Coop-formand: Brugsen på landet har gode muligheder for at overleve

- Vi skal ikke aflevere kvartalsregnskaber til fondsbørsen, men vi kan tage initiativer inden for ansvarlighed, fordi vi ved, at det vil vores medlemmer gerne have, siger Lasse Bolander, bestyrelsesformand for Coop. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Scanpix

Coop-formand: Brugsen på landet har gode muligheder for at overleve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den øverste chef for de mange brugser på landet ser optimistisk på deres muligheder for at overleve. - Trenden er vendt, så butikker lukker ikke uden kamp. Vi ser flere og flere steder, hvor vi godt kan få aktiveret lokalsamfundet, så de bakker op om butikken, siger han i dette interview.

Når Lasse Bolander dukker op i Coops hovedkvarter, kommer han på vegne af 1,7 millioner danskere.

Den 49-årige bestyrelsesformand har stået i spidsen for landets største dagligvarevirksomhed i 10 år, og det er længe i en branche, hvor konkurrencen er knivskarp.

Historien bag Coop, der både omfatter Kvickly, Fakta, Superbrugsen og de mindre brugser, går 152 år tilbage, til da den første brugsforening åbnede i Thisted.

Værdierne fra gamle dage hænger ved, understreger Lasse Bolander, og det er hans opgave at minde den daglige ledelse om det særlige ansvar i en andelsvirksomhed.

- Det står i vores vedtægter, at vi skal opføre os ordentligt og give tilbage til samfundet. Det er ikke noget, som jeg har fundet på. Når vi diskuterer, om vi skal tjene penge på kort eller langt sigt, så får vi lidt vejledning der, siger Lasse Bolander.

Hans formandskontor ligger i Albertslund. Tværs over vejen fra Coop Danmarks koncernhovedkvarter har foreningen Coop et ældre kontorhus, der også rummer medlemsbladet Samvirke, Danmarks mest udbredte månedsmagasin.

Lasse Bolanders formandskontor er sparsomt indrettet, men der står en bogreol med klassisk formandslitteratur. Lige fra jubilæumsskriftet for Ribe og Omegns Brugsforening til nyere ledelseshåndbøger om "disruption".

- Selv om ejerstrukturen virker kompliceret, er den meget bæredygtig. Vi kan tillade os at tænke langsigtet. Vi skal ikke aflevere kvartalsregnskaber til fondsbørsen, men vi kan tage initiativer inden for ansvarlighed, fordi vi ved, at det vil vores medlemmer gerne have, siger Lasse Bolander.

Da han i sin tid kom til Coop, var man i gang med at udfase salmonella i kyllingerne.

- Det kostede Coop rigtigt mange penge dengang. I dag kan man undre sig over, at man overhovedet kunne diskutere, om man ville købe kyllinger med salmonella, funderer Lasse Bolander.

Problemet er, at Coop ikke tjener ret mange penge. På grund af - eller på trods af - de mange ansvarlige indsatser, som virksomheden gerne vil være kendt for.

Sidste år solgte Coop sammenlagt varer for 45 milliarder kroner og fik et overskud på 412 millioner kroner. Det er mindre end en procent af omsætningen.

Til sammenligning fik rivalen Salling Group, der står bag Netto, Føtex og Bilka, et overskud på 1,7 milliarder kroner ud af et salg på 59 milliarder kroner, hvoraf en del blev tjent i udlandet.

Lasse Bolander hiver igen fat i andelsbevægelsens arv.

Coop-formand Lasse Bolander holder sig til den andelsejede virksomheds vedtægter, der siger, at man skal opføre sig ordentligt og give tilbage til samfundet. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Coop-formand Lasse Bolander holder sig til den andelsejede virksomheds vedtægter, der siger, at man skal opføre sig ordentligt og give tilbage til samfundet. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mange butikker

- Vi har en strukturel udfordring, der skyldes vores historie. Vi har 1150 butikker, hvor lastbilerne skal køre hen med varer, som hver skal have en butikschef og personale. Nogle konkurrenter har lige så stor omsætning med væsentligt færre butikker, siger Lasse Bolander.

En anden udfordring er, at Coop ikke længere står alene, når der tales om ansvarlighed. Salling Group går foran med at gemme tobak af vejen, så kunderne ikke fristes ved kassebåndet, og koncernen markedsfører svinekød fra grise, der er opdrættet uden antibiotika. Alle discountkæderne fra Rema 1000 til Aldi og Lidl taler højt om økologi, miljøvenlig emballage, lavt energiforbrug og kampen mod madspild.

- Det er godt, at vi har en konkurrence om, hvem der har de mest bæredygtige flåede tomater i stedet for at konkurrere om at have de billigste flåede tomater, konstaterer Lasse Bolander.

Han peger på, at det i dag er forbrugerne, der efterspørger ansvarlighed, og det vil enhver dygtig forretningsmand reagere på. Sidste år voksede Coops salg af økologisk frugt og grønt med 20 procent, så udviklingen er helt reel.

- Når det kommer nu, er det, fordi vi som forbrugere bliver mere og mere bevidste. Om madspild, om at drikke vand af hanen i stedet for at købe vand i flasker, om at købe kød, hvor dyrene har haft et bedre liv, siger Lasse Bolander.

Sidste år gik Coop over stregen, da forsiden på Samvirke viste en person iklædt beskyttelsesdragt og gasmaske, der sad og spiste salat. Temaet var, at "sprøjtegift er hverdagskost".

Landbruget reagerede skarpt på forsidebilledet, og Lasse Bolander har erkendt, at det var en fejl at bringe billedet, fordi det afsporede debatten.

Han sætter sig frem i stolen og siger med fast stemme:

- I Coop er vi ikke hellige. Vi siger ikke, at man skal være ekstrem. Vi stod bag madpyramiden, der siger, at du skal spise afbalanceret. Vi kommer ikke til at sige, at du ikke skal spise kød. Men vi kan vise opskrifter, hvor kødet fylder mindre, og grøntsagerne fylder mere, forklarer han.

For nylig opstod der igen ballade, da Coop i en økologikampagne fremhævede sammenhængen mellem økologi og rent grundvand. Det udløste igen vrede reaktioner fra den konventionelle del af landbruget.

- Vi siger, at økologi er pesticidfrit, og det er godt for grundvandet. Men vi ønsker ikke at fremhæve nogen på andres bekostning. Vi er her for alle danskere, og vi vil gerne sælge konventionelle varer og arbejde tæt sammen med dansk landbrug, siger Lasse Bolander.

Holder liv i små brugser

Ansvarlighed kan i Coops univers også være andet end dyrevelfærd og at få styr på plasticposerne.

Det kan også handle om at beskytte de små brugser på landet, der konstant trues af det store udvalg af større butikker ved de store byer.

- Storkommunerne rationaliserer og flytter alle de offentlige institutioner væk fra landsbyen og ind til hovedbyen. Mange steder er det kun brugsen, der er tilbage, og så har den også apoteksudsalg og forsamlingshus, den arrangerer byfesten, og det er der, de unge kan få et fritidsjob, siger Lasse Bolander.

Det har ført til en særlig politik i forhold til, hvordan Coop reagerer, hvis en brugs kommer i problemer.

- Hvis vi har en butik på landet, der går dårligt, så lukker vi den ikke med det samme. Den får en chance, og den får en chance mere, og så lukker vi den måske. Men den taber penge i den periode, hvor vi giver den en chance, siger Lasse Bolander med endnu en henvisning til Coop-koncernens beskedne overskud.

Undervejs folder Coop sit arsenal af redskaber ud, der kan hjælpe med at løfte kundeloyaliteten og dermed omsætningen i butikken.

- Hvis borgerne i byen handler der, kan den sagtens klare sig. Jeg tror ikke, at vi har nogle brugser nu, som ikke har et opland, der er stort nok til, at den kan klare sig. Men hvis de lokale borgere stemmer med fødderne og kører til den nærmeste storby og handler ind i en stor butik, kan vi ikke klare den, siger Lasse Bolander.

Han er optimistisk, fordi det er blevet nemmere at få opbakning til de små butikker. Det handler også om, at Coop reagerer på en nødlidende butik, inden det er for sent.

- Trenden er vendt, så butikker lukker ikke uden kamp. Vi ser flere og flere steder, hvor vi godt kan få aktiveret lokalsamfundet, så de bakker op om butikken. Mange, der bor på landet i dag, har aktivt valgt det. Hvis man ønsker det, så ønsker man det sammenhold og den frihed, som det giver. Derfor er de også klar til at værne om det, siger Lasse Bolander og tilføjer:

- Hvis man skal være lidt filosofisk, så er vi jo tilbage ved andelstanken. Det var sådan, at det hele startede, fordi byens borgere gik sammen om at åbne en butik.

I dag mangler danskerne dog langtfra indkøbsmuligheder. I branchen taler man om, at vi har dagligvarebutikker i Danmark, der svarer til en befolkning på 15 millioner mennesker.

- Den største trussel mod de små butikker er lokalpolitikerne. Hver gang, de laver en rundkørsel, vil de have en discountbutik til at ligge der, siger Lasse Bolander.

I nogle tilfælde bliver konsekvensen, at lokalsamfundet mister en butik. Det udløser rutinemæssigt protester, men her forsøger Lasse Bolander at leve op til endnu en form for ansvarlighed.

- Det er vores ansvar at bevise, at uanset ejerstruktur, så kan man godt være konsekvent, når man skal være konsekvent, bemærker han.

Coop-formand: Brugsen på landet har gode muligheder for at overleve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce