Naturfredningsforeningen udvælger ikke bare i flæng


Naturfredningsforeningen udvælger ikke bare i flæng

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Birgitte Bang Ingrisch, fredningsleder i Danmarks Naturfredningsforening
Billede
Danmark Debat. 

Fredninger: Adjungeret professor Kaj Winther kommer forleden i nærværende avis med en række påstande omkring fredningssagen for Vejle Ådal. Jeg kan slet ikke genkende hans opfattelse.

Den fredning, som DN har lagt op til af Vejle Ådal, er en status quo-fredning. Formålet med fredningen er således at beskytte mod eventuelle fremtidige indgreb som f.eks. juletræsplantager i det åbne landskab. Den enkelte lodsejer vil altså som udgangspunkt kunne fortsætte sin hidtidige landbrugsproduktion, dambrugsdrift, eller hvad det måtte være og er sommeren som den forgangne lang og tør, spørger man jo myndighederne om lov til at indvinde mere vand til sine dyr.

Vi kan nok ikke ændre Winthers vrede mod DN. Men vi kan præsentere fakta. Og de er, at forløbet omkring sagens rejsning i fredningsnævnet har været åbent. Sandt nok blev der ikke afholdt et egentligt dialogmøde med alle lodsejere. Det garanterer vi sker i fremtidige fredningssager, hvor det overhovedet er muligt.

Fredningssagen for Vejle Ådal startede i offentligheden i januar 2016, hvor DN-Vejles formand Uffe Rømer fortalte, at Danmarks Naturfredningsforenings påtænkte at rejse en fredningssag for Vejle Ådal. 22. februar 2016 inviterede DN Vejle Kommune til samarbejde om fredningen. 29. marts holdt DN et dialogmøde med Vejle Kommune, hvor også repræsentanter for de tre store lodsejerforeninger; dambrugerne, skovbrugerne og landbruget deltog. Fredningssagen har kørt offentligt og i marts 2017 blev fredningsforslaget sendt til fredningsnævnet. Fra da af var sagen i princippet ude af DNs hænder og overgivet til fredningsnævnet.

Fredningsnævnet sendte så fredningsforslaget til lodsejerne sammen med en orientering om, at der ikke må iværksættes tiltag imod fredningen - ligesom det sker i alle andre fredningssager. Fredningssager, der er rejst, får således retsvirkning, så der ikke sker en ødelæggelse af de værdier, som fredningen skulle beskytte inden fredningen er gennemført. Der er således Fredningsnævnet og ikke DN, der har korresponderet med Kaj Winther og der foreligger derfor heller ingen trusler om straf fra DN, som KW fejlagtigt har fået opfattelsen af.

DN rejser fire-fem fredningssager om året. De er nøje udvalgt ud fra deres indhold af blandt andet naturværdier, landskabelige interesser og vigtige kulturspor. Når en forening som DN kan rejse, dvs. foreslå, fredningssager, så er det fordi DN ikke har kortsigtede økonomiske interesser, men alene tager naturens parti. Det har vi gjort gennem mere end 80 år, og blandt andet derfor kan vi alle i dag glæde os over Skagen Gren, Vestamager, Svanninge Bakker, Egtved Ådal, Brorfelde, Assistens Kirkegård, Madsebakke på Bornholm og mange andre skønne steder i landet. Foreningens 130.000 medlemmer vidner om en enorm befolkningsmæssig opbakning til arbejdet med at beskytte naturen. Og det er vi både glade og taknemmelige for. Og derfor vil vi, så længe der er politisk opbakning til det, fortsat tage dette ansvar på os, til glæde for os alle til evig tid.

Naturfredningsforeningen udvælger ikke bare i flæng

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce