Forstå svindelnummeret, der har tømt Skats kasse for milliarder af kroner


Forstå svindelnummeret, der har tømt Skats kasse for milliarder af kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den største skatteskandale nogensinde. Sådan betegner Danmarks Radio sagen, der for nyligt blev afsløret af DR Nyheder, Politiken og 17 andre europæiske medier. Men hvordan er det lykkedes nogle af verdens største banker at snyde myndigheder over hele Europa i så mange år? Vi giver dig overblikket her.

Udbytteskat: I DR-dokumentaren "Mændene der plyndrede Europa" hører vi historien om, hvordan tyske jurister fandt huller i en række europæiske landes skattelovgivning og udviklede en systematisk plan for, hvordan man med lav risiko udtager milliarder af kroner fra statskasserne til sig selv.

Planen udbredte de til finansfolk fra nogle af verdens største investeringsbanker, og i en årrække formåede gruppen at trække udbytteskat ud af flere europæiske lande heriblandt Tyskland, Belgien, Frankrig, Italien og Danmark. Ingen ved med sikkerhed, hvor mange penge de forskellige lande har mistet, men estimatet er 410 milliarder kroner alene i i Tyskland, Danmark, Belgien, Frankrig og Italien. Danmark nåede at udbetale 12,7 milliarder kroner i udbytteskat til bagmændene, inden det blev opdaget.

1. Aktier og udbytteskat
Den tyske topadvokat, der er stået frem og har afsløret metoderne bag svindlen med udbytteskat, iføres maske og sminkes i forbindelse med et tv-interview. Han frygter for sin og sin families sikkerhed, hvis hans identitet afsløres. Foto: Ivo Mayr/Correctiv/Ritzau Scanpix

Svindelnummeret med udbytteskat handler i bund og grund om at udnytte en ganske lovlig procedure, hvor man kan få for meget betalt skat retur, ligesom man som privat skatteyder kan få sine penge retur, hvis man i det forgange år har betalt for meget i skat. Som aktionær betaler man skat af det overskud, man får ind fra aktierne, og overskuddet udbetales til aktionærerne i form af udbytte. De skal betale skat af det udbytte, og det kalder man for udbytteskat.

2. Fordele for udenlandske aktionærer

Nogle udenlandske aktionærer skal ikke betale udbytteskat i Danmark, og de kan derfor kræve skatten tilbage på udbetalingsdagen for udbyttet. Det skyldes primært dobbeltbeskatningsaftaler. Det er aftaler, der normalt bliver indgået lande imellem, og som skal gøre det attraktivt for for eksempel en amerikansk aktionær at købe aktier i danske virksomheder. Det er der nogen, der udnytter ved at oprette selskaber i udlandet, som de så køber aktier igennem. På den måde står de som udenlandske ejere, og de kan derfor kræve udbytteskat tilbage. Således undgår man at betale skat, hvilket er lovligt.

3. SingleDip, DoubleDip og looping

Grænsen for lovlydighed udviskes dog så småt, når udenlandske aktionærer begynder at opkøbe aktier lige inden udbyttedagen og sælger dem igen få dage efter udelukkende med det formål at hive penge ud af statskassen. I finansverdenen kalder man det for CumCum eller SingleDip. Endnu værre bliver det, når aktierne flytter rundt mellem flere udenlandske ejere omkring udbyttedagen. Den ene ejer sælger aktier videre til en ny udenlandsk ejer, og begge ejere kræver penge tilbage i skat. Således får staten skatten ind én gang og ender med at udbetale den to gange. Det kalder man for CumEx eller DoubleDip. Gentager man processen flere gange kalder man det for looping, skriver DR Nyheder. Den britiske finansmand Sanjay Shah tog skridtet videre fra SingleDip, DoubleDip og looping og fik det i stedet til at se ud som om, han købte aktier. Han afviklede alle handler via sin egen bank og fik udbyttebeviser, men der foregik ingen rigtige handler.

4. Tysklands tavshed og de kolossale konsekvenser

Det helt store mysterium lige nu drejer sig om Tyskland. Det var de tyske myndigheder, der i 2011 for første gang fik mistanke og lukkede ned for flere transaktioner med udbytteskat. Og det var tysk politi, der, året efter, fandt "masterplanen" - dokumentet med alle detaljerne og oversigt over skattelovgivningen i forskellige europæiske lande. Men de tyske myndigheder advarede ikke alle de lande, der stod på listen, og netværket fik derfor frit spil til at fortsætte med at trække udbytteskat ud af europæiske statskasser.

Finansfolk har haft en fordel i og med, at de arbejder på et globalt plan, hvorimod skattemyndigheder, politi og politik fungerer nationalt. Det forklarer sociolog og forfatter Joris Luyendijk i DR-dokumentaren. Ingen er dømt endnu, og fordi fidusen kan bruges både lovligt og ulovligt, er der uenighed om sagens karakter. Myndighederne betragter det som groft bedrageri, mens netværket selv mener, at det blot drog fordel af et hul i loven.

Forstå svindelnummeret, der har tømt Skats kasse for milliarder af kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce