indeni, hver gang jeg ser en mand forsvare en mor, en datter, en søster, en ven, en fremmed på nettet, eller en kvinde på gaden. Det kan f.eks. være, at I fortæller den gut på gaden, som lige har råbt efter os på gaden, at han skal finde noget andet at bruge sit liv på.

Det kan også være tilfælde, hvor I rent fysisk vælger at passe på os. Jeg stod for ti år siden til en Aerosmith-koncert i Randers. Det gjorde en flok bredbrystede gutter, der åbenbart havde valgt at holde deres årlige wrestlingkongres lige bag mig, også, hvilket bevirkede, at jeg blev skubbet rundt lidt, som det passede dem. Det skete med jævne mellemrum den første halve time, indtil fire mænd, jeg ikke kendte, besluttede sig for at danne en menneskering omkring mig, så jeg kunne se resten af koncerten uden at skulle bekymre mig om at Hulk Hogan gav mig et trælår. Det har jeg aldrig glemt.

Jeg elsker, når I passer på mig. Jeg elsker, når I forsvarer mig overfor det menneske på Facebook, der lige har kaldt mig noget ganske upassende. På vegne af alle feminister: Vi elsker jer, mænd.

På Kvindernes Internationale Kampdag: Derfor elsker vi mænd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce